Julie

Anne Fortier

Bedøm ved at klikke på stjernerne
Køb på g.dk
Del
0 Artikler
4 Kommentarer
 Print

Den unge amerikaner Julie Jacobs arver nøglen til en bankboks i italienske Siena, og et brev, der fortæller, at bankboksen rummer en værdifuld familiehemmelighed. Snart befinder hun sig på en farefuld rejse for at efterspore den sande historie om hendes slægtning Giulietta; den Giulietta, hvis kærlighed til en ung mand ved navn Romeo inspirerede Shakespeares udødelige tragedie.

På sin vej møder Julie efterkommerne af de familier, som satte middelalderens Siena på den anden ende, og hun indser, at forbandelsen over de to stridende slægter stadig råder - og at hun selv er dens næste offer. Den eneste, som kan redde Julie fra hendes skæbne, er Romeo. Men hvor er han?   Julie er et medrivende moderne eventyr, der spænder fra 1300-tallets Siena til det 21. århundredes Italien og USA. En romantisk spændingsroman om en ung kvinde, som opdager, at hendes families rødder rækker helt tilbage til litteraturens mest berømte ulykkelige kærlighedshistorie: Shakespeares Romeo og Julie.

Fakta om bogen
TypePrint
ISBN9788702077322
Udgave1
Udgivet2010
Sider528
OversætterNina Bolt
OmslagsgrafikerHarvey Macaulay - Imperiet
Vejledende pris: 349,00
Hør et uddrag af Julie
 
 
 
 

Læs et gratis uddrag fra bogen - download en pdf her:

Din kommentar
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Alle kommentarer (4)
Anne Fortier
3. marts 2011

Mange tak for de venlige kommentarer, og undskyld det har taget mig saa lang tid at finde vej til dette forum. Jeg blev rigtig glad for Mads' kommentar, og tak ogsaa til Rikke for rosen. Jeg er ked af at det var lidt forvirrende, men til troest kan jeg sige at der var langt flere personer i det foerste udkast :-)

Janne, tak for dine spoergsmaal - det var oprindeligt byen Siena, der inspirerede mig til at skrive en historisk roman. Det var foerst senere jeg opdagede at den foerste version af Romeo & Julie netop fandt sted der. Og saa var det jo uimodstaaeligt at skrive deres "historie" ...

Egentlig var jeg ikke en stor fan af Romeo & Julie - jeg har altid foretrukket Shakespeare's historiske stykker, som fx Julius Caesar og Henry V. Men det hjaelper jo at laese et stykke 117 gange ... dog synes jeg stadig Romeo er noget irriterende. Kan ikke helt saette min finger paa det ...

Men der er ikke noget at sige til at Shakespeare's stykker stadig er saa kendte i dag. De problemer han skriver om - kaerlighed, bedrag, tab - er jo universelle ting, som vi alle kan genkende. Derfor tror jeg ogsaa at et stykke som Romeo & Julie vil blive ved med at roere os ... saa laenge vi bevarer vores menneskelighed.


RikkeJensen
10. december 2010

En fremragende bog. Smuk fortælling. Fantastiske, billedlige beskrivelser af Siena og virklighedstro personligheder. Du bliver grebet af fortællingerne om Romeo og Julie, som skildres skiftevis med nutidsfortællingen, som tager dig med på en vandring gennem løgne, svigt, kærlighed og venskab. Og du må vente til de sidste sider før du ved, hvem du tør stole på. En virkelig velskrevet bog med et flydende sprog. Den sidste stjerne mangler, da jeg syntes der skulle holdes rede på mange fremmede navne, hvoraf nogle selvsagt gik igen over generationer. Og det tog mig væsentligt længere tid at læse bogen end jeg foretrækker, men det var stadig en bog, som jeg var nødt til at få slutningen på. Værd at læse.

maskedk
28. august 2010

Det er lige præcis på grund af bøger som denne, at jeg elsker litteratur. Dette er kort sagt et stykke kunst ud over det sædvanlige. Det er en bog, der ligesom f.eks. ’Den trettende fortælling’, ’Rosens navn’ og ’Da Vinci Mysteriet’ er skrevet, fordi dens forfatter havde en fantastisk historie at fortælle. Det havde Anne Fortier, og hun gør det så blændende, at man er dybt grebet af den fra første til sidste kapitel.

Uden at gå dybere ned i de mange spændende personer vil jeg kort sige om plottet, at den unge Julie Jakobs fra USA arver en nøgle til en bankboks, der snart skal vise sig at være hendes vej ind i et forbløffende eventyr, hvor vi kastes frem og tilbage mellem fortællingen om den oprindelige Julie fra år 1340 i Siena og fortællingen om bogens Julie, vores Guilietta. Langsomt opdager hun, at hun har fundet frem til den virkelige historie bag Shakespeares ’Romeo & Julie’ samt at hun selv muligvis nedstammer direkte fra denne Guilietta. *

Alt sammen sker i en perfekt blanding af spænding, uhygge og en romantisk skildring af Siena og italiensk charme. *

De store spørgsmål er så, hvorvidt Julie overhovedet magter at vinde kampen mod ældgamle forbandelser, mafialignende typer og måske især hvorvidt hun har styrken til at leve op til det, at være Julie og finde sin Romeo. *

De spørgsmål må I selv finde svarene på i bogen. Køb den eller lån den så hurtigt som muligt. Det er en pragtfuld bog. *

En stor tak til Anne og hendes mor. *

Mads Peder Nordbo, august 2010

Janna_juhl
28. juni 2010

Kære Anne, jeg tænkte påom jeg måtte spørge dig om noget. Hvordan er du blevet inspireret til JULIE? Har du altid været Shakespeare-elsker? Og hvorfor tror du, at tragedien om Romeo & Julie stadig kan inspirere – og hvorfor er den historie stadig interessant i dag? KH JannaJ

Artikler (0)

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail