Samlingen består af 60 digte, der beskriver hver sit år i forfatterens liv, fra de allerførste sansninger af omverdenen, over den gradvise opdagelse af verden, af sproget og dets finurligheder, livet på den gård, hvor hun voksede op, skolegang, pubertet, litteratur, fremtidsplaner, rejser, ophold i Thy-lejren, rockmusikken, studier, politik, kærlighed, om at blive digter, om mødet med andre forfattere, om at få børn, have børn, blive ældre og have gamle forældre, se gentagelser og notere sig tidens gang
DAMESVING
Søen med de druknede killinger,
på den
løber vi på skøjter, skærer
i spejlblank vinter.
Herresving og damesving
udført af min mor,
med et nyt barn i maven,
baglænsløb
med rumpen skudt tilbage
og armene ud i vandret,
skøjterne i glid
fra side til side –
men ikke mindst
den fræsende lyd
af nyslebet metal
mod is,
et hvæs af snegnister
springer i lyset.
løber vi på skøjter,
når isen er tyk nok
til at glemme
poter, der fægtede i luften,
kløer, der spilede sig ud,
de blindt synkende dyr,
der sprællede i sækken
med den tunge sten.
Boblerne, som længe
flød
på det sorte vand,
hvor ringene havde sit centrum
som skydeskiver,
på kort over rækkevidden
for raketterne på Cuba. Pia Tafdrup, Salamandersol
Wow, det ovenstående digt er så fantastisk at jeg ikke behøver at se videoerne lige nu, for hvis jeg skal have håb på at sove i nat, så må min elskede poeti vente, men videoerne skal selvfølgelig ses, for intet så smukt må lægges i glemslen. Aldrig har jeg kunnet skrive digte der ej rimede, så derfor ser jeg dette som smukt. Istedet for at se verden og alt hvad jeg ikke kan finde ud af, som noget dårligt, ser jeg det istedet som noget smukt og godt.Kloge ord må aldrig glemmes, gode fortællinger skal høres,dejlige citater skal læses og smukke digte skal smages!På søen med de druknede killinger, skøjter de rundt.Var de trillinger? Oh søen glemmer alt ondt.Ved denne sø med sneklædte træer, Oh og den smukke vinter.Bygger menneskene med sne, kaster sig ud i skøjtende finter.Oh den raske skriver ånd, intet kan knuse dette bånd, på trods af at alderen sniger sig ind, kan den dog ikke knuse hendes digter sind!Hun sad i sin skriver stol, sad og skrev Salamandersol
Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.
Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.
Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.