Dø, løgn, dø

Pressen skrev:

• En “sjældent lykkelig, formelt stram, nærmest brutalt utopisk slutning på en bog, der ellers eksploderer ud over siderne. ”Nogle af Moestrups bedste digte til dato.
  Tue Andersen Nexø, Information
• Blodrøde tråder av felles- skap, kjønn, (av)makt, død og begjær løper gjennom Mette Moestrups veldige poetiske flow.
  Carina E. Beddari, Morgenposten (Norge)
• DØ, LØGN, DØ (vil) uomgængeligt rage frem som “et vigtigt og banebrydende litterært værk”. Det er en aggressiv digtsamling, der vil ændre opfattelsen af verden, ja, som har et æstetisk-politisk anliggende i forhold til køn, seksualitet, race, nationalitet, kulturtilhørsforhold, religion og anderledeshed.
  Peter Graarup Westergaard, Bogmagasinet
• I en suite på et dusin digte med denne Cleïs som omdrejningspunkt kommer “Mette Moestrups bedste sider frem: energi, vildskab, insisteren”.
  * * * * Thomas Bredsdorff, Politiken
• Moestrups grublerier er “hysterisk morsomme, vakre, ville og relevante”.
  Susanne Christensen, Klassekampen (Norge)
• Mette Moestrup svinger - og svinger godt - mellem at være rød postfeminist, fantasifuld genskriver af finlitteratur, kulturkritiker og selvkommenterende verbalkoreograf med hang til både vilde koblinger og nærliggende slutninger. “Et poetisk udstyrsstykke”, og dens spraglede kulturkritik kan vi ikke få nok af.
  * * * * * Erik Svendsen, Jyllands-Posten
• Mette Moestrup er digteren, der har “formået at bryde igennem alle poetiske lydmure
  ”I »Dø, løgn, dø« (...) demonstrerer hun med sine mange temaer og hele viften af udtryksmidler, hvor rigt et register, hun har at spille på.
  * * * * * Jørgen Johansen, Berlingske
• Det magtfulde modsprog “bobler over med et mylder af fyndige, skægge og flippede formuleringer”.
  Lars Bukdahl, Weekendavisen