Christian den Fjerdes København, 1642. Byens foged Knud Korbach skal opklare mordet på styrmand Anders, som var anklaget for trolddom. Byen er i de stærke kræfters vold, borgerne er i oprør og ser troldfolk overalt.
Sagen fører Korbach fra de højeste kredse til de laveste: fra middagsselskab hos statholder og kongens svigersøn Corfitz Ulfeldt til den frimodige Crias bordel i den nye lovløse bydel Christianshavn. Korbach må svimlende højt til vejrs i kongens nye Stjerneborg, det mystiske runde tårn i Kiøbmager Gade som skal indvies om mindre end en uge. Men mest svimlende er hans møde med fortiden. Har han selv været del af djævlens plan?
FANDEN ER LØS er en historisk krimi fuld af renæssancens tro og overtro, sanselighed og armod, magtspil og frygt for fortabelse.
Til Lovemongo.Tak for de pæne ord. Vi er færdig med at skrive toeren i Knud Korbach serien. Vi håber, at den rammer boghandlernes hylder til efteråret./Gorm Præst Jørgensen
Smukt skrevet. Jeg nød at læse jeres bog, især fordi I har brugt nogle gode ord og ikke skriver som andre, der ofte vælger nemme ord og nemme løsninger.Tak for det - jeg håber I vil skrive flere af denne slags.
Til Mads_Nordbo.Tak for roserne. Det er rart, at du fandt fornøjelse i at læse vores bog. /Gorm Præst Jørgensen
Lars Hamann og Gorm Præst Jørgensen har selv kaldt deres nye bog "Fanden er løs" for en renæssancekrimi. Godt ramt! I en verden begravet i nordiske krimier med mere eller mindre identiske plot, persontræk og sprog skiller denne herlige bog sig ud via en stor historisk viden om livet, døden og frygten i København for 369 år siden. "Fanden er løs" lægger fra land med, at ostindiefareren Store Løve ligger for anker ud for København i året 1642. En mand, styrmand Anders, hentes i land og anbringes i fogedens varetægt i toldboden. Han er anklaget for at være troldkarl, men ikke mange timer efter findes han selv bestialsk dræbt i sit fangenskab – dræbt med sin egen forheksede kniv, en kris, der ellers lå gemt i en låst kiste langt fra gerningsstedet. Rygtet og panikken spreder sig, og Københavns foged Knud Korbach samt underbyfoged Truid går en travl uge i møde. En uge, hvor Christian d. 4. skal indvie Rundetårn. En uge, hvor statholder Corfitz Ulfeldt ikke ønsker byen underlagt hekseskræk og tumult.Men tumult bliver der, og Korbach må igen og igen sno sig ind og ud hos høj som lav.”Korbach ærgrede sig over, at han som en anden stud havde medbragt sit eget spisegrej. Det var sjældent, han mættede sig andre steder end hjemme eller i rådhusets vinkælder; men når han gjorde, medbragte han altid kniv og ske. Det gjorde alle, han kendte. Selv den anden dag på Lækkerbisken benyttede han sin egen kniv. Flere af Ulfeldts fine gæster havde slået en latter op, da de bemærkede hans tåbelighed.”Korbach er inviteret til at spise på slottet. Her sidder han bænket ret over for sin vært, statholder Corfitz Ulfeldt. Korbach har på ingen måde en stand, der berettiger til deltagelse i middagen, og selv om Ulfeldt behandler Korbach langt over forventning, ved Korbach godt, at der gemmer sig noget skummelt bag invitationen. Korbach er på dette tidspunkt dybt begravet i mordsagen. En mordsag, der griber alt for vidt og højt omkring sig.Oprøret ulmer, troldkarle er på spil, og måske skal den skyldige findes et sted, hvor Korbach slet ikke har lyst til at lede. Selv fandt jeg ikke den skyldige før til sidst, men det er altså også svært, når fanden er løs!Herlig bog. Køb den, lån den, læs den!/Mads Peder Nordbo