Kære Connie Balschmidt,

Tak for din anmeldelse af bogen. Jeg er meget glad for, at du kunne lide den.

Venlig hilsen & god Jul,

Alen

UKULELLE JAM
BOSNIEN-FAMILIELIV FOR EN BOSNISK MUSLIM MED STORE DRØMME...
VI MØDER HAM SOM CA 15 ÅRIG EFTER ET GRANATANGREB SOM UDSLETTER FAMILIENS DAGLIGE LIVSRYTME.
UKULE - DET 4 STRENGEDE INSTRUMENT - FOR HISTORIEN TIL AT BLIVE MUSISKS OG LET FLYDENDE OG FØRTE MIG SOM LÆSER LET GENNEM HISTORIEN OG FIK MIG TIL AT FÅ SJÆLEN MED.
TILFANGETAGELSE, OPSPLITNING AF FAMILIEN OG DERES KAMP I EN FLYGTNINGELEJR MOD SULT OG FRAVÆR AF DEN ÆLDSTE SØN UDEN AT VIDE HVOR HAN BEFINDER SIG.
KAMPEN STÅR OGSÅ OM UDDANNELSE,FORELSKELSE OG VENNER OG HVAD DE SPERSOMME MIDLER RÆKKER TIL I DAGLIGDAGEN PÅ ET VÆRELSE FOR 3 FAR, MOR OG MIKI.
DEN DAGLIGE RATION AF MAD, RIS MED LEVERSOVS ELLER KARTOFFFELMOS MED KALLUN I DEN LILLE RØDE SKÅL EFTER AT HAVE STÅET I EN LANG KØ UDEN MULIGHED FOR ANDET MAD OG AFLAGT TØJ FRA RØDE KORS.
ET AMBITIØST UNGDOMSLIV UNDER VANSKELIGE VILKÅR SOM TILSIDST UDMØNTER SIG I FRAVÆLGELSE AF DEN ELENDIGE TILVÆRELSE EFTER ET URETFÆRDIGT OPGØR I FLYGTNINGELEJREN - FLUGT TIL SVERIGE.
ANMELDERKLUBBEN HELLLERUP HOVEDBIBLIOTEK
CONNIE BALSCHMIDT

Kære ElisabethBL,

Tak for de pæne ord om romanen. Jeg synes, at du – ligesom Helle Alslund – har læst bogen rigtigt. Og det glæder mig selvfølgelig meget.

Venlige hilsner,

Alen

Kære Helle Alslund,

Mange tak for din anmeldelse af Ukulele-jam. Det glæder mig usigelig meget, at du kan lide den. Ang. romanen som læsestof til gymnasiet, så bliver jeg slet ikke fornærmet. Tværtimod håber jeg, at alle gymnasielærer vil læse din anmeldelse og overveje bogen til pensum. :-)

Mange venlige hilsner,

Alen

Som det fremgår af omslaget, er forfatteren født i Bosnien og 17 år gammel kommet til Danmark som flygtning, og bogen fremstår meget selvbiografisk, måske uden at være det, hvem ved……

Men under alle omstændigheder giver den et godt indtryk af, hvad det vil sige at være i en situation, hvor man har skullet forlade hjem og rige uden den mindste mulighed for langtidsplanlægning. Bl.a. har moderen pakket det forkerte tøj, hvilken gru for en teenager. Værst er det dog for Miki, at hans elskede storebror, Nino ikke er sammen med dem, men under transporten sammen med andre voksne ført et andet sted hen. Ingen ved hvor, rygterne går, og faderen, der bortset fra ustandselig at høre radio, er gået totalt i stå. Slemt er det også, at han absolut ikke vil have hjælp fra sin broder, der efter et succesfyldt liv i Canada er vendt hjem for at nyde sit otium i Kroatien. Moderen græder meget af tiden, og begge forældre insisterer på at blive i den lejr, de er havnet i, til de igen kan vende hjem.

