Anne Lise Marstrand-Jørgensen
-
Del
Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Født 18. juli 1971 på Frederiksberg. Opvokset i Nordsjælland. Debuterede i 1998 med digtsamlingen Vandring inden ophør og har siden udgivet yderligere tre digtsamlinger (Rygge som djævle 1999, Vi er vejret 2001, Helikopter igen 2002) samt tre romaner (Det vi ved 2004, Konventioner 2005, Ingen 2007). I oktober 2009 udkommer romanen Hildegard, der er en roman om Hildegard af Bingen, som levede i Tyskland i 1100-tallet. Anne Lise Marstrand-Jørgensen modtog i 2004 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendie. Er cand.mag. i litteraturvidenskab og har siden 2004 været tilknyttet Berlingske Tidende som anmelder, først og fremmest af udenlandsk, oversat litteratur.
Anne Lise bor i København.
Foto: Isak Hoffmeyer 2010