Lydbøger til Voksne
 
 
 
 
Find titel i denne kategori
Søg
 
 
 
 
Sortering Vis pr. side Visning
Resultat: 1-24 (af 98)   Side: 1 2 3 ... 5  Forrige  
  •  
     
     
     
    Kampen om tronenKampen om tronenGeorge R. R. Martin CD-Rom (4) 0

    Første bog i George R.R. Martins lovpriste middelalder-fantasy-serie En Sang om Is og Ild.

      I en verden, hvor vintrene kan vare årtier, er de adelige huse i konstant konflikt om magten, og konkurrencen er hård i det skånselsløse politiske spil om tronen. Samtidig truer mørke kræfter fra nord, og på den anden side af havet forbereder arvingen til den tidligere myrdede konge sig på at erobre sit land tilbage. Den hæderfulde familie Stark bliver ufrivilligt inddraget i stridighederne, der udvikler sig til et drama om ære og kærlighed af shakespeareske dimensioner.   Kampen Om Tronen er en åndeløst spændende fortælling om konger og dronninger, riddere, et barbarisk hestefolk og hensynsløse krigere. Om ondskab og svaghed, forræderi og afgrundsdyb loyalitet. Historien fascinerer fra start til slut og rummer alt det bedste, som genren har at byde på: nuancerede og troværdige personportrætter, labyrintiske intriger, brutale magtkampe, romantik og panoramiske naturskildringer.   GEORGE R.R. MARTIN, f. 1948, er nok det største internationale navn inden for fantasy, blandt andet har Time Magazine kaldt ham ’den amerikanske Tolkien’. Serien En Sang om Is og Ild omfatter indtil videre fem bind, hvoraf Kampen om tronen er første bog i serien, som er udgivet i 30 lande og solgt i millioner af eksemplarer verden over. 
  •  
     
     
     
    NordkraftNordkraftJakob Ejersbo CD-Rom (4) 0

    Nordkraft er en roman om en gruppe unge, der lever på begge sider af grænsen.

    Nordkraft foregår i Aalborg, i første halvdel af halvfemserne, blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte forældre, som alle sammen kun lige akkurat kan holde skindet på næsen, hvis de lader være med at se sig tilbage.

    Anmelderne skrev:

    "Det smukkeste og mest forfærdende vidnesbyrd, der endnu er skrevet på dansk om generationen, der skulle være blevet voksen i løbet af 1990erne. Seks stjerner (ud af seks)." Berlingske Tidende

    "Den kan komme til at stå som 2000-årenes Hærværk." Politiken

  •  
     
     
     
    SelvrisikoSelvrisikoElsebeth Egholm CD-Rom (0) 0

    Genboens hestestald står i flammer, da journalisten Dicte Svendsen og hendes yngre kæreste, fotografen Bo, vågner en kold februarnat i Dictes hus uden for Århus. Som de eneste på stedet forsøger de at redde de indespærrede heste. Senere samme dag bliver politiet med kriminalassistent John Wagner i spidsen imidlertid optaget af en anden ildspåsættelse. De to brande bliver hurtigt kædet sammen, og en gruppe teenagedrenge kommer i politiets søgelys. Men da Dictes syttenårige datter finder et lig i landsbyens mose, tage begivenhederne en makaber drejning.

    Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

  •  
     
     
     
    PersonskadePersonskadeElsebeth Egholm CD-Rom (0) 0

    Der er optøjer mellem ordensmagt og unge indvandrere en hed augustnat. Den nat finder Dicte liget af en ung nøgen kvinde. Hendes underliv er brutalt sprættet op, og det barn, hun bar, er forsvundet. Inden længe er Dicte dybt involveret i opklaringsarbejdet alt imens hun kæmper mod ensomheden; kæresten Bo er i Irak på reportagetur, og datteren Rose bruger al sin tid med sin nye kæreste, den unge indvandrer Aziz.

     

    "Norge har Anne Holt, Sverige har Lisa Marklund, og Danmark har Elsebeth Egholm ... Bedre kan det ikke gøres."
    Else Højgaard i JydskeVestkysten

  •  
     
     
     
    Nærmeste pårørendeNærmeste pårørendeElsebeth Egholm CD-Rom (0) 0

    Fjerde bind i serien om Århus-journalisten Dicte Svendsen.

