Glasborgen

Onsdag den 21. marts kl. 19 er der arrangement om Glasborgen i Greens Boghandel, Sorgenfri. Der vil være musik undervejs og et godt glas vin i pausen!

Læs mere her: http://www.greenbog.dk/detsker.asp

Onsdag den 7. marts kl. 20 bringer TV2 Kulturen på News interview om romanen Glasborgen og operaen Orkestergraven, som jeg har skrevet libretto til. Der vil være klip fra operaens prøveforløb.

Mange tak for de kloge og positive kommentarer. Det er nemlig rigtigt, jeg arbejder meget symbolsk. Og når jeg skriver, tænker jeg aldrig i genre. Jeg tror, at jeg ville føle mig amputeret, hvis jeg skulle få historien til at passe ind i en bestemt genre.

Aquamarinblå uhygge.

Den mest overraskende bog jeg længe har læst. Alene at genrebestemme den kræver lidt eftertanke. Jeg er dog endt op med, at det må være "spænding med et twist af overnaturlige elementer".
Jeg forventede en realistisk historie, men måtte hurtigt vende rundt og købe præmissen om dæmoniske kræfter.

Kulissen er sat helt fantastisk. Operahuset på Holmen er omdrejningspunktet for den uhyggelige udvikling. Huset går fra at være et smukt kulturhus til at fremstå koldt og skræmmende. Jeg tror aldrig, at jeg kan se på det igen uden at få lidt gåsehud.
Glas, vand og fugtig kulde er gennemgående i romanen og som læser sidder man og skutter sig.

Den walisiske operasanger Judith står overfor sit helt store gennembrud, da hun får hovedrollen i en ny, moderne opera skrevet af den excentriske komponist Rolf Bergström. Han forfører Judith under prøveforløbet, men de er ikke alene i forholdet. Rolf følges over alt af sin mentor Vilgot, som han er sært afhængig af.
Judith føler en uvilje mod Vilgot, og da der begynder at ske uforklarlige hændelser omkring dem, aner hun, at han måske ikke er menneskelig.
Rolf og Vilgot kræver total overgivelse og selvopofrelse i kunstens navn og den mindste tøven får katastrofale følger.

Plottet tegner sig ret hurtigt for læseren, men det gør ikke noget, at det gennemskues, for historien fortælles så fængslende, at man "hænger på" alligevel.
Alt i alt en rigtig god læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale med 5 stjerner *****.

Bogen er helt i begyndelsen forvirrende, da det kan være svært at finde ud af, hvem Judith taler med og til. Dog er det karakteristik for mange spændingsbøger i dag, at de starter med et flashback, der skal pirre læserens lyst til at læse videre.
Forvirringen bliver også hurtigt afløst, da historien starter fra begyndelsen. Jo mere jeg læste, des mere ville jeg læse bogen færdig. Hændelser, der sker i starten af bogen, giver pludselig mening i midten af bogen. Og den første forvirrende del bliver opklaret til sidst. Det overnaturlige dæmoniske i bogen, som jeg ser det, kan relateres til Judiths egne dæmoner med fortiden, og der er flere symbolske ligheder med Operaen på Holmen (glasborgen), og den lille glaskuppel (glasborg), som Judith for foræret af Vilgot. Historien er en kamp om fortidens dæmoner i flere niveauer, og om at turde, at være sig selv. Jeg er ikke så stor fan af det overnaturlige, men jeg synes, det på en eller anden måde fungerer i denne bog, fordi det netop kan ses som et symbol på Judiths liv, og hendes kamp om at løsrive sig fra sin fortid, og sin mor. Hvor hun til sidst finder troen på sig selv.
Glasborgen er en spændende roman, der er letlæselig og velskrevet. Der bruges mange adjektiver til at beskrive Judiths oplevelser, hvilket gør historien mere nærværende. Jeg følte et par gange, at jeg blev draget ind i historien, og kunne se de beskrevne oplevelser meget levende for mig. Bogen skal dog ikke forveksles med en krimi, men jeg vil kalde det en spændingsroman, der fangede mig så meget, at jeg læste bogen i et stræk.