Kære MGjede. 2. oplag er lige kommet fra trykken, og bagsideteksten er ændret - ikke kun på grund af din kommentar, men også på grund af din kommentar :)

Kære Rikke Christensen. Tak for din anmeldelse. Det er rigtigt, at den slutter lidt brat - men det er fordi den fortsætter. Det glæder mig, at du kunne lide den.

Jeg sad tilbage med en mærkelig følelse i kroppen da jeg havde læst Ulven. For den slutter så brat, men alligevel følte jeg at jeg havde fået alt det jeg skulle. Skrivestilen er meget anderledes end hvad jeg ellers læser, og i starten irriterede alle de små bemærkninger og spring ind i fremtiden mig, men det hele gav jo mening til sidst! Udviklingen i Leonora og Henrys liv er meget speciel at føle, for de er i den grad ikke normale børn! Katrine Marie Guldager har skabt et spændende og bredt persongalleri i Ulven, og selv om det er omfattende bliver introduktionen til dem løbende, sådan at man hele tiden kan huske hvem der var hvem, og hvad det nu lige var naboen var for en fisk. I starten irriterede det mig også at man ikke fik så mange navne, mere beskrivelser hvem folk var, men når jeg lige havde vænnet mig til det, fungerede det overraskende fint. Ulven som en gennemgående ”trussel” blev jeg meget forvirret over i starten, for jeg troede det handlede om at Leonoras mor var en ulvemor eller sådan noget, og det var det slet ikke. Men det er en sjov måde at beskrive det forhold og de problemer der er mellem Leonoras mor og Leonoras far. Jeg vil i hvert fald gerne anbefale Ulven.

Kære MGjede Mange tak for dine ord, det er jo altid dejligt, når læseren har haft en god oplevelse! Jeg har tænkt over det med bagsideteksten og måske har du ret - det giver måske forkerte forventninger. For Henry og Leonora kommer jo forholdsvis sent ind i historien. Men det hænger jo også sammen med, at jeg allerede er gået i gang med fortsættelsen - så dette er kun begyndelsen ... Vi skal høre meget mere om dem alle sammen! Igen: det glæder mig meget, at du nød den. Venlig hilsen Katrine

Nogengange får man en rigtig god bog i hånden, og så sker der den store fejltagelse, at man læser bag på, før man går igang. Åh hvor ville jeg ønske, at jeg ikke havde gjort det. Jeg tror, at jeg ville have nydt bogen meget bedre, og det fortjener den virkelig, for den er super interessant, har mange lag og er velskrevet med en god historie. Men bagsiden af bogen tog lidt af glæden fra mig. Det er nemlig en af de bagsider, der vælger at springe to tredjedel af bogen over og lave teasere på den sidste del af bogen. Og det er ærgeligt. Jeg nød at stifte bekendtskab med Leonoras forældre, Frk Lys og Frk Mørke og de skæbner og transformationer, de går igennem. Jeg nød den lille tabte historie (som jeg håber Guldager vil tage op i en evt fortsættelse) om Leonoras fars rengøringskone... og alle de andre bitte små bidder af liv og personligheder vi kun kan ane. Og med det kan romanen virke for kort, fordi der er så meget at udforske - eller også er romanen bare helt tilpas, fordi den lige præcis gør det, en fin roman skal gøre: Den giver ikke det hele væk, men overlader en masse til fantasien, som læseren selv kan forestille og digte videre på.
Så læs Ulven, og nyd den med dens fabulerende finurligheder og alle dens personligheder som indeholder det gode og onde i mennesket. Og hvis du kan holde dig fra bagsiden - endnu bedre.

Hej Asta. Tak for din respons. det er jo altid dejligt at høre fra læsere - og især fra tilfredse læsere! Det glæder mig også, at du kan lide den fabulerende stil. Jeg ved godt, at der er mange personer, men de er jo alle sammen med til at tegne baggrunden bag Henry og Leonora, og dette er ikke så stramt et drama, at der ikke må være svinkeærineder, hvis de vel at mærke er magiske eller sjove. Men jeg er også selv kommet til at holde af universet, og derfor har jeg tænkt mig at skrive en fortsættelse!

Det er en sjov og fabulerende bog, du har skrevet, Katrine Marie. Ind imellem syntes jeg, at der var vel mange personer, men faktisk kunne jeg godt lide det - i hele sit før-modernistiske menageri. Jeg kunne også godt lide, at fortælleren tog føringen og vidste alt om sit univers - helt ned til hvad legetøjet tænkte. Fortælleglæde, det var der masser af. Måske kunne jeg godt have ønsket en mere forløsende slutning, men jeg var rigtig godt underholdt, og følelsen af, at forfatteren havde følt sig fri under arbejdet med bogen, forplantede sig til mig, jeg fik lyst til at digte med. Jeg var vild med frk. Lys og frk. Mørke, og jeg synes der er meget at analysere og diskutere.

Tak skal du have, Katrine

Kære Holesen.
Frk. Lys og frk. Mørke hedder sådan fordi de skal symbolisere det lyse og det mørke, snarere end at være virkelige personer af kød og blod. Men frk. Lys fortager sig forskellige handlinger, der gør, at hun ikke længere vil være symbol, hun vil heller være rigtigt menneske, og derfor får hun det gode, borgerlige navn - Lone.
Mange hilsner Katrine

Hej Katrine. Vidste ikke, at du svarer på spørgsmål herinde, men jeg har et spørgsmål. Jeg synes det er en rigtig god roman, du har skrevet. Men hvorfor hedder de to tvillingesøstre, frk. Lys og frk. Mørke? Og hvordan kan frk. Lys blive til Lone? Vh Helene

Tak skal du have, Ole Steen! Og til hto og tgc: Overvejer at skrive en fortsættelse!

SKØN bog!

@holesen, tak skal du have, jeg håber du nyder den

Føler at den slutter for tidligt. Men man er godt underholdt!

spændende. Man vil bare gerne have mere

Rigtig god efterårslæsning