Forfattere | Gyldendal

Christian Jungersen

Christian Jungersen, f. 1962 i København, er uddannet cand.comm. i sociologi og kommunikation fra RUC. Han debuterede som forfatter i 1999 med romanen Krat, som han fik BogForums Debutantpris for, ligesom den var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.

I 2004 fulgte den psykologiske spændingsroman om venskab og mobning på arbejdspladsen, Undtagelsen, der lå på de danske bestsellerlister halvandet år i træk. For den modtog han De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Bogen blev i 2010 kåret som ”Årtiets bedste danske roman”. Filmatiseringen af historien havde biografpremiere i 2020.

Christian Jungersens tredje roman, ægteskabsthrilleren om sygdom og normalitet Du forsvinder, udkom i 2012 og blev tildelt Læsernes Bogpris. Filmatiseringen af romanen havde premiere i biograferne i 2017.

I september 2021 udkom han med sin fjerde roman, Du kan alt, der er et nervepirrende kærlighedsdrama og en thriller om livet efter midtvejskrisen

Christian Jungersens bøger udgives på forlag i hele verden, herunder i Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Brasilien, Tyrkiet og USA.

Fotograf: Petra Kleis, 2021

Bøger af denne forfatter