Læs artiklen

Jagten på sandheden om en forsvunden far

Jagten på sandheden om en forsvunden far

Hisham Matars far forsvandt for 27 år siden. Hvordan holder man op med at håbe på et gensyn? Det spørgsmål udforskes i Hjemkomsten - en erindringsbog, der i 2016 blev udråbt til en af årets 10 bedste bøger, og som nu findes på dansk.

Hisham Matar har forsonet sig med, at faren er død. Han mangler kun vished for at kunne slette det sidste frø af håb.

»I et kvart århundrede er håbet gradvis sivet ud af mig. Nu kan jeg sige, at jeg næsten er befriet for det«, skriver libyskfødte Hisham Matar i erindringsbogen Hjemkomsten.

Bogens ramme er en rejse tilbage til Libyen i 2012. Han rejser tilbage til hjemlandet efter 33 års fravær. Han er i selskab med familien – moderen er med, og det samme er Matars hustru, kunstfotografen Diana Matar. Broren har ikke kunnet vente, men er taget af sted nogle måneder i forvejen, efter Muammar Gaddafis regime brød sammen i 2011.

EN DAG I marts 1990, da Hisham Matar er 19 og arkitektstuderende i London, bliver hans far, Jaballa Matar, kidnappet af det egyptiske sikkerhedspoliti i Kairo. Familien har ikke set ham siden.

I månedsvis fortsætter Hisham Matars mor med at optage fodboldkampe, som faren kan se, når han kommer hjem. De egyptiske myndigheder fortæller familien, at Jaballa Matar er fængslet et hemmeligt sted i Egypten. I virkeligheden udleverer de ham med det samme til Gaddafis sikkerhedspoliti, som smider ham i det berygtede Abu Salim-fængsel i den libyske hovedstad.

Der går tre år, før familien finder ud af, hvor faren er. Det lykkes ham at smugle et brev ud af fængslet, sammenfoldet til frimærkestørrelse. Korrespondancen fortsætter nogle år frem til 1996.

»Det er skamfuldt ikke at vide, hvor ens far er, skamfuldt ikke at kunne holde op med at lede efter ham og lige så skamfuldt gerne at ville holde op«, skriver Hisham Matar i Hjemkomsten.

Jaballa Matar. Foto fra bogen.

HISHAM MATAR FORTÆLLER historien om at vokse op ved havet. I en varm, tryg, engageret familie, hvor forældrene gør deres bedste for, at børnene ikke forstår, hvor truende situationen er.

Hisham Matar ved nogle få ting om det, som forældrene ikke kan skjule, men grufuldhederne og sandheden om, hvad der i virkeligheden foregår, kender han og storebroren Ziad ikke. Først langt senere, da familien har forladt Libyen, forstår de sammenhængen.

Hisham Matar er 9 i 1979, da familien Matar flytter fra hovedstaden Tripoli til nabolandet Egypten. Hans far er succesrig forretningsmand, der blandt andet importerer Mitsubishi-biler og Converse-sko til Mellemøsten. Han er også tidligere oberst i den libyske hær, åbenmundet kritiker af Muammar Gaddafis styre og en toneangivende oppositionsleder.

Jaballa Matar føler jorden brænde under sig i Libyen og flytter familien til Kairo, men han er på det rene med, at han er et mål.

Gaddafis hemmelige agenter myrder i den periode et stort antal eksil-libyere. Diktatoren betragter eksil-libyerne som »omstrejfende hunde«, der skal dø eller interneres.

SENERE, I 1986, da Hisham Matar er 16, bliver han indskrevet på en kostskole uden for London. Han indskrives som »Robert«, kristen med en egyptisk mor og en amerikansk far.

Den falske identitet skyldes storebror Ziad oplevelse i Schweiz et par år tidligere. Her dukker der pludselig en bil op uden for kostskolens porte med fire mænd i kabinen.  En af farens venner ringer og beordrer Ziad til straks at forlade skolen, selv om det er midt om natten.

Gemt i engelsklærerens bil bliver han hastet til stationen, men bilen med de fire mænd følger efter. De ukendte mænd opgiver dog forehavendet, muligvis fordi den rædselsslagne teenager har åndsnærværelse nok til at søge tilflugt i konduktørens kupé.

Det er skamfuldt ikke at vide, hvor ens far er, skamfuldt ikke at kunne holde op med at lede efter ham og lige så skamfuldt gerne at ville holde op.

HJEMKOMSTEN UDKOM SIDSTE år på engelsk, og bogen optræder på New York Times’ liste over de ti bedste bøger i 2016.

Han beskriver i bogen den langvarige jagt på sandheden om farens skæbne. Han fortæller om, hvordan Gaddafis død i hvert fald en overgang gav ret til at tale om regimets overgreb. Han spørger og forhører sig, men ingen ved tilsyneladende noget konkret om Jaballa Matars skæbne efter sommeren 1996, hvor farens breve holdt op med at komme.

Tavsheden er sammenfaldende med en massakre i Abu Salim-fængslet i Tripoli 28. juni 1996.

Ifølge vidner beskød sikkerhedsstyrker efter drabet på en vagt store grupper fanger, der var gennet sammen på udendørsområderne, ligesom der blev kastet granater ned i menneskemængderne. Skyderiet fortsatte i næsten tre timer. Der er usikkerhed om præcis hvor mange fanger, der blev dræbt, men bedømt på antallet af måltider, fængselskøkkenet tilberedte dagen efter, menes over 1.200 at have mistet livet.

»Højst tænkeligt blev min far dræbt under massakren i Abu Salim. Adskillige af fangerne har fortalt mig det. Selv om de ikke så ham, så hørte de fra andre, at Jaballa Matar var blandt de mænd der blev ført ud i gården den dag«, skriver Hisham Matar.

Find Hisham Matars bøger her

Tilføj til ønskeliste

Mændenes land

Tilføj til ønskeliste

Hjemkomsten

Tilføj til ønskeliste

En forsvindens anatomi

Redaktionen anbefaler:

Hisham Matar
Forfatter og arkitekt. Født i New York i 1970 af libyske forældre og har tilbragt sin barndom i Tripoli og Kairo. Bosiddende i London siden 1986. Debuterede med romanen Mændenes land (2006, dansk 2007), der var shortlistet til Man Booker-prisen. På dansk er den seneste udgivelse romanen En forsvindens anatomi (2012).

Tilbage
next article