    Dicte og hendes fotografkæreste, Bo, er på arbejde den dag hele to bombetrusler splintrer århusianernes dagligdag. Ved banegården har nogen fundet en herreløs kuffert, og Rullemarie rykker ind. Senere sker det samme et andet sted i byen. Det bliver en lang dag, og først om aftenen da artiklerne er skrevet og sendt, kan Dicte åbne sin post på redaktionen. Et af brevene er uden afsender og indeholder en CD, som hun automatisk fodrer computeren med. Og fra det øjeblik filmen ruller over skærmen, er Dictes verden ikke længere den samme. Den viser nemlig et bestialsk drab.

  •  
     
     
     
    Doppler & Volvo LastvagnarDoppler & Volvo LastvagnarErlend Loe CD-Rom (2) 0

    Loes to hylemorsomme små romaner samlet på 1 mp3-cd:

    OM DOPPLER
    En sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende familie, job, venner og trivielle problemer ryggen og flytte ud i skoven og leve af det, han kan finde her, og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen ...

    OM VOLVO LASTVAGNAR
    Värmland. Sverige. Skov overalt. En gammel kvinde kommer for skade at mishandle sine undulater. En lige så gammel spejder ser på fugle og længes. Ind i dette univers kommer Doppler gående med sin etårige elg, Bongo, og sønnen Gregus.

    I Volvo Lastvagnar, som er en selvstændig fortsættelse af Doppler, må afhopperen fra velfærdsstaten, Andreas Doppler, både takle en gammel dame, som steger hashvafler og er i krig med både Volvo-koncernen og samfundets mange vedtagne normer, samt den anden lokale hovedaktør, fuglekikkeren og Baden-Powell-entusiasten, som sover ude om natten, spiser mærkelig mad og afkræver Doppler spejderløftet.

     

  •  
     
     
     
    Ulven fra stepperneUlven fra stepperneConn Iggulden CD-Rom (3) 0Efter det succesfulde firbindsværk om CÆSAR, romerrigets mægtigste feltherre og politiker, følger Conn Iggulden op med endnu en ambitiøs romanserie: et fembindsværk om en af verdenshistoriens største krigere: den mongolske hersker DJENGHIS KHAN (ca. 1162-1227), en erobrer, som ikke blot formåede at lægge hele den civiliserede del af Asien for sine fødder, men også førte de sejrrige mongolske hære vestpå, helt til det nuværende Polen. Temüdjiin, den næstældste søn af Ulvestammens khan, er kun elleve år da hans far dør i et bagholdsangreb, og forrådt af sin fars nærmeste rådgivere efterlades han og hans familie på de store, vidstrakte mongolske stepper overladt til sultedøden. Men Temüdjiin overlever. På grund af sit strategiske vovemod og sine imponerende lederegenskaber formår han at samle ikke alene en lille flok af andre udstødte omkring sig, han forener også alle de krigeriske steppefolk. Og således kan han i år 1206 på et stammemøde påberåbe sig rangen som verdens hersker. DJENGHIS KHAN er født.   Ulven fra stepperne er en farverig og dramatisk historisk roman om den dreng, der senere blev kendt som Djenghis Khan, krigeren og erobreren, som efter sigende havde følgende enkle livsholdning: Lykke er at undertvinge oprørere og besejre og udslette sine fjender, tage al deres ejendom, få deres undergivne til at jamre, få tårerne til at løbe ned ad deres ansigt, at ride deres bedste vallakker, at bruge deres kvinders liv og navle som seng, at nyde deres rødmende kinder, at kysse dem og suge sødmen af deres røde læber.   Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.  