Mikis altopslugende interesse er musik, og han kender samtlige bånd i den genre, hans interesse går og skriver også selv en sang med held. Bogens titel kommer da også fra favoritstedet, hvor han og hans kammerater fra lejren kommer, når de har råd. Trods krig og den rædsel, mange af de unge har oplevet, formår de at leve et liv med almindelige teenagesorger, forelskelser og fantasier, bål på stranden og pral, der ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Lejrens regler og love er til at omgås, så de har på mange måder et rimeligt liv, om end ikke det liv de drømmer om. Der er mange konfrontationer i lejren, mange meninger om de politiske spørgsmål og meget had, og under en af disse konfrontationer bliver Miki slået så voldsomt, at han flygter til Zagreb og ringer til sin onkel. På det tidspunkt har de hørt fra broderen, der er flygtet til Sverige, men forældrene fastholder, at de vil blive hjemme.

Har man stor musikinteresse for netop den slags musik, er der sikkert meget genkendeligt, men dette område fylder efter min mening for meget. Bortset fra det er bogen velskrevet og beskriver disse landsfordrevne mennesker vældig godt, både deres fysiske og psykiske tilstand, ikke mindst forældrenes manglende evne til at acceptere tingenes tilstand og få det bedste ud af det.

Urkulele Jam - af Alen Meskovic

Sikken en debutroman - den er skrevet med indsigt, empati og ikke mindst et glimt i øjet og det kræver sin mand når bogen delvis omhandler krig og internering af uskyldige mennesker.

1992 - Vi møder Miki som 15årig og hans forældre der bor i en flygtningelejr i Kroatien - efter at være blevet interneret fra deres Bosniske hjem. De tre bor sammen i et lille værelse i en blok til flygtninge - som ligger sammen med et feriecenter. Dagene går med at prøve at fungere blandt andre flygtninge og feriegæster og ikke mindst at prøve at kapere savnet af sin bror (specielt sidstnævnte er smukt beskrevet i bogen) - måske noget som forfatteren selv har prøvet eller har stor indsigt i.

Langsomt som bogen skrider frem kommer der mere og mere frem om de 2 dage der gik fra de blev fjernet fra deres hjem, broderen Neno blev skilt fra dem og de blev overført til en lejr. De to dage ligger hele tiden i baghovedet hos Miki og dermed også hos læseren. Forfatteren løfter lidt efter lidt sløret for hvad der skete i løbet af de to dage og læseren får et indblik i den frygtelige oplevelse de har været igennem.

Forfatteren beskriver ligeledes en teenagedrengs lidelser med stor humoristisk indsigt - jeg måtte flere gange blive mere end nostalgisk og tænke tilbage på mit første kys og mødet med det andet køn - og dertil hørende katastrofer. Andre gange måtte jeg krumme tæer og mindes de dumme teenagedrenge som jeg selv blev udsat for - nu har jeg en smule mere forståelse for deres tåbelige opførelse.

Musikken har en stor plads i bogen - og igen, fingeren på pulsen med hvad der rørte sig og var hot blandt heavytilhængere i starten af halvfemserne samt hvor vigtig en inspirationskilde musik er blandt de unge.

Der er en fin balance mellem det tragiske og det komiske - det kan være en svær balancegang men det er lykkes med bravour for Alen Meskovic. Man både ler og græder med Miki og hans familie - på godt og ondt.

Jeg håber ikke, at Alen vil blive fornærmet når jeg tænker, at hans bog kunne være meget relevant læsestof til f.eks. gymnasiet. Ikke at det er en ungdomsbog - men den er skrevet med så stor respekt for det unge menneske, at den kunne være et godt supplement i undervisningen i både historie samt samfundsfag.

Mon vi kan forvente en fortsættelse af historien fra Alen Meskovics side - det håber jeg.

Helle Søborg Alslund, Vangede

Kære TF,

Jeg tænkte, det måtte være Doboj I kom fra. Mødte engang en, der hed Sune, som var udstationeret i Doboj.

Og jo, du husker rigtigt: Jeg udgav en håndfuld teenagerdigte skrevet på bosnisk i ’96-’97 på et lille forlag fra Græsted. Det var i min egen håbløse oversættelse - 5-6 fejl per digt.

Jeg skulle hilse fra min far. Han kan godt huske jer. Det var dog ikke vores have, I sad i, siger han. Han boede midlertidigt i sin fars hus, som var i meget bedre stand end vores. Vores har han siden hen repareret og flyttet ind i.

Forlaget har også min mail, så vi kan evt. fortsætte på mail eller på Facebook. Jeg er under alle omstændigheder glad for, at du har skrevet her på siden.

Alt godt,
Alen

Kære Alen.

