Bedøm ved at klikke på stjernerne
17 Kommentarer

Dødsspillet

Suzanne Collins

I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger nu landet Panem, som består af tolv distrikter. Hvert år tvinger magthaverne i Panem hvert distrikt til at udvælge en pige og en dreng, som skal deltage i Dødsspillet - den årlige kamp om liv og død på direkte TV.

16-årige Kattua bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste af alle distrikterne. Den dag hun står frem og frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom. Men Kattua har før haft døden tæt på, og hun er klar til at kæmpe for sit liv.

"Dødsspillet er en formidabel bog." - Stephenie Meyer

Priser på Dødsspillet

Udgave
Format
Udgivelsesdato
Flere oplysninger
Pris
Udgave 2
Indbundet
10.06.2010
249,95
Dødsspillet

Fakta om bogen

TypeIndbundet
ISBN9788702094190
Udgave2
Udgivet10.06.2010
Sider400
OversætterCamilla Schierbeck
Illustrator-
OmslaggrafikerHarvey Macaulay
Udgave 1
Indbundet
03.09.2009
299,95
Dødsspillet

Fakta om bogen

TypeIndbundet
ISBN9788702071351
Udgave1
Udgivet03.09.2009
Sider312
OversætterCamilla Schierbeck
Illustrator-
OmslaggrafikerSune Hjorth
Udgave 1
Andet
15.02.2011
-
Dødsspillet

Fakta om bogen

TypeAndet
ISBN9788702128369
Udgave1
Udgivet15.02.2011
Sider400
OversætterCamilla Schierbeck
Illustrator-
OmslaggrafikerHarvey Macaulay
Pressen skrev
  • Fuck en god bog! Når en bog er så god, er det nok okay at man bander lidt(-;

    theabjerregaard.blogspot.com

     Tag hul på trilogien her - gratis uddrag fra Dødsspillet.

Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (17)
Micha
8. august 2012

Super gode bøger, de blev slugt rigtig hurtigt på trods af jeg mod sædvane, havde set filmen over bog nr. 1 inden jeg læste bogen. Det gør jeg normalt helst ikke. Dette ødelagde dog bestemt ikke noget ved bogen, altså udover jeg vidste, hvad der skete. Så formåede bogen som forventet at få mange flere nuancer med end filmen, og det til trods for at jeg synes, det var en fantastisk film. Den er virkelig godt lavet.

Dog var jeg lidt skuffet over slutningen i nr. 3. Det virker som om den hurtigt skal afsluttes, Kattua anbringes i en sådan position at det er let at skippe den detaljerede forklaring på, hvad der egentlig sker. Man oplever det egentlig først, når det er sket. (Forsøgt forklaret på en måde, så jeg håber jeg ikke ødelægger slutningen for nogle. Da jeg ikke vil forklare præcis, hvad der forårsager dette.)

Trods lidt lettere skøjten over nogle, i mine øjne, væsentlige dele, som godt kunne være forklaret bedre, i bog nr. 3. Synes jeg bestemt det er en rigtig god serie og meget anbefalelsesværdig. Jeg kunne godt finde på snart at læse den igen.

Så er du til spænding og uforventede situationer, som egentlig ikke er umulige at kunne stå i, hvis der skulle ske noget drastisk på jorden, hvor befolkningens levevilkår ændrer sig. Så er det her helt klart en serie for dig.

blangborg
10. maj 2012

"Dødsspillet" blev slugt på meget kort tid, mange sene nattetimer, hvor jeg for længst burde have lukket øjnene, men med en hæsblæsende handling og et levende sprog, tager den ene side den anden.

Mine kommentarer på twitter har løbende været:

"#Dødsspillet er ret ligeglad med at det først er #fredagsbog i morgen! Når siderne vender sig selv er det bare om at være der!"

"Endelig en naturlig pause på side 200 i min #fredagsbog godnat og sov godt - vi læses ved om nogle timer #HungerGames"

"Så har dødsspillet holdt mig vågen til kl alt for sent for tredje aften/nat i træk. Nu er den slut og løbeild venter :) #HungerGames"

"Forestil dig i øvrigt at deltagere i #dødsspillet er cykelryttere fra #girodk til enkeltstart med 1000vis af tilskuere #weirddream #griseri"

Færdiggjort i nat, nu er bogmærket allerede flyttet 122 sider ind i "Løbeild"

Jeg mener stadig at siderne vender sig selv - sæt igang! :-)

GyldendalUng
17. oktober 2011

Hej! Nu har Gyldendals bøger for unge fået deres helt egen side på facebook. På siden kan du læse mere om bøgerne, deltage i konkurrencer, høre om nye bøger som er på vej og snakke med andre om de bøger, som interesserer dig.

