-
Del
- 0 Artikler
- Print
Da krigen i Jugoslavien bryder ud, søger den gamle partisekretær tilflugt i Hercegovinas bjerge. Ude ved havet bliver hans hjemby, Dubrovnik, sønderbombet, og mens han venter på, at landet skal vende tilbage til sig selv, kommer der brev hjemmefra: Hans kone er død.
Med modtagelsen af brevet hjemsøges han af tanker om, hvordan han har forrådt ikke blot kone og venner, men alt, hvad han har troet på – og han genoplever sig selv, som han var, dengang han stadig bekendte sig til sine idealer, og da han gav afkald på dem.
Således forfulgt af de valg, han har truffet i sit liv, tvinges han til at træffe en beslutning, som kan være fatal.
Det Dobbelte Land er en roman om det, der er nærværende overalt, hvor vi går og har været, og som er bærer af vores liv og længsler. Om det, som er blindt og tavst, men som vi aldrig kan undslippe. Uden det ville vi gå til grunde - og vi må kæmpe for det, myrde for det og ofre os for det.
Fakta om bogen
| Type | Print | | ISBN | 9788702110326 | | Udgave | 2 | | Udgivet | 2011 | | Sider | 256 |
| | Omslagsgrafiker | Evren Tekinoktay |
|
Vejledende pris: 99,95
Pressen skrev:
-
“Birgithe Kosovic skriver fremragende og klogt om et menneske, der har mistet alt og set sit land i borgerkrig. Det er intet mindre end en fremragende skrevet, dybt indsigtsfuld og ligefrem rystende roman. Vi i Danmark må være taknemmelige over at få historier om og fra det tidligere Jugoslavien serveret på en så levende, nærværende og berigende måde. En roman, man ikke skal tøve et sekund med at læse!”
Kristeligt Dagblad, Anders Juhl Rasmussen
-
“Fremragende roman om krig og splittelse. (...) Birgithe Kosovic har efter eget udsagn brugt sin familiebaggrund i denne bog, og man fornemmer, at hendes slægtsbaserede krønike udspringer af en indre nødvendighed, der giver kunsten kraft og afklaring. Det emblematiske og det personlige i det jugoslaviske drama bliver gestaltet med en intensitet, en nerve og en psykologisk indsigt, der er usædvanlig, og Det dobbelte land vil af samme grund blive siddende længe i kroppen på sine læsere. Man husker personer og episoder, ja selv små detaljer som viser sig at være vigtige elementer i romanens indre logik, og man fascineres, forfærdes og fortrylles, som man kun bliver i mødet med en forfatter, der med et overlegent håndelag skaber sit helt særegne univers. Jeg har sjældent læst et dansk værk, hvor stoffet, formen og intentionerne i den grad arbejder sammen for at skabe et kontinuum, og hvor det er lykkedes så smukt på så tragisk en baggrund.”
Lars Bonnevie, Weekendavisen
-
“En varm anbefaling af en meget vellykket roman.”
Katrine Sommer Boysen, JP
-
“Klogt, indfølende og chokagtigt præcist, i spring mellem det grusomste af alt, i nøgne, udmalende tortur- og dødsscener, og det skønneste, mest lidenskabelige og varmeste, i de voldsomme og direkte gengivelser af selvforglemmende og lykkelig kopuleren. Roman bør give Birgithe Kosovic en tydeligere plads i dansk samtidlitteratur blandt dem, der både kan tænke og skrive.”
Thomas Thurah, Politiken