Doktor Glas

Doktor Glas http://sorensbogblog.blogspot.com/ Hjalmar Söderbergs roman fra 1905, handler om lægen og ungkarlen Doktor Glas, der letter små deprim drysser rundt i Stockholm, tager et glas eller to i ny og næ med sine venner og desuden passer sin praksis. Doktor Glas drømmer på skrømt om at bryde den daglige trommerum med en storslået handling: "Embede, anseelse, fremtid. Som om jeg ikke hver dag og hver time var rede til at stuve disse effekter om bord på det første skib, der kom i havn, lastet med en handling. En virkelig handling.” (Side 11). Men når chancen byder sig, viger han fejt tilbage. Det sker f.eks. flere gange, at kvinder henvender sig for at få hjælp til abort, men på den tid sagde loven nej, og Doktor Glas har ikke modet til at hjælpe dem. En af hans venner mener, at "der findes mennesker, som mangler ethvert talent for lykke og som har en klar og pinagtig og nådesløs forståelse af det. Den slags mennesker stræber ikke efter lykke, men derimod efter at få sat en smule skik og facon på deres ulykke” (side 74), og at Doktor Glas tilhører denne gruppe mennesker. Præstefruen Men da den unge Fru Gregorius møder op i hans praksis for at få hjælp, bløder han alligevel småforelsket op. Fru Gregorius’ mand, en ældre præst, kræver jævnligt sin ægteskabelige ret, i ren respekt for Vorherres ønske, naturligvis. Fru Gregorius er ikke begejstret, hun føler sig voldtaget, og er desuden forelsket til anden side. Først bilder Doktor Glas Pastoren ind, at Fru Gregorius lider af en sygdom, der kræver seksuel afholdenhed, men da Pastoren hurtigere end man kan sige ”Getsemane have” føler trang til at genoptage Vorherres påbud, sender Glas ham på rekreation for en påstået lidelse, væk fra Stockholm. Men problemet (Pastoren) går jo ikke væk. Noget må gøres. En lille dødbringende pille i Pastorens glas vichyvand måske? Feminist? Denne lille roman er kort, 144 sider, og formet som Doktor Glas’ egne datomærkede optegnelser over en godt tre måneders periode. Det er en roman med et mord uden detektiv/politimand og uden opklaringsproces. Hvor befriende. Doktor Glas er en sammensat person; fej, men dog handlekraftig når situationen indbyder til det; ingen succes hos kvinderne, men ubevidst feminist. Litteraturhistoriens måske vegeste morder. Det er virkelig en fremragende roman, der fremstår dugfrisk, selvom den er præget af sin tid. Måske fordi Glas har moderne kønspolitiske holdninger? Gyldendal Forlaget vil jo også gerne have respons, så det skal det da have: Hvor må det være skønt at have været med så længe, at man kan dykke ned i bagkataloget og finde skatte som "Doktor Glas"Tak for det :-) ”Nyoversættelsen” er fra 1964, lader man læseren vide. Det er der ikke meget nyt over, men oversættelsen fejler nu intet. At man har valgt stort set samme bagsidetekst som i 1968 (og som i 1964 udgaven?), som jeg er i besiddelse af, er noget sløvt. Citatet fra gamle Tom Kristensens er vrøvlet. Og så bryder jeg mig meget lidt om det plastikagtige omslag. Det er sikkert udmærket, hvis man føler trang til at rengøre bogen med en opvreden karklud, men det har jeg for det første ikke, og for det andet ser det røv billigt ud. Søren http://sorensbogblog.blogspot.com/

Anmeldelse af Hjalmar Söderbergs ’Doktor Glas’ - Jeg har altid elsket den smukke skandinaviske litteratur fra omkring år 1900, og jeg vil straks sige, at denne lille, herlige bog fra 1905 levede helt op til mine forventninger. Romanen har en stille, rolig måde at male sig vej gennem menneskers følelser, så de i samme sætning står både skarpe og usagte hen. At skrive sådan er en litterær kunst, der leder mine tanker i retning af Herman Bang, når han var bedst. - I tillæg til en fascinerende evne til at beskrive det følende menneske, kan man godt som læser forundres lidt over, i hvilket omfang Söderbergs tanker om kvinden må have været revolutionerende i samtiden. - Personen Doktor Glas er på mange måder forud for sin tid i både sit forhold til kvinder og til f.eks. aktiv dødshjælp. Men fornuften i hans indre dialog sættes på en kraftig prøve, da hans tanker bevæger sig tættere og tættere på det at dræbe at andet menneske. Det indre krav, der opstår i ham, bunder i, at han er indeklemt og hemmeligt forelsket i den unge Helga, der er ulykkeligt gift med den meget ældre pastor Gergorius. Da hun fortæller Doktor Glas, at Gergorius forgriber sig på hende, og han ikke formår at ændre dette på normal vis, ser han til sidst ingen anden udvej end at dræbe Gergorius. - Som person er Doktor Glas en ensom, indesluttet person, der dog virker til at have tilpasset sig sin ensomhed i et omfang, så man ikke helt er klar over, om han vil andet – ønsker andet. Han har boet i sin egen klokke baseret på livet som læge så længe, at hans egne tanker for længst har overtaget al plads i hans hjerne. Det eneste problem er den hemmelige forelskelse, der for os, læserne, er nerven i hele romanen. En forelskelse, der umiddelbart er den første, han har følt i mange år. - Doktor Glas’ forelskelse er så smuk, at det næsten er fortryllende. Han forventer ikke på noget tidspunkt at kunne få Helga, men alligevel gør han alt for hende. Han har ingen selviske mål og ingen forventning om belønning. Han vil bare rede hende, se hende glad. Hvilken ufattelig styrke kræver det ikke inden i et menneske at støtte og rede sit livs største og tæt ved eneste kærlighed uden så meget som at håbe på, at denne kærlighed vil blive gengældt? Alt det betyder imidlertid ikke, at han ikke lider. For lider gør han. Som en anden skygge af Kierkegaard søger hans tanker lidelsen dybt og inderligt. Det er dét, Söderberg så smukt har indfanget i denne smukke roman, der sideløbende også øser af en dybfølt kærlighed til Stockholm. - Det gennemgående spørgsmål i romanen er, om man har ret til at dræbe et menneske for at rede et andet? - Jeg er overbevist om, at du som læser kun kan blive rigere af at læse denne bog, så tøv ikke, hvis du endnu har den til gode. - Mads Peder Nordbo, august 2010.