-
Del
Anne Sofie Arctander Paustian, mode- og livsstils journalist, forfatter og foredragsholder.
Anne Sofie Arctander Paustian (tidligere Plum), født 1971 har en broget fortid som både ansat af sin grandkusine Camilla Plum i hendes økologiske madvarefirma, været projektleder i reklamebranchen og tilrettelægger på tv programmer for TV2 og DR1. I de seneste 10 år har hun arbejdet som mode og livsstils-journalist samt forfattet to bøger. VINTERHI (Gyldendal) og DIG OG DIT KLÆDESKAB (Politikens forlag).
Sofie har i over 10 år arbejdet som journalist for bl.a. ALT for damerne. Hun er opdragsgiver for den succesrige serie Mig og Mit Klædeskab, som startede i 1999. Livsstil og kvinder er Sofie´s kerneområder og i de over 10 år hun har været i den skrivende branche har hun interviewet over 600 danske kvinder. Sideløbende har hun forfattet 2 bøger. VINTERHI, lavet i et samarbejde med designeren Susanne Rützou og fotograf Stine Heilman, om at dekorere sit hjem i vinterperioden, og ’DIG OG DIT KLÆDESKAB’ en håndbog for kvinder der hjælper til at komme udover tøjkrisen foran klædeskab og i prøverummet.
Sofie´s grundtese er at man må starte med at se IND, hvis man ønsker at se UD – og det gælder sådan set for alle livets forhold.
Privat er Sofie gift med Morten Paustian, som er arkitekt. De har kendt hinanden siden 2002 og blev gift i 2007. Sammen har de Rasmus (født 2006) og Marie (født 2004) og fra Mortens tidligere ægteskab har de Lucas (født 1993) og Maya (født 1989).