Patterson - sort ko, hvid mælk

Hej Kim

Tak for ordene. Jeg er glad for at du kunne lide bogen. Det er rart at høre, at der er nogen der tør indrømme, at de kan genkende sig selv i Patterson, selvom det ikke er det mest flatterende. Men jeg dømmer hverken dig eller Patterson. Når alt kommer til alt, giver alle vi sorte køer jo hvid mælk ligesom de andre.

-Kasper

Jeg grinte længe og meget af ham, for Patterson er en tosse der bevæger sig på afgrundens rand. Man skal lede længe efter en der i den grad lever i benægtelse. Og jeg må sige at jeg også kunne genkende en del træk hos mig selv(ØV :-). Men det gør jo bare bogen bedre og mere vedkommende. Kan godt lide at den "læser sig selv". Man behøver ikke kæmpe for at komme gennem bogen. Den har en god længe og et godt og flydende sprog. Kan klart anbefales til jule gave.
Til manden der har alt - på nær selvindsigt :-)
Keep up the good work - glæder mig til den næste

Hej krhansen

Tak for din anmeldelse og gode feedback. Dejligt at høre, at "man som læser sluger den ene side efter den anden".

Der er ikke noget bedre end at sidde med en god bog, hvor siderne nærmest vender sig selv. Man bliver suget ind i fortællingen og man kan nærmest ærger sig over at komme alt for hurtigt mod slutningen.

Jeg havde det på samme måde da jeg skrev Patterson. Sort ko, hvid mælk. Den ene side tog den anden, og det var for mig en stor nydelse at arbejde med romanen. Jeg følte mig i så godt selskab med Patterson, at jeg egentlig ikke havde lyst til at forlade ham efter sidste punktum.

Det kunne jo være, at det har smittet af på læseoplevelsen. Det er da i hvert fald en dejlig tanke for undertegnede.

Tusind tak for dine ord.

-Kasper

Hej krhansen

Tak for din anmeldelse og gode feedback. Dejligt at høre, at "man som læser sluger den ene side efter den anden".

Der er ikke noget bedre end at sidde med en god bog, hvor siderne nærmest vender sig selv. Man bliver suget ind i fortællingen og man kan nærmest ærger sig over at komme alt for hurtigt mod slutningen.

Jeg havde det på samme måde da jeg skrev Patterson. Sort ko, hvid mælk. Den ene side tog den anden, og det var for mig en stor nydelse at arbejde med romanen. Jeg følte mig i så godt selskab med Patterson, at jeg egentlig ikke havde lyst til at forlade ham efter sidste punktum.

Det kunne jo være, at det har smittet af på læseoplevelsen. Det er da i hvert fald en dejlig tanke for undertegnede.

Tusind tak for dine ord.

-Kasper

Patterson er en underlig fyr. Han er infantilt selvisk og magter ikke at se, hvordan hans handlinger påvirker hans omgivelser. Alligevel er den midaldrende mand i stand til at charmere sig ind hos de fleste kvinder - uanset alder. Det er overraskende - men vel ikke mere overraskende, end at man som læser sluger den ene side efter den anden for at høre, hvad der sker i Pattersons underfundige liv.

Man glædes, når den selvoptagne Patterson bliver straffet som fortjent, men får alligevel ondt af ham, når han i sin navlebeskuende selvmelidenhed ikke forstår, hvad der sker omkring ham.

Det lyder ikke som opskriften på en bog, der holder - men det gør den. Den holder, fordi bogen er særdeles velskrevet. Sproget afspejler Patterson præcist ned til mindste detalje, og man føler efterhånden, at Patterson er en person, man har kendt i årevis.

For os, der blot iagttager Pattersons liv, er det naturligvis åbenlyst, hvad han gør forkert. Men som i enhver god satire, er det den selvindsigt hans karikerede personlighed giver læseren, der er bogens force.

Hej Stine

Dejligt at høre at du har nydt at være i selskab med den gode Patterson. Det er efterhånden gået op for mig, at Patterson er en person der kan dele vande. Nogle syntes, at han er fantastisk, mens andre kan have en oplevelse af, at han tisser på deres sukkermad. Dem der hænger ved og trods irritation er nysgerrige opdager, at der er et menneske inde bag ved den excentriske facade - dér ligger hele pointen. Tak til jer der formår at rumme ham og tage Patterson for den han er.

Hvad der skete med Irene, kan jeg ikke komme ind på her, men måske vi bliver klogere på dét en gang ude i fremtiden.

Tak for kommentaren og for, at du vil anbefale bogen til andre. De bedste bøger jeg har læst har været på anbefaling af gode venner.

- Kasper

Jeg er vild med karakteren Patterson, og især hans måde at deducere sig frem til tingene på. Dertil kommer også hans mentale noter, som er med til at gøre det hele lidt mere sjovt og absurd.

Jeg er lidt nysgerrig efter at vide, hvad der egentligt skete med Irene…

Alt i alt var jeg meget underholdt hele vejen, og elsker stilen, det er helt sikkert en bog jeg både vil fortælle om og anbefale til andre.

Ser frem til mere fra Kasper Shylers side.

Jeg var så heldig at vinde bogen i ISBN på Twitter. Tak til Gyldendal :)

I starten var jeg splittet. Jeg synes Patterson var pisse irriterende, men på samme tid også bare en lille smule hyggelig. Han virkede selvhævdende og som et ret usympatisk menneske. Så jeg tænkte, at bogen sikkert ville gå ud på at forsvare den type mennesker, som jeg i første omgang så som en af de der mennesker, der bare er ret så ligeglad med andre, for de er nemlig bare som de er agtigt. Hvis det giver mening??
Hvor forfriskende og overraskende, det var det jo slet ikke! Det var faktisk en ligetil, letlæselig underholdende bog. Patterson blev klogere, og jeg blev klogere på ham :)

Så hvis man ønsker hyggelig aften- eller ferielæsning med en lun humor, er bogen efter min mening et rigtig godt bud på hyggelig underholdning.

Hvis jeg skal være ærlig regnede jeg med at ham Patterson ville gå mig lidt på nerverne. Jeg mener, majspiber, haiku og pubeshår?!

Men da Irene gik fra ham, synes jeg faktisk at det var lidt synd. Jo han havde fortjent det, og det var nok også et godt træk fra hendes side, men den stakkels mand, som jeg som læser var begyndt at holde lidt af var jo helt til rotterne.

Det er godt skrevet, og det er imponerende at Kasper Syhler kan balance på knivsæggen mellem høj joke-kadence og plathed uden nogensinde at miste fokus, eller forfalde til litterær slapstick.

Det var en god læseoplevelse, omend lidt kort. Jeg anbefaler den gerne til andre.

Jeg har ikke læst bogen endnu, men glæder mig til at gøre det her i løbet af sommeren:)

Hej Thilde, CamillaTN og Janni.

Tak for jeres ord. Det er virkelig dejligt at få nogle tilbagemeldinger. Min drøm med denne her side på gyldendal.dk var at komme i en eller anden form for dialog med læserne, og det lader jo allerede til ske.

Det glæder mig umådeligt, at i alle har moret jer over Patterson og hans eskapader. Jeg har fået en del tilbagemeldinger fra folk der har læst bogen, og jeg synes det er sjovt, at det ofte er meget forskellige passager, som folk fremhæver som deres favorit: besøget hos tatovøren, hans forhold til moren, turen til golfbanen osv.

Men jeg or også glad for, at du CamillaTN bemærker, at det hele ikke bare er fis og ballade, men at der er både dybde udvikling hos karakteren.

Jeg er som sagt virkelig glad for at høre fra jer, og håber der er flere der melder ind med deres oplevelser med bogen. Jeg svarer også gerne på spørgsmål hvis, der er nogen der skulle være nysgerrig omkring bogens tilblivelse eller andet.

Bedste hilsner

-Kasper

Mens solens stråler stadig varmede, nåede jeg sidste side i Kasper Syhlers roman Patterson – Sort ko, hvid mælk. En bog, jeg vandt i @Gyldendal s #ISBNBingo på twitter. En bog, jeg hurtigt faldt for.

Bogen var både underholdende og velskrevet, og bogens hovedperson, Patterson, fremkalder et konstant smil på læben. Patterson er nemlig en særlig mand, og man får et humoristisk og underfundigt indblik i hans liv og tanker. Han er langt og larmende, og en stor del af tiden brokker han sig over sine medmennesker eller sin elskede Irene. For Patterson mener, han ved bedre. Altid. I øvrigt elsker han at ryge pibe, og mener at cigaretrygning er en gammel cowboyvane.

Læs den hvis du vil læse en velskrevet debutroman, som underholder til sidste punktum.

Virkelig sjov og velskrevet historie med et dejligt levende og lige-til-sprog indeholdende mange morsomme billeder, som beskriver Pattersons indgang til verdenen. Kan godt lide den udvikling hovedpersonen Patterson gennemgår, som jeg synes giver bogen dybde, så det ikke ”kun” er en morsom fortælling. Dejlig bog!

Hej Kasper. Det er længe siden, jeg har rørt lattermusklerne i en sådan grad! Bogen er velskrevet og med mange finurlige vendinger. Man får lyst til at følge den skøre mand Patterson til dørs, og se hvad han ellers kan finde på. Hans exentriske gøren og laden er virkelig sjov. Jeg griner stadig over scenen, hvor Irene må tisse i køkkenvasken og blir opdaget af Patterson, der dog kun har osten i køleskabet for øje. Rigtig sjov læsning!