Andreas Ruud Christensen er en succesrig virksomhedsleder et sted i fyrrerne. Med sin kone og sine to børn tager han på skiferie i Alperne, men er mindst lige så optaget af sin mobiltelefon som af familien. En dag standser han midt på en af pisterne for at læse en sms og bliver torpederet af en ung mand på snowboard.
Da han efter nogle dage begynder at vågne, er dele af hans hukommelse forsvundet, noget for altid, og hans personlighed forandret. Alle andre ved tilsyneladende mere om ham, end han selv. Han kæmper for at få sit liv tilbage, men afstanden til omgivelserne bliver mere og mere tydelig. Også til familien; hvad Andreas ikke selv husker, har hans kone imidlertid fundet ud af. Det får svære konsekvenser, og efterhånden må han se sig fordrevet fra både familie, arbejde - og sig selv.
Tak for de pæne ord! Fra en der sjovt nok har samme initialer som mig. Astrid
"Fordrivelsen" er den den slags bøger som bliver "slugt" på et par dage - hvorefter jeg ægrer mig over den allerede er slut. Men "Fordrivelsen" er også en af de bøger der bliver liggende i baghovedet, hvor små pointer dukker på til overfladen med jævne mellemrum - en bog der gør indtryk langt længere end selve læseoplevelsen. Andreas skildres med så meget kraft og dybde, at man føler man kender ham rigtig godt allerede inden han møder sin skæbne i form af en snowboarder i vildt ridt over bakkerne og man følger villigt med ind i den lange kamp der følger efter ulykken. En kamp der er hjerteskærende, skræmmende og tankevækkende..... helt ind i ens eget liv: For hvad ville man egentlig selv gøre hvis man pludselig mistede sig selv alt i mens omgivelserne skreg efter det man var - et ønske og en bøn man bare ikke kan opfylde og slet ikke genkende? Hvad ville man gøre hvis man blev hele tiden oplevede at blive straffet for ting som blev gjort af en der ikke findes mere og som man slet ikke kan genkende som sig selv? Andreas er hovedpersonen, men gennem hans oplevelser gives et stærkt billede samtidig af hans nærmeste, de mange tanker og følelser de kastes ud i - og det bliver så tydeligt hvor svært det er for omgivelserne at acceptere det anderledes, det unormale - det som hele tiden minder om tabet af det gamle Andreas. Som læser må man spørge sig selv om man selv ville kunne kapere mere, reagere anderledes, om man kunne tilgive den gamle og acceptere den nye Andreas? En fantastisk bog der efterlader en med gode eksistentielle pointer - men også en læseoplevelse der er intens og fantastisk mens den varer.