    Pressen skrev:

    "Denne episke fortælling om en historisk helt er fortalt med kraft og nerve (...) Læs bogen før Hollywood tager over." - Daily Express

    "Første bind om Djengis Khan er spændende og godt fortalt (...) fyldt med spænding, død og fantastiske skæbner." - MetroXpress

  •  
     
     
     
    FjendelandFjendelandConn Iggulden CD-Rom (4) 0

    Fjendeland er andet bind i Conn Igguldens ambitiøse og dramatiske fembindsværk om den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. Et familiedynasti, som i 1200-tallet skabte det største imperium, verden endnu har set. Fra Stillehavet i øst til Donau i vest. Temüdjin fra Ulvenes klan er nu udråbt til Djengis Khan, verdens hersker, og hans mission er klar: De krigeriske stammeklaner i det vidtstrakte mongolske rige skal forenes til ét nyt rige, én ny samlet nation. Kun samlet kan steppefolket knække det kinesiske kejserdømme, som igennem mere end 1000 år har splittet dem.

    Fjendeland er en overbevisende, dramatisk og farverig, historisk fortælling om en af verdenshistoriens største erobrere Djengis Khan, som efter sigende havde følgende enkle livsholdning: Lykke er at undertvinge oprørere og besejre og udslette sine fjender, tage al deres ejendom, få deres undergivne til at jamre, få tårerne til at løbe ned ad deres ansigt, at ride deres bedste vallakker, at bruge deres kvinders liv og navle som seng, at kysse dem og suge sødmen af deres røde læber.

    Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.

     

    Pressen skrev:

    "Denne episke fortælling om en historisk helt er fortalt med kraft og nerve (...) Læs bogen før Hollywood tager over." - Daily Express

  •  
     
     
     
    Knogler i sandetKnogler i sandetConn Iggulden CD-Rom (1) 0

    Djengis Khan har forenet de mongolske stammefolk til én nation, og han har sejret i den lange krig mod kineserne - stammefolkenes arvefjende gennem mere end tusind år. Nu marcherer han med sin enorme hær langt mod vest for at kæmpe i de muslimske områder i Centralasien, hvor hans udsendinge har været under angreb. Områderne er under Shah Mohammeds herredømme, og den mongolske hærfører og hans folk må stå ansigt til ansigt med en fjende langt mere magtfuld, end de har mødt hidtil. Samtidig må han kæmpe på de indre linjer; hans sønner er splittede af indbyrdes magtkampe og Djengis må vælge mellem dem, inden de ødelægger det, han har bygget op.

     

    Knogler i sandet er tredje bind i Conn Igguldens dramatiske romanserie om den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. Et familiedynasti som i 1200-tallets skabte det største imperium, verden endnu har set – fra Stillehavet i øst til Donau i vest.   ”Denne episke fortælling om en historisk helt er fortalt med kraft og nerve … Læs bogen før Hollywood tager over.” - Daily Express   Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.
  •  
     
     
     
    SvinehundeSvinehundeLotte og Søren Hammer CD-Rom (18) 1

    En tidlig mandag morgen inden skoletid gør to børn en grusom opdagelse: I skolens gymnastiksal finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.
    For chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans gruppe fra Drabsafdelingen i København er sagen en gåde: Hvorfor dette spektakulære sceneri, hvordan har det kunnet lade sig gøre, og hvad er motivet? SVINEHUNDE er en effektiv krimi om selvtægt, en fortælling om manipulation og folkeforførelse. 

    SVINEHUNDE byder velkommen til et helt nyt team i dansk krimilitteratur: Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen, en karismatisk knudemand med en stærk personlig moral - men ikke den store disciplin, når det gælder forvaltning af eget helbred, og så er han far til Anna Mia, som han først har lært at kende efter hun er blevet voksen; Arne Pedersen, Simonsens kompetente og lidt usikre stedfortræder, der føler sig mest tryg som nummer to; Komtessen - den erfarne og selvberoende Nathalie von Rosen, hvis interesse i chefkriminalinspektørens ve og vel rækker ud over det blot kollegiale; den ældre og omhyggelige Poul Troulsen, hvis temperament har det med at koge over; den ugifte, attraktive og ambitiøse Pauline Berg, som gerne vil køre sololøb.

     

    Lydbogen er indlæst af Karsten Pharao.

