Anne Birgitte Richard

Beskrivelse

Anne Birgitte Richard er mag. art. i nordisk litteratur og siden dr. phil. Siden 1980 har Anne Birgitte Richard været ansat på Roskilde Universitet, hvor hun underviser og forsker i dansk litteratur og omegn. I 1970ene deltog hun i den første kvindeforskningsbølge og udgav i 1976 KVINDELITTERATUR OG KVINDESITUATION og siden KVINDEOFFENTLIGHED 1968-75 fra 1978, samt en monografi over Dorrit Willumsens forfatterskab, PÅ SPORET AF DEN TABTE HVERDAG fra 1979.

I 1980erne begyndte Anne Birgitte Richards deltagelse i diverse litteraturhistorie- og litteraturformidlingsprojekter; hun skrev kapitler om kvindelige forfattere i DANSK LITTERATURHISTORIE fra 1984 og var siden med som redaktør og skribent på DEN NORDISKE KVINDELITTERATURHISTORIE fra 1993-98. I 1990erne deltog Anne Birgitte Richard i et større projekt om historieformidling, hvor hun bl.a. bidrog med større tekster om litteraturhistorieskrivning og den litterære biografi. I 2005 udkom hendes disputats KØN OG KULTUR, der handler om kultur, modernitet og kvinders litteratur i Danmark i 1930erne og 1940erne. I foråret 2009 vendte Anne Birgitte Richard tilbage til litteraturhistorien med et bidrag til DANSK LITTERATURS HISTORIE 1870-1920, om kvindelige forfattere fra det forrige århundredskifte. I efteråret 2009 udkom Anne Birgitte Richards bog DEN URIMELIGE KUNST, om tragediens former og de tragiske følelser. Derudover har hun skrevet artikler, anmeldelser og antologibidrag.

Læs mere

Seneste udgivelse

Dansk litteraturs historie

Bindet dækker perioden fra 1870 til 1920 og tager sin begyndelse med det, som Georg Brandes kaldte "det moderne gennembrud" i litteraturen. Et vigtigt kendetegn var det samfundspolitiske aspekt, som Brandes havde været med til at vække yngre danske forfatteres opmærksomhed for. I.P. Jacobsen indvarslede naturalismen og den unge Holger Drachmann, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan var blandt de forfattere, som "satte problemer under debat" i deres noveller og romaner. Kønsmoral og kvinder rolle i samfundet var et af 1880ernes brændende temaer, som skilte vandene i "konservative" og "progressive" synspunkter. Psykologisk og stilistisk skiller Herman Bangs forfatterskab sig ud fra den øvrige 80'er-litteratur, ligesom han rendyrker en journalistik, som ikke før er set i Danmark. I 1890'erne meldte en ny generation sig på scenen, og den satte en mere indadrettet dagsorden, som er blevet kaldt "det sjælelige gennembrud" eller "symbolisme". Toneangivende repræsentanter var den unge Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Menneskelivets groteske sider udstilles med sort humor af Gustav Wied, mens mange kvindelige forfattere debuterer i disse år og i langt højere grad end tidligere tilfører kvindelige erfaringer, f.eks. Agnes Henningsen og Karin Michaëlis. Ligeledes får den danske provins sine særlige talerør i litteraturen med det, der er blevet kaldt "det folkelige gennembrud": forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johan Skjoldborg. Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen er to højdepunkter i 1900-tallets første par årtier. De åbner verden ud mod dels en proletarisk tolkning, dels en storladen evolutionistisk tilværelsesforståelse.