Anders Krab-Johansen

Beskrivelse

Anders Krab-Johansen, født 1966, er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Dagbladet Børsen. Han er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og journalist fra Columbia University i New York.

Anders Krab-Johansen har i over 20 år arbejdet for Børsen, Ritzau, Politiken, DR og TV 2, og har i de seneste år været en tydelig stemme i debatten om erhvervslivets vilkår og Danmarks placering i den globale økonomi.

Læs mere

Seneste udgivelse

Vi vinder når vi vågner

Anders Krab-Johansen, chefredaktør på Dagbladet Børsen, har et opråb til Danmark: Vores velstand er blevet en sovepude, hvor vi putter os med troen på, at job og vækst vender tilbage af sig selv. Vi tager det for givet, at vi er blandt de rigeste, sundeste og lykkeligste, mens vi rasler ned på ranglisterne, og det meste af verden buldrer frem.

„Jeg anklager systemet for at opfordre for mange til at opføre sig uhensigtsmæssigt på samfundsniveau. Et stigende antal borgere skal have en interesse i, at vi omfavner markedsøkonomien og de globale markeder. For mange laver ingenting eller for lidt. Det er ikke et moralsk spørgsmål. Problemet er, at vi har indrettet os, så det er rationelt at melde fra og overlade ansvaret til andre.“

I et personligt portræt af dagens Danmark punkterer han myterne om, at velfærdsstaten gjorde os rige, og at vi har indrettet os klogere end andre lande. Vil vi forblive et rigt samfund, skal vi genopfinde os selv som ægte markedsøkonomi. Vi har brug for et nyt selvbillede, en ny politisk kurs og en ny indstilling fra den enkelte. Her er tal, grafikker og statistikker, der alle understøtter ideer til at udvikle et stagneret drømmeland til et globalt foregangsland.

Bøger af Anders Krab-Johansen

Tilføj til ønskeliste

Vi vinder når vi vågner