Vi er tilbage i Hvium, den lille fiktive by ved Limfjorden, der også var det geografiske centrum i Den der lyver og Det første jeg tænker på. Visse personer går igen, andre er helt nye, tiden er delvis sammenfaldende (1992-2008) og handlingen dermed parallel, men bogen kan uden problemer læses selvstændigt.
Den handler om sundhedsplejersken Solvej, der ødelægger sit ægteskab for en flirt, om Ragna, der lever lidenskabsløst sammen med Pauli på byens største gård, og om den unge kvinde Manne, der for altid er dømt til en skyggetilværelse. Det er hverdagsskæbner, portrætter af ensomme, længselsfulde mennesker, gennemlyst af stor psykologisk indsigt og fremskrevet med sproglig prægnans.
Bogen var lidt langsom i omdrejningerne og jeg skulle lige over de 60-70 sider før den tog "fart" med twists. Bogen giver et nuancerede billede af menneskets flersidede sind. og Jessen er fornem og dygtig til det skrivende håndværk. Til tider synes jeg den gabte over for meget. Hvor man kunne have nøjedes med få personer, skulle der lige pludselig flere ind over. Det virkede som om at det var vigtigt for at kæde begivenheder fra de andre bøger sammen, og det synes jeg egentlig ikke Jessen havde behøvet. Og så elsker jeg bøger hvor jeg ikke forstår hvorfor titelen er lige præcis den titel, førend at jeg har vendt allersidste side. Magisk.
Jeg må give samtlige af roserne ret. Det er en forrygende bog. Det er ret twisted; man ved ikke om man skal fatte sympati eller det modsatte for Solvej. Bogen er netop udfordrende fordi læseren selv må bedømme hvad der er godt og dårligt. Ida Jessen er DK's bedste nulevende kvindelige forfatter!