Afgrundens rand begynder den søndag i oktober 1979, hvor Knud Heinesen smider håndklædet i ringen som finansminister og på tv siger, at vi befinder os på "kanten af afgrunden". Vi følger tre politifolk den kolde oktober-aften i en tid med oliekrise, truende økonomisk ruin og kolde krig, indtil de alle mødes på et gerningssted i en kælderen under en bøsseklub på Istedgade. Ofret, den stenrige entreprenør Keld Borch, bliver fundet - med maven skåret op og indvoldene revet ud - liggende oven på en lille tyrkisk dreng på 8-10 år. Opklaringsarbejdet afslører en højst labyrintisk sag, der fører ud i menneskesmuglingens og pædofiliens afgrunde, til psykotiske grønlandske drabsmænd, en historie fra krigens tid, hvor en kreds af æsteter og nazister havde et indre opgør, og endelig til en menneskejagt bag jerntæppet.
Afgrundens rand er en kulørt og højspændt affære om venskab, forræderi, forsvundne manuskripter, glemte mordsager og ikke mindst: sjælens afgrunde. En selvstændig fortsættelse af Om et øjeblik i himlen.
Anden del af denne trilogi gør det næsten umulige: skaber endnu større nysgerrighed over for hvilket smukt plot der gemmer sig bag næste og sidste del af trilogien. Alt er skåret fantastisk i denne bog, og der er netop den hårfine balance mellem personlige beskrivelser og internationale skandaler der gør denne trilogi så ufatteligt spændende.Jeg har aldrig været så fascineret af en bog som af denne serie. Et sandt mesterværk med små insinuationer, f.eks. at skibsarbejderen der redder situationen hedder Lech - særligt når vi bagefter tænker på, at Lech Walesa var skibsarbejder. Der er så meget som forbliver usagt, men alligevel peger i en dramatisk retning. Kolossalt velskrevet, og jeg iler straks videre til sidste bind.