  •  
     
     
     
    PostkortmordernePostkortmorderneLiza Marklund CD-Rom (1) 0

    En række seriemord ryster Europa. Unge, nyforelskede par bliver myrdet på deres livs romantiske rejse til europæiske hovedstæder. Fra Madrid til Athen, Rom, Paris og Berlin løber et blodigt spor. Nu står Skandinavien for tur.
    Dessie Larsson, kriminaljournalist nederst i hierarkiet og biseksuel single, passer sit job på en svensk formiddagsavis, da hun modtager et anonymt postkort. Motivet er børsbygningen i Stockholm, en klassisk turistattraktion. På bagsiden står en kryptisk tekst på engelsk, afsluttet med et "We’ll be in touch". Dessies blod fryser til is, da hun indser, hvad hun står med i hænderne. Umiddelbart før hver af de uhyrlige dobbeltmord i Europas hovedstæder, har en udvalgt journalist i den pågældende by modtaget et lignende kort. Bliver det næste postkortmord i Stockholm?
    Samme aften opsøges hun af Jacob Kanon, en amerikaner der præsenterer sig som NYPD-agent, og som siger, at han leder efterforskningen af postkortmordene. Men gør han det? Jacob stinker af sprut og ser ud, som om at han har sovet i sit tøj. Hvad er egentlig hans aktie i sagen? Og kan Dessie stole på ham? 
     

    Lydbogen er indlæst af skuespiller Stine Stengade, der er kendt for mange store roller i dansk film og tv.

  •  
     
     
     
    HobbittenHobbittenJ.R.R. Tolkien CD-Rom (2) 0

    Læn dig tilbage og nyd den udødelige romanklassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af den enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Og som undervejs tilfældigt render ind i mørkevæsenet Gollum og vinder hans mærkelige ring fra ham i en dyst om ordspil og gåder.

    Besøg også Gyldendals Tolkien-univers her.

  •  
     
     
     
    HypnotisørenHypnotisørenLars Kepler CD-Rom (6) 0

    Erik Maria Bark, dygtig læge med speciale i behandling af stærkt traumatiserede personer, tidligere også med hypnose, kaldes midt om natten til Karolinska sygehus, hvor en 15-årig dreng ligger hårdt såret, den eneste overlevende i en familiemassakre i et rækkehus i en forstad til Stockholm.

    Da det viser sig, at der også er en ældre søster, der nu er forsvundet, og som man vil finde, før morderen gør det, har kriminalkommissær Joona Linna besluttet sig for at bruge utraditionelle metoder: Han vil have Bark til skånsomt under hypnose at forhøre drengen og give et signalement af morderen.

    Bark har dog lovet sig selv aldrig mere at hypnotisere, og er i det hele taget lidt ude i tovene.
    Hvor Joona Linna, den finlandssvenske klippe af en kriminalkommissær, er roen – og stædigheden selv, er Erik Maria Bark en presset mand.

    Han har problemer med stress og søvnmangel og er på piller. Han bærer på en skyld – noget er sket under de hypnoseseancer, der stoppede brat for ti år siden. Og så lever han i evig nervøsitet for sin søn, der er lider af en blødersygdom – noget, der ikke er blevet nemmere nu, hvor sønnen er blevet teenager og har sit eget liv, med punkerkæreste, drengebander og alt hvad dertil hører …
    Ægteskabet er som følge af alt dette temmelig tyndslidt. Og da telefonen ringer midt om natten, og Bark begynder at hjemsøges af sine dæmoner, tror konen, at det er en ti år gammel utroskabshistorie, der spøger.

    Men da Bark giver efter for politimandens indtrængende bøn om hjælp, er det en langt mere omfattende og skræmmende handlingskæde, der sættes i gang …

    Sammen med Joona Linna må Bark i løbet af nogle nerveopslidende decemberdage i et Stockholm, der er ved at lukke ned for sne og sjap og forskanse sig i julehygge indendørs, konfrontere sig selv med fortrængte kapitler af sin egen historie og med de mørkeste kapitler af sine medmenneskers fortid.

    Det bliver en intens og chokerende tour de force gennem - i mere en én forstand - øde og kuldslåede egne. I jagten på en forbryder, der tilsyneladende er besat af det stærkeste og mest sårbare menneskelige punkt: relationen mellem forældre og børn.


    ”Overbevisende. Drama i bunker og masser af spænding … Guf for den kræsne krimilæser”.
    Henrik Palle, Politiken
    - fire hjerter

    ”Hypnotiserende. Uhyggen stiger – som den jo skal ... og det er yderst overbevisende gjort, desværre.
    Oh, krimihjerte, hvad vil du mere!”
    Bo Bjørnvig, Weekendavisen

  •  
     
     
     
    HundehovedHundehovedMorten Ramsland CD-Rom (2) 0

    Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans usædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe.

    HUNDEHOVED er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag. Romanen blev i 2006 tildelt både ’De gyldne laurbær’ og ’Læsernes bogpris’.

    Lydbogen er indlæst af Jens Albinus, der også har indlæst Ramslands SUMOBRØDRE fra 2010.

  •  
     
     
     
    JulieJulieAnne Fortier CD-Rom (2) 0

    Den unge amerikaner Julie Jacobs arver nøglen til en bankboks i italienske Siena, og et brev, der fortæller, at bankboksen rummer en værdifuld familiehemmelighed. Snart befinder hun sig på en farefuld rejse for at efterspore den sande historie om hendes slægtning Giulietta; den Giulietta, hvis kærlighed til en ung mand ved navn Romeo inspirerede Shakespeares udødelige tragedie.

    På sin vej møder Julie efterkommerne af de familier, som satte middelalderens Siena på den anden ende, og hun indser, at forbandelsen over de to stridende slægter stadig råder - og at hun selv er dens næste offer. Den eneste, som kan redde Julie fra hendes skæbne, er Romeo. Men hvor er han?   Julie er et medrivende moderne eventyr, der spænder fra 1300-tallets Siena til det 21. århundredes Italien og USA. En romantisk spændingsroman om en ung kvinde, som opdager, at hendes families rødder rækker helt tilbage til litteraturens mest berømte ulykkelige kærlighedshistorie: Shakespeares Romeo og Julie.
  •  
     
     
     
    Alting har sin prisAlting har sin prisLotte og Søren Hammer CD-Rom (13) 0

    På den grønlandske indlandsis finder en miljødelegation et over femogtyve år gammelt lig af en yngre kvinde. Konrad Simonsen bliver sendt af sted til Grønland for at rede trådene ud. Kvinden er blevet myrdet – og det på en måde, der vækker onde minder om en gammel sag hos Simonsen. Både offer og metode er slående ens, og Simonsen må sande, at den tidligere hovedmistænkte nu er renset for enhver mistanke - vel at mærke ti år efter, at han begik selvmord netop som politiet skulle til at anholde ham. Sammenfaldene mellem de to mord får Simonsen og hans hold til at lede efter flere lignende tilfælde, og det står hurtigt klart for dem, at sagens omfang er langt større, end de frygtede. Samtidig er der ualmindelig stor interesse for sagen fra allerøverste hold i Statsministeriet.

    Alting har sin pris er andet bind i søskendeparret Hammers krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen.
  •  
     
     
     
    Alting har sin prisAlting har sin prisLotte og Søren Hammer Lydbog (4) 0

    På den grønlandske indlandsis finder en miljødelegation et over femogtyve år gammelt lig af en yngre kvinde. Konrad Simonsen bliver sendt af sted til Grønland for at rede trådene ud. Kvinden er blevet myrdet – og det på en måde, der vækker onde minder om en gammel sag hos Simonsen. Både offer og metode er slående ens, og Simonsen må sande, at den tidligere hovedmistænkte nu er renset for enhver mistanke - vel at mærke ti år efter, at han begik selvmord netop som politiet skulle til at anholde ham. Sammenfaldene mellem de to mord får Simonsen og hans hold til at lede efter flere lignende tilfælde, og det står hurtigt klart for dem, at sagens omfang er langt større, end de frygtede. Samtidig er der ualmindelig stor interesse for sagen fra allerøverste hold i Statsministeriet.

    Alting har sin pris er andet bind i søskendeparret Hammers krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen.
  •  
     
     
     
    Giganternes faldGiganternes faldKen Follett CD-Rom (30) 2

    I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.

