Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet en stenhård, sort perle af en roman om kvinden Judith, hvis kunstnerkarriere i bogstaveligste forstand bliver et spørgsmål om liv eller død. Hun er sangerinde og skal synge hovedrollen i en prestigefyldt, moderne opera på Holmen.

Alle kender Operaen på Holmen - Mærsks storladne gave til det danske folk, tegnet af selveste Henning Larsen, udsmykket af Per Arnoldi, Olafur Eliasson og andre koryfæer. Denne karakterfulde bygning, som også går under navne som "kølergrill'en" og "brødristeren", bliver nu for første gang omdrejningspunktet i en roman: Glasborgen. En roman om den glitrende og sanselige kunstnerverden, som også rummer vanvid og vold, og hvor Københavns nyeste, pompøse vartegn forvandles fra et kunstens tempel til et fangehul fuld af rædsler.

Judith møder allerede den første dag operaens komponist og dirigent Rolf Bergström og lader