-
Del
Anders Bjørn Hansen, f. 09.04.1970, er uddannet historiker fra Københavns Univerisitet og har siden 2000 arbejdet i udenrigstjensten. Han har tidligere beskæftiget sig med moderne indisk historie med fokus på Indiens og Pakistans dannelse i 1947 og med folkedrabsforskning. Han har bl.a. skrevet bogen 'Partition and Genocide: Manifestation of Violence in Punjab 1937-47' (2002) samt flere akademiske artikler om dette emne og om forholdet mellem Indien og Pakistan.
Ideen til bogen 'Breve til Anders. En fortælling om danske sømænd i krig 1939-45' (2012) tog sin begyndelse, da hans farfar for år tilbage overdrog ham et familieklenodie: de breve hans storebror, Anders Hansen, havde skrevet til sin kone om sine oplevelser under Anden Verdenskrig.
Anders, som forfatteren er opkald efter, og hvis skæbne har haft en særlig plads under hans opvækst, sejlede i britisk tjeneste 1940-1945 om bord ØK-skibet Panama som andenstyrmand. Anders' fortælling rummer den større historie om krigssejlernes vilkår og forhold, som forfatteren her fortæller med afsæt i brevene til Inger.
Som ægte rejsekildringer har Anders' breve, bevæget sig med forfatteren rundt i Danmark og verden i de år han har arbejdet med bogen.
Anders Bjørn Hansen har boet i Indien og læst på Jawaharlal Nehru University i New Delhi. Som diplomat været udsendt til Iran og Israel.