Læs artiklen

6 spørgsmål til alle, der vil stifte en (eller redde en skrantende) læseklub

6 spørgsmål til alle, der vil stifte en (eller redde en skrantende) læseklub

Skal din læseklub være et fokuseret rum, hvor I sammen kommer i dybden med den valgte bog? Stil dig selv disse 6 spørgsmål - måske kan det friske konceptet op?

1) Interesserer I jer for samme type bøger?

Måske er idéen om en bogklub opstået blandt gode venner, der »godt kan lide at læse«. Men hvis I har forskellig smag i bøger, så bliver krimimødet hård for ham, der elsker poesi, og krigshistoriemødet lidt langt for hende, der foretrækker en god YA-historie. Det kan være svært at få læst til ende eller »nemt« at blive forhindret i mødet, hvis interessen for genren halter.

Derfor anbefaler vi til dem, der gerne vil stifte en læseklub (og ikke i stedet en hygge- eller madklub), at man samler folk over et match mellem indhold og præferencer - ikke bare »det at læse«. For det er et bredt begreb.

Måske skal der findes medlemmer uden for omgangskredsen? Spørg på de sociale medier eller hæng en efterlysning op på biblioteket?

2) Mødes I for ofte?

En oplagt mødefrekvens vil for mange være »en gang om måneden«. Men for travle læseheste, der også gerne vil læse andet end det, der skal debatteres i læseklubben, kan det være meget at skulle nå flere bøger på en måned. Måske er en eller to gange i kvartalet nok at mødes? Diskutér i klubben, hvad der passer jer hver især bedst.

3) Er bøgerne for lange?

Hvis folk kæmper med at få læst færdigt til møderne, så er det måske ikke (kun) et spørgsmål om at de skal stramme op. Måske kan der vælges kortere bøger? Vi skal nå meget i hverdagen, og for de fleste er en læseklub en tidskrævende hobby at presse ind i det hele. Vælg bøger, alle kan nå at læse. 350 sider er et godt loft.

4) Er I enige om skærmreglerne?

Tal igennem om telefoner er tilladt. Ikke bare til opkald og sms'er, men også til at tjekke årstal og nedslag i forfatterskaber. For nogle kan detektorgoogling være et forstyrrende element, der kan dræbe diskussionen.

5) Er I nok medlemmer?

Hvis I kun er 3 eller 4 personer i klubben, er det nærliggende at nedlægge et møde i tilfælde af et enkelt afbud. Men hvis I er 7 eller måske 8-9 medlemmer gør det ikke så meget, om der er mandefald. Det gør også, at personsammensætningen fra gang til gang vil variere - måske til gavn for diskussionen.

6) Er snakken for diffus?

Hvis diskussionen har det med at vandre ud ad en tangent, så kan en ordstyrer få den tilbage på sporet med en forhåndsudtænkt rød snor i form af enten præformulerede spørgsmål eller temaer. Mængden og arten på den røde tråd er op til gruppens smag. Hvis I er en læseklub, der mødes privat, kan værten være ordstyrer; mødes I på café eller på et bibliotek, anbefaler vi, at I alligevel laver et system for roterende ordstyrerskab.

6 idéer til romanklubben

Tilføj til ønskeliste

Hjemkomsten

Hisham Matar

Tilføj til ønskeliste

Eksil

Jakob Ejersbo

Tilføj til ønskeliste

De søvnløse

Kim Leine

Tilføj til ønskeliste

En ny tid

Ida Jessen

Tilføj til ønskeliste

Det hvide slot

Orhan Pamuk

6 idéer til novelleklubben

6 idéer til klassikerklubben

Tilføj til ønskeliste

Stormfulde højder

Emily Brontë

Tilføj til ønskeliste

Kongens fald

Johannes V. Jensen

Tilføj til ønskeliste

Ansigterne

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

De uanstændige

Leif Panduro

6 idéer til poesiklubben

Redaktionen anbefaler:

Tilbage
next article