Amos Oz

Beskrivelse

Amos Oz, født 1939, er en af de mest originale og omstridte forfattere i nyere israelsk litteratur og tillige litteraturprofessor, journalist og fredsaktivist.

Amos Oz debuterede i 1965 med novellesamlingen SJAKALERNES LAND, der ligesom romanen fra 1966 ANDETSTEDS, MÅSKE udspiller sig i kibbutzomgivelser, mens hans internationale gennembrud, MIN MICHAEL fra 1968 (filmatiseret 1977), foregår i Jerusalem. De to steder, kibbutzen og Jerusalem, repræsenterer de vigtigste brændpunkter i Oz' litterære univers. Han voksede op i Jerusalem, som barn af jødiske indvandrere fra Østeuropa og flyttede i kibbutz som 14-årig, i protest mod sin konservative familie. Oz' mor begik selvmord da han var 12, og denne begivenhed er omdrejningspunktet for hans selvbiografi, EN FORTÆLLING OM KÆRLIGHED OG MØRKE fra 2005.

Et centralt tema i forfatterskabet er den skjulte verden af voldsomme, ubevidste drifter og frygt, der befinder sig nær eller lige inden for den civiliserede verden, som en bestandig trussel mod det tilsyneladende rolige og stabile hverdagsliv.

I 1998 blev Oz tildelt Israels mest prestigiøse pris, Israel Prize for Literature. I 2005 blev han tildelt Goethe Cultural Award, som uddeles af den tyske by Frankfurt am Main, og tidligere er tildelt personer som Sigmund Freud og Thomas Mann. Hans værker er i dag oversat til over 30 forskellige sprog.

Læs mere

Seneste udgivelse

Judas

Judas af den israelske forfatter Amos Oz er en roman om fejltagelser, begær, kærlighed og ikke mindst forræderiets natur. Jerusalem, 1959. Den unge studerende Shmuel er blevet forladt af sin kæreste og er gået i stå i sit speciale, der handler om Judas. En seddel på universitetets opslagstavle fanger hans opmærksomhed og leder ham til et mystisk hus. Her får han arbejde som assistent og samtalepartner hos en invalid intellektuel, som har betalt en høj pris for det, han tror på. Huset rummer også en kvinde – mandens svigerdatter, som er enke og hjemsøgt af spøgelser fra fortiden. Shmuel begynder at afdække husets indviklede historie. Og fascineres af kvinden, selv om han ifølge sine ansættelseskontrakt ikke må forelske sig.

Judas var shortlistet til The Man Booker International Prize 2017.

Bøger af Amos Oz

Tilføj til ønskeliste

Judas

Tilføj til ønskeliste

Mellem venner

Tilføj til ønskeliste

Scener fra en landsby

Tilføj til ønskeliste

Vers om livet og døden

Tilføj til ønskeliste

Min Michael