     GIGANTERNES FALD er første bind i Ken Folletts nye, store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra hinanden.   Ken Follett (f.1949) er en af verdens bedst sælgende forfattere. Ken Follett har en universitetsgrad i filosofi og er kendt for at skrive regelrette politiske thrillere, dels historisk fiktion som succesromanen Jordens søjler fulgt i 2007 af Uendelige verden. Giganternes fald er første bind af tre romaner om det 20. århundrede.   Martin Greis (f. 1980) har senest medvirket i den anmelderroste Beatles teaterkoncert Come Together samt Beach Boys på Gasværket Teater. Derudover har han haft hovedroller i flere af Aarhus Teaters forestillinger bl.a. som Marquis af Posa i Don Carlos samt som Fyrst Mysjkin i Dostojevskij’s Idioten. Martin Greis kendt for sin engagerede og nærværende stemme, der giver teksten både liv og spænding.
  •  
     
     
     
    Blind gudindeBlind gudindeAnne Holt CD-Rom (0) 0

    ET MALTRAKTERET LIG dukker op i omegnen af Oslo, og en bølge
    af voldsomme begivenheder sættes i gang. Flere spor synes at
    pege på et forbrydersyndikat med forbindelser til advokatkredse.
    Mod sin vilje bliver den 37-årige erhvervsadvokat Karen Borg
    draget ind som forsvarer for en mistænkt drabsmand.


    ANNE HOLT er en af Skandinaviens mest læste
    krimiforfattere. Hun er uddannet jurist og har
    arbejdet som journalist, ved politiet og haft egen
    advokatpraksis. Hun har tidligere været Norges
    justitsminister og debuterede som forfatter i
    1993. Hendes bøger er oversat til 20 sprog og
    er fi lmatiseret fl ere gange. En ny tv-fi lmatisering
    af bøgerne om Hanne Wilhelmsen er under
    tilblivelse.

    Bogen er indlæst af GRETE TULINIUS, der er uddannet fra Statens Teaterskole
    og cand.scient i biologi. Grete Tulinius er
    en af landets meste brugte kvindelige indlæsere
    – hun speaker bl.a. dokumentarprogrammer for
    DR, indlæser lydbøger og lægger stemme til
    reklamer.

  •  
     
     
     
    Salige er de som tørsterSalige er de som tørsterAnne Holt CD-Rom (0) 0

    Norges statsminister Birgitte Volter findes skudt gennem hovedet på sit kontor. Oslo Politikammer sætter 200 mand på sagen, og efterforskningen ledes af Billy T. og Håkon Sand. Begge savner de kriminalassistent Hanne Wilhelmsen, som er på orlov. Men hun vender hjem, uofficielt, da hun hører om sagen. Jagten på morderen er intens og uhyre vanskelig, for hvem er det egentlig, der er blevet skudt? Er det statsministeren eller privatpersonen Birgitte Volter?


    Anne Holt, født 1958 i Norge, regnes blandt Skandinaviens fremmeste kriminalforfattere. Hun er uddannet jurist, har arbejdet som journalist, haft egen advokatpraksis og en kort overgang fungeret som Norges justitsminister. Hendes krimier om Hanne Wilhelmsen ved Oslo Politi er en international succes.

  •  
     
     
     
    Sandheder fra en løgnerSandheder fra en løgnerJulia Lahme CD-Rom (6) 0

    SANDHEDER FRA EN LØGNER er en uimodståelig bog om den
    allersidste cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn,
    om modebranchens kindkyssende hær af løgnere – og om de få ting i
    tilværelsen, der er ægte.


    Som chefredaktør på et modeblad levede Julia Lahme af at vise glansbilleder
    af det perfekte liv. Da hun mister sit job, rammer det store
    spørgsmål hende: Hvad er sandheden om hendes eget liv, nu hvor
    glansbilledet af karriere og succes krakelerer?


    SANDHEDER FRA EN LØGNER er en personlig fortælling om
    kvinders livsløgne. Hvilke løgne om familien, kærligheden, jobbet og
    vores ambitioner prøver vi at lokke andre – og os selv – til at tro på? Er
    identitet noget der står på et visitkort? Og må man overhovedet lyve?
    (Hvis ja, hvor tit?) Med humor og selvironi afdækker Julia Lahme feltet
    mellem karriere-, familie- og kærlighedsliv som et minefelt af løgne.

    JULIA LAHME (f. 1977), cand.
    mag. i etnologi og tidligere chefredaktør
    på dansk Cosmopolitan.
    Hun har udgivet de selvbiografiske
    bøger Hvor lagde jeg babyen
    – afsløringer fra en nybagt mor
    og Sig farvel – hvad præster ved
    om sorg. I dag arbejder Julia med
    branding, pr og markedføring
    for større og (meget) mindre
    virksomheder.

     

    Lydbogen er indlæst af forfatteren.

  •  
     
     
     
    Elefantpassernes børnElefantpassernes børnPeter Høeg CD-Rom (9) 0

    ”Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom. Jeg tror det er rigtigt. Men nogle gange er det et problem.”

    Der findes ikke problemer, kun udfordringer, hævder Tilte Finø. I så fald er det tårnhøje udfordringer, som hun og hendes brødre Peter og Hans står over for, da deres mor og far pludselig forsvinder. Forældrene har tidligere været i myndighedernes søgelys på grund af svindel med mirakler.   Med småkriminelle forældre som deres ville de fleste børn have følt en lettelse, da mor og far er væk. Men ikke de tre søskende.   På flugt fra politiet, om kap med tiden, gennem adelige, kriminelle og religiøse miljøer, søger børnene stædigt at finde ud af, hvad der er blevet af deres forældre.   Undervejs støder børnene på tilværelsens inderste spørgsmål. De møder storpolitiske forviklinger og uoverstigelige forhindringer. Men de kan overvindes med snarrådighed og troen på, at der er en dør ud i friheden, selv om alle veje synes lukkede.   Lydbogen er indlæst af Martin Greis.

     

  •  
     
     
     
    Dommedag AlsDommedag AlsTom Buk-Swienty CD-Rom (10) 1

    Med ”Slagtebænk Dybbøl” beviste Tom Buk-Swienty, at han mestrer kunsten at levendegøre Danmarkshistorien – og ikke mindst at der er rigtig mange læsere til denne form for historiefortælling.

    Krigen 1864 sluttede ikke med det blodige slag ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl utrolig nok fra slemt til langt værre. ”Dommedag Als” er en medrivende dokumentarisk fortælling og et historisk epos om det nok mørkeste kapitel i Danmarkshistorien – slaget ved Als den 29. juni 1864 og den febrile undergangsstemning, der efterfølgende hærgede den danske hovedstad denne sommer.     Som ”Slagtebænk Dybbøl” skildrer ”Dommedag Als” de soldater, officerer, borgere, politikere og diplomater, der på nærmeste hold oplevede disse for Danmark, ja for hele Europa, så skelsættende begivenheder. Og så er der selvfølgelig også masser af voldsomme slagscener, død, ødelæggelse og mirakuløs overlevelse
  •  
     
     
     
    Det blinde punktDet blinde punktJulie Hastrup CD-Rom (0) 0

     

     

    En kendt socialrådgiver findes dræbt på Kastellet i København. Hun ligger skjult i det høje græs ved voldgraven og bliver ikke fundet, før en gartner uforvarende kører ind i hende med sin plæneklipper. Rebekka Holm, efterforsker i drabssektionen ved Københavns Politi, bliver sat på sagen, men sporene er få.

    Samtidig ryster en serie brutale voldtægter den sommervarme hovedstad. Lignende voldtægter er kendt fra Sverige, og der er ingen tvivl – gerningsmanden er den samme. Mens Rebekka kæmper med efterforskningen, trænger personlige problemer sig på: for hvor er hun egentlig på vej hen? Og hvem er manden i hendes liv?

    Det blinde punkt er en psykologisk krimi om bestialske forbrydelser, seriøst politiarbejde og personlige forviklinger i et sommervarmt København.

    Bogen er fremragende indlæst af Ellen Hillingsø. Hun er uddannet skuespiller fra Århus Teaters Skuespillerskole. Ellen Hillingsø er en
    af Danmarks absolut bedste indlæsere og kendt for sin bløde stemme og tydelige udtale.

     

     

Resultat: 1-24 (af 98)   Side: 1 2 3 ... 5  Forrige  

Delt på Facebook

 

DEN STORE DANSKE

Søg i Gyldendals åbne encyklopædi
Søg knap
Med flere end 160.000 artikler er Den Store Danske Danmarks største online-leksikon. Søg her og få svar.

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!