Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom

Nu er jeg blevet færdig med bogen og jeg var meget positiv da jeg startede. Jeg gad simpelthen ikke længere læse flere svenske krimier, nu skulle det være noget helt andet. Jeg syntes starten var god, der blev bygget en historie op omkring nogle personer, som jeg regnede med man skulle følge igennem bogen. Det gjorde man også, men historien udeblev, jeg forstod ikke hvorfor jeg skulle læse om disse personer, der var ikke noget interessant ved dem, og det der blev fortalt om dem interesserede mig ikke. Der var for meget underlig sex og stoffer. Det genere mig ikke at læse om, men jeg gider ikke når forfatterne absolut skal udpensle det ned til mindste detalje. Det samme galt for musikken, det kan så være ok, når man kan mærke at det er noget som forfatterne går vildt meget op i, men igen syntes jeg det var på en irriterende måde. Indsat i historien var flere kapitler som omhandlede atombombens historie. Ok jeg kan godt se det humoristiske i dette indslag, da ordet atomkrig indgår i bogens titel, men igen ravede det mig en papand og jeg må indrømme at jeg flere gange sprang disse kapitler over. Hen i mod slutningen, blev bogen igen interessant, og det ærgrede mig meget at ikke hele bogen have været sådanne. Så kom slutningen, hvad skal jeg sige? Underlig, jeg forstod den simpelthen ikke. Nu har jeg som sagt læst bogen, og jeg syntes altid det er forfriskende at læse noget nyt og anderledes. Men denne bogen er ikke lige mig, desværre.