Check siden ud her:

http://www.facebook.com/gyldendalung

clarajensen
17. juli 2011

Jeg tror aldrig jeg har læst en roman så hurtigt! Så fantastisk bog :) Kom i gang!!

RikkeJensen
17. marts 2011

Jeg var indstillet på at skulle læse en nyere udgave af Stephen King's "Den løbende mand" og konceptet var også meget i samme stil, men så stoppede lighederne. Jeg skulle lige vænne mig til nutids- og jeg-fortællingen, da det er længe siden, jeg har læst en bog i det perspektiv. MEN overlevelse, list og kærlighed - jeg var fanget fra 1. side og bogen var skyld i mange sene nattetimer. Den er skrevet i et godt og letfordøjeligt sprog og historien er gribende. Jeg glæder mig til "Løbeild".

RikkeJensen
10. december 2010

Jeg var indstillet på at skulle læse en nyere udgave af Stephen King's "Den løbende mand" og konceptet var også meget i samme stil, men så stoppede lighederne. Jeg skulle lige vænne mig til nutids- og jeg-fortællingen, da det er længe siden, jeg har læst en bog i det perspektiv. MEN overlevelse, list og kærlighed - jeg var fanget fra 1. side og bogen var skyld i mange sene nattetimer. Den er skrevet i et godt og letfordøjeligt sprog og historien er gribende. Jeg glæder mig til "Løbeild".

MartineGjede
8. oktober 2010

Jeg indrømmer gerne, at jeg lidt er en sucker for ungdomsromaner. Og normalt når man siger ungdomsromaner, deler man typisk vandene mellem dem, der stejler, og dem, der slikker sig sultent om munden. Men DØDSSPILLET er altså en voksenbog værdi. Det er lang tid siden, jeg har følt mig så godt underholdt, og det er lang tid siden, at en bog nærmest har været limet til min hånd, fordi jeg bare ikke kunne slippe den. Og det resulterede i en nat med læsemaraton, hvor jeg i fem timer glemte tid og sted, og nærmest "lå på nåle" i den ene cliffhanger efter den anden. Hvis du leder efter dybdegående filosofiske tanker, og højt kulturel smagsdommeri er det ikke denne bog, hvor din indre nørd og litterære snobbisme bliver tilfredsstillet. Symbolikken og kritikken af nutidens vestlige samfund er tyk og klichefyldt. Men hvis du er i stand til at se bort fra dette, kan du glæde dig til fantastiske opslugende stunder i selskab med DØDSSPILLET, som heldigvis ikke slutter her, men fortsætter i to fremtidige bind, hvor nummer to, LØBEILD, allerede ligger parat på mit natbord.

Gyldendalweb
6. oktober 2010

@Mads_Nordbo: Tak for din anmeldelse - tredje bind er sat til udgivelse i marts/april næste år.

Mads_Nordbo
4. oktober 2010

Men hvornår bliver den tredje bog i trilogien, MOCKINGJAY, oversat og udkommer på dansk?

Mads_Nordbo
4. oktober 2010

Jeg har nu læst både DØDSSPILLET og LØBEILD, der er de første to bind af Suzanne Collins trilogi om pigen Kattua Everdeen og hendes liv i fremtidslandet Panem. --*-- LØBEILD var helt bestemt lige så medrivende, spændende og velkomponeret som DØDSSPILET, og min eneste klage går faktisk på, at jeg ikke kan gå direkte i gang med sidste del nu og her. De første to bind læste jeg på samlet fire dage, så jeg var virkelig grebet af dem. --*-- Efter min mening formår Collins at skabe et helt utroligt univers, der både er fiktion og rammende ægte på en gang. Den måde magthaverne i bøgerne opdeler mennesker i lag og behandler dem dårligere og dårligere, jo fattigere de bliver, er meget tæt på menneskets natur. Desværre. Det samme gælder deres forhold til at mishandle, dræbe, holde slaver m.m. --*-- Samtidig er de fattige menneskers forhold og det ulmende oprør blandt ’distrikterne’ også helt utroligt godt skrevet og tænkt. --*--- Bøgerne er kort sagt ikke bare fantastisk underholdning, men også et spejl vi kan holde foran os selv, vores fortid, kultur og måske fremtid. --*-- Læs dem, andet kan jeg ikke sige. Bare kom i gang. Også selvom du lige som jeg tænker, at du er for gammel til ungdomsbøger. De her to bøger har det hele:)

tobiesen
28. september 2010

Indrømmet - jeg var list skeptisk da jeg satte mig ned med DØDSSPILLET af Suzanne Collins, det er ikke en genre jeg normalt giver mig i kast med. Men få sider inde i bogen var jeg grebet og fuldstændig omslugt af bogens univers. Jeg fik på en gang gåsehud over, hvor uretfærdigt indbyggerne bliver behandlet i denne ekstremt realistiske fremtidsverden og samtidig dyb sympati for hovedpersonerne, som udvælges til at deltage i et tilbagevendende realityshow. Realtyshowet er DØDSSPILLET og reglerne går kort fortalt ud på, at der hvert år udvælges 2 børn fra hvert distrikt, som skal kæmpe mod hinanden og der er kun én vinder - den sidst overlevende. Spillet skal minde folk i distrikterne om, at de lever under magthavernes nåde og at magthaverne til en hver tid har mulighed for at dræbe, for slet ikke at sige udrydde et helt distrikt. I denne ondskabsfulde verden er børnene dog stadig så medmenneskelige at det det bliver gribende. Jeg slap ikke bogen før jeg havde læst den helt færdig og glæder mig allerede til at jeg kan sætte mig ned med LØBEILD, som er fortsættelsen til DØDSSPILLET.

maskedk
27. september 2010

For første gang i mange år satte jeg mig til rette i en god stol med en ungdomsbog i hænderne i form af DØDSSPILLET af Suzanne Collins. -*- Da jeg udelukkende havde læst godt om bogen, var jeg fuld af forventning, men også lidt skeptisk. Jeg holder nemlig meget af tung, vidende litteratur, og det vidste jeg, at jeg ikke ville finde på de 400 sider, jeg havde foran mig. -*- Til gengæld blev jeg mødt af en verden, der var så fantastisk velskrevet, at jeg stort set ikke kunne lægge bogen fra mig igen. Jeg har kun meget få gange været så opslugt lige fra første kapitel. -*- Den verden, Collins har skabt en gang i fremtiden, er så realistisk, at det giver en gåsehud. -*- Et diktatur, hvor mennesker er delt op i distrikter, der nærmest minder om et indisk kastesystem med de fattigste i de ydre distrikter og de mere velstillede tæt på magthaverne. -*- Hvert år udvælges 2 børn fra hvert distrikt til at deltage i DØDSSPILLET, der er et spil/tv-show som magthaverne afholder for at minde folk i distrikterne om, at de er underlagt systemets love, og at enhver der træder uden for, vil blive dræbt. Magthaverne og ’fredsvagterne’ i landet Panem, hvor de bor, har ikke de store problemer med at dræbe voksne og børn eller lade folk i distrikterne sulte ihjel. -*- Selve DØDSSPILLET har derfor den lille hage, at børnene, der lukkes ind i et større naturområde uden ret mange forsyninger, skal kæmpe til døden! Spillet er kort sagt ikke ovre, før alle børn på nær ét er døde i kampen mod hinanden. -*- På sin vis er bogen derfor modbydelig og ond, men Collins har formået at komme så meget følelse og menneskelighed ind i de her børn og unge, at det i stedet er vildt gribende. -*- For mig som voksen, sætter bogen også nogle andre tanker i sving. Dette er jo desværre menneskets natur, hvis vi kigger på vores egen fortid og kigger rundt om på børns og unges vilkår i store dele af verden. -*- Jeg synes, at I alle sammen skulle læse denne bog (plus naturligvis også nr. 2 i trilogien, LØBEILD, der tager direkte over, hvor DØDSSPILLET slipper), fordi den er en super fed fortælling OG fordi den sætter nogle tanker i gang om, hvordan børn og unge faktisk også i vores verden år 2010 har det. -*- Tak for bogen - *- Mads Peder Nordbo.

Finurlig
12. september 2010

Fantastisk! Du er helt væk i den fra start af!

Nicoline
8. august 2010

FANTASTISK! Slugte den på tre dage! I bliver simpelthen nød til at læse den!

Monii
7. juli 2010

Nok den bedste bogserie jeg har læst siden Harry Potter. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at den muligvis over går den lidt. Man bliver revet med ind i et eventyr fra side et, et eventyr man bare ikke har lyst til at slippe, når man først er gået i gang. Den er spændende og sindsoprivende, og lever fulgt op til de forventningen man måtte have til både bog nr. to efter at have læst bog nr. et! Jeg anbefaler dem på det stærkeste!

Nanana2010
28. juni 2010

Denne her bog er min YNDLINGS bog. Den er fantastisk. Der er ikke ét øjeblik hvor man keder sig. Bogen er den mest fantastiske bog. Personerne er så fede (kan især godt lide Peeta). En hver bør læse den bog, selvom jeg ny syntes den er til piger i teenagealderen!

Arthur96green
2. juni 2010

Dødsspillet er vildt god og også Løbeild, det er virkelig noget der rykker. De her bøger er virkelig nogle man tænker over. Jeg kunne ikke lægge dem fra mig da jeg først var gået igang. Køb dem.

Artikler (1)
Pressen skriverLæs hele Thea Bjerregaards anmeldelse på bloggen Af theabjerregaard.blogspot.com

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!