Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .
Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.
Det har været virkelig spændende at deltage i de to læseklubber om min roman "Sommerferie" på Litteratursiden.dk. Og jeg glæder mig over de mange forskellige læsninger, der findes.
Kære ASJ Mange tak for din kommentar. Det reddede lige min dag. Kh Kat
Skildringen af Johanne er uhyre velskrevet og præcis. Så præcis at det indimellem bliver både trist og skræmmende. Katrine Grünfeld kan noget med ord og stemninger, hvilket gør Sommerferie til en stærkt læseværdig roman om længsel og ensomhed i parforholdet.
Kære N Hvor er jeg glad for at du kan lide mine bøger. Jeg er pt i gang med at skrive en roman der formodentlig kommer til at hedde: I mørke ser man ugler. Og jeg morer mig(for det meste) med at skrive den. Kh Kat
Jeg er meget meget begejstret for din fantastiske bog Sommerferie. Romanen Mindre pletter nød jeg også for al den grusomme humor N
Hej Chrismary Mange tak for din kommentar. Jeg er enig med dig - det er ikke et flatterende kvindeportræt bogen tegner. Men det har været interessant at skrive. Det har lige frem været en lettelse. Jeg tror Johanne findes i os alle i mere eller mindre grad (og det er træls), men jeg er af den klare overbevisning at hun ikke er en levedygtig karakter. Min næste bog kommer til at handle om et menneske, der har et helt andet fokus (jeg kalder hende for heltinde - uden cirkelspark og aggressivitet). Og jeg tror på, at hun kan være med til at ændre på det stereotype offer-manipulerende-tankelæsende-kvindebillede, som Johanne måske repræsenterer. Håber du får en god sommer Kh Kat
Det er HÅRD læsning. Bogen er ikke ret lang, men trods sin korte form kommer den grundigt omkring et parforhold i alvorlig krise. Bogen er et indblik i de konflikter, der må være nogle af årsagerne til at skilsmisseprocenten i dette land er så ekstrem høj. Johanne er en kvinde der ikke har fundet sig selv og sin kerne INDEN hun stiftede sin familie, og et af bogens budskaber må være, at man enten må få det gjort inden man kaster sig ud i det projekt eller får en tredjepart til at hjælpe sig med det, hvis projekt familie allerede er sat i søen. Johanne bruger i stedet familiens rammer til at afsøge dette aspekt, og det har fatale konsekvenser for hendes børn og hendes mand. Som læser tager man (jeg) stærkt afstand fra hendes beregnende og manipulerende adfærd, og som kvinde bliver jeg bekymret over denne fremstilling. Dels er det en skamplet på mit køns vegne, dels er det ikke første gang jeg læser om kvinder portrætteret på denne måde. Hvad er der sket med os? Hvorfor er vi blevet så sure og onde? Keder vi os? Skræmmende hvis tendensen går mod at kvinder kører deres familier så hårdt som her beskrevet! Man håber og bedet til, at selv at man kommer til MEGET anderledes.