Selv tak for svaret.

Jeg håber, det går godt for din far, og at området omkring Doboj er nået meget længere i genopbygningen og mine-rydningen, end da jeg var der for godt ti år siden. Du må endelig sende en stor hilsen videre til ham (og sige tak for kaffen). ;)

Kan det ikke passe, at du havde en digtsamling ude dengang på et mindre forlag? -eller havde bidraget til en antologi? Jeg mener, din far også viste os en bog (hukommelsen kan dog spille mig et puds).

Jeg har mange gange siden tænkt over, at jeg ville kontakte dig og fortælle om det, men jeg har aldrig fået tanken omsat til handling. Det er jeg glad for, at jeg har nu. Det er rørende!

Jesper Green har min e-mail adresse, hvis det er ...

Kære TF,

Du drømmer ikke, om hvor glad jeg blev, da jeg læste din kommentar. Det er mange år siden, men jeg husker præcist, da far fortalte mig om, at en gruppe danske soldater havde været forbi. Det var en håndgranat, han fandt i vores garage, efter at havde fået huset tilbage. En serbisk familie havde tilegnet sig huset i krigens sidste fase og boede der frem til 2001, hvor bosniske flygtninge begyndte at vende hjem.

Den gamle bor der stadig, og jeg vil ringe til ham og fortælle ham, at du skrev. Det bliver han glad for at høre.

Tusind tak for kommentaren & venlig hilsen fra
Alen

Kære Johan,

Tak for dine ord om Ukulele-jam. Jeg kan se, du har læst bogen grundigt, hvilket glæder mig. Jeg læste også din anmeldelse et par gange. :-)

Venlig hilsen,
Alen

Jeg mødte Alens far under min udsendelse til Bosnien i '01. Faderen fortalte stolt om sønnen i Danmark og om hans digte, mens vi var en lille håndfuld danske soldater, der fik serveret stærk bosnisk kaffe i faderens have.

Egentlig var vi på besøg for at fjerne en ueksploderet granat (vist nok en håndgranat), som han havde fundet på sin jord, men den var blevet fjernet af en FN-instans, hvilket dog ikke var meldt videre til os i NATOs SFOR-styrke. Men vi blev alligevel modtaget med gæstfrihed og budt på kaffe - den traditionelle bosniske med et godt lag kaffegrums i bunden. :) Jeg tænker på det, hver gang jeg hører om Alen...

Nogle ord om Ukulele Jam:

I 1992 blev Serbien udelukket fra at deltage i fodboldens europamesterskaber, hvilket gav plads til Danmarks fodboldlandshold. Resten er formentlig historie i de fleste danskeres bevidsthed. Hvad der måske står knapt så klart, er de overvejende årsager til Serbiens udelukkelse og Balkankrigens virkelighed, som kom i kølvandet på krisen ved Jugoslaviens sammenbrud i 1991. For den unge Miki, fortæller og hovedperson i Alen Meskovic’ debutroman, Ukulele Jam, er denne virkelighed ikke desto mindre et uomgængeligt faktum i en hverdag, der er præget af såvel krig, usikkerhed og længsel som piger, fester og dagdrømmeri. Positioneret i en kroatisk flygtningelejr står kedsomheden og længslen altid for Mikis dørtærskel, men ved hjælp af musik, fandenivoldskhed og ungdomssind, formår han at holde meningsløsheden stangen og skabe værdi og indhold i sin hverdag, der ellers hviler på et ustabilt fundament. Dette er en opløftende værdi i bogen, en hyldest til ungdommen og en påmindelse om menneskets egen selvopholdelsesdrift og sejlivethed.

Meskovic’ debutroman glimter især i sine tilbageblik på tilfangetagelsen og krigens udbryd i Mikis hjemby, fx i kapitlet ”Svanenosse”, hvor krigens barskhed i særdeleshed bliver sat i relief. Desværre bliver bogen på visse tidspunkter en smule langtrukken, og man sidder med en fornemmelse af, at visse kapitler simpelthen er overflødige, hvilket modarbejder en af bogens styrker: det, at den virker vedkommende og intens.

I bogen indgår et væld af referencer til den musik som Miki hører, og bruger til at udtrykke sin vrede og frustration. Det gør den rigtig fint og med god mening, men til tider virker referencerne forcerede og lige lovlig pædagogiske overfor læseren. Her kan eksempelvis nævnes kapitlet ”Paranoia”, hvor der bliver refereret til Master of Puppets af Metallica, men i en grad, hvor fortælleren ikke overlader det store til fantasien. En total blotlæggelse af referencernes betydning, gør dem ikke mere interessante.

Det være sagt, er Ukulele Jam en sympatisk og velskrevet fortælling, som stiller gode udsigter til mere litteratur fra Meskovic’ hånd. Miljøet går glimrende hånd i hånd med tematikken, og skaber en god helhed, som dog kunne forbedres og fokuseres, hvis der var skåret hist og her i romanen.

Afslutningsvis bliver jeg nødt til at knytte en bemærkning til bogens layout som, mildest talt, er generende. Hvad denne patchworklignende brug af materiale på forsiden skal til for, er temmelig uforståeligt, da det overgejlede, poppede omslag, slet ikke går i spænd med et langt mere råt indhold. En protest hertil kunne naturligvis lyde, at der figurer geværer på forsiden, men hvor farlige virker de, når de nu er så glatte, fine og englehvide? Forsiden beretter ved første øjekast intet om rock og – metalmusik i en krigszone, snarere om den smældfede Israel Kamakawiwo ’oles fortolkning af Somewhere Over The Rainbow, der er lige lovlig sovset ind i, ja, ukulele.

Kære SRV0406,

Tak for de pæne ord om romanen. Jeg er især glad for, at du håber, der kommer en forsættelse, for jeg går faktisk rundt og overvejer den. Så måske ... Lad os nu se ...

Bedste hilsner til dig og dine to piger!

Alen

Kære Laura,

Tusind tak for din anmeldelse! Det glæder mig enormt meget, at du kan lide bogen - og ikke mindst at du oplevede den sådan som du gjorde. Det giver mig lyst til at skrive mere.

Venlig hilsen,
Alen

Jeg fristes til at skrive Tragikomisk, tragisk, fordi det er tragisk at mennesker tvinges til at flygte fra deres hjem pga. krig og hele den forfærdelige situation, man tvinges i. Komisk, fordi en 15 - 17 årig Miki forsøger at opretholde en vis form for normalitet og teenagesliv i en flygtningelejr i Kroatien, men heavymetal, piger, sprut og fester.
Hele denne situation, hvor man som teenager er ufattelig træt af sine forældre og så skal leve med dem på 14 kvm, have svært ved at få den uddannelse man gerne vil, og forældrenes sorg over storebror er så vældig godt skrevet og det bliver kun bedre som man nærmer sig Miki's 17 års fødselsdag, jeg håber, der kommer en fortsættelse.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på mine to forkælede 16 årige tøser, de skulle tvinges til at læse Ukulele-Jam og blive klogere på livet.
Super bog, kom bare i gang med at læse.

Jeg var skeptisk over for "Ukulele-jam", da jeg modtog den. Det var jeg, fordi dette ikke lige er min genre, og jeg troede, at den ville være meget lang og tung at komme i gennem. Der tog jeg heldigvis fejl!! Bogen er utrolig spændende og fængende, og man bliver nødt til at vide, hvad der sker med Miki og hans venner i flygtningelejren. Jeg læste selv bogen på bare 2 dage.

"Ukulele-jam" er virkelig godt skrevet og den er også humoristisk skrevet. Flere gange grinte jeg indvendigt pga. hovedpersonens nogle gange sarkastiske tone. Samtidig med denne humoristiske undertone i bogen, er den samtidig barsk. Virkelig barsk. Bogen foregår så langt fra vores hverdag i Danmark, at den kunne blive svær at forholde sig til. Men forfatteren beskriver det hele så godt og så medrivende, at bogen - som læst i en anden anmeldelse - kryber ind under huden.

Efter at have læst denne bog virker alle vores problemer såsom "hvilken uddannelse skal jeg vælge?", "hvilken bil skal vi købe?", "hvem tager opvasken?", "jeg fik et 4-tal i min danskstil" osv. helt overflødelige - man får et større perspektiv på verden, og derved sætter bogen en masse tanker i gang.

Bogen "Ukulele-jam" er utrolig god, og jeg er virkelig glad for at have fået lov til at anmelde denne bog og få udvidet min horisont. 5 ud af 5 stjerner herfra.