Leine listede gennem nåleøjet: Shortlistet til en af verdens tungeste bogpriser

Leine listede gennem nåleøjet: Shortlistet til en af verdens tungeste bogpriser

Danske Kim Leine er en af blot ti forfattere fra hele verden, der kan løbe med International Dublin Literary Award 2017 på hele 745.000 kroner.

Som den eneste danske forfatter er Kim Leine blandt de ti udvalgte på shortlisten til den ansete International Dublin Literary Award 2017.

Han indstilles for sin store roman fra 2012, Profeterne i Evighedsfjorden – den dramatiske historiske fortælling om præsten Morten Falck og hans år i Grønland i 1700-tallet.

Romanen er oversat til engelsk fra dansk af Martin Aitken. Den engelske titel er The Prophets of Eternal Fjord.

Simon Pasternak, der har været Kim Leines redaktør på Gyldendal siden debuten i 2007 med erindringsromanen Kalak, siger:

»Det er stærkt at blive shortlistet blandt 147 bøger af verdenskendte romanforfattere. Det viser, at juryen også er blevet overbevist om, at Kim kan noget enestående i Profeterne i Evighedsfjorden, der med glubende fortællelyst, menneskekundskab, brutalitet, kødelighed og humor fortæller om de mørke sider af mennesket og Danmarks tid som kolonimagt«.

I udlandet blev oversættelsen modtaget med åbne arme, da den i sin tid udkom. Læs The Guardians anmeldelse her og The Times’ anmeldelse her. Læs også Irish Examiners gennemgang af de ti kandidater i opløbet til årets pris her, hvor Kim Leine kaldes en »deserving winner«.

LINK > Find bogen her

Herhjemme er romanen trykt i indtil videre 28 oplag og er blevet tildelt flere priser, bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, De Gyldne Laurbær, Politikens Litteraturpris, Weekendavisens Litteraturpris og DR Romanprisen.

Kim Leine skriver lige nu på sin anden roman i trilogien om Grønland og Danmark i kolonitiden. Den får titlen Rød mand/sort mand og handler om grundlæggelsen af kolonien Godthåb, der foregår i en blanding af fornedrelse, vold, religiøs fanatisme og kamp mellem kulturer.

Rød mand/sort mand er planlagt til udgivelse i foråret 2018.

Modtageren af International Dublin Literary Award 2017 afsløres 21. juni. Prisen er på 100.000 euro – 745.000 kr. Biblioteker over hele verden står for at indstille bøgerne. 147 var på longlisten.

Kim Leines bøger er oversat til 20 sprog.

Find Kim Leines bøger her

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Skovpigen Skærv

Tilføj til ønskeliste

Afgrunden

Tilføj til ønskeliste

De søvnløse

Tilføj til ønskeliste

Profeterne i Evighedsfjorden

Tilføj til ønskeliste

Tunu

Tilføj til ønskeliste

Kalak

Tilføj til ønskeliste

Valdemarsdag

Klik play og se Kim Leine fortælle om sin arbejdsdag

Redaktionen anbefaler:

Tilbage
next article