En sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen ...
Fabelagtig god bog. Det er sjældent en bog giver mig lyst til at få en elg, hvilket sådan set er heldigt nok, da jeg som regel ikke engang kan beslutte mig til om jeg skal, eller ikke skal, købe æg når jeg alligevel er nede at handle. Jeg mener bare, en elg er alligevel et stort ansvar. Vil jeg tro. Det er altid faren med stream-of-consciousness litteratur, at det går over gevind, bliver for indspist, sort, eller intetsigende, men det sker ikke her. Der en fornøjelse at læse en mand, der tydeligvis har gjort sig helt konkrete tanker om hvad der er, og ikke er, vigtigt i den måde han er blevet lært at forvalte sit liv på. Det er den egentlige tilstedeværen, som man ellers kun møder den hos filosofferne, der snakker om tilbagefald til den egentlige eksisteren væk fra vanens tyranni. Men i modsætning til dem er det forståeligt og ligetil. Og sjovt. Hold kæft hvor er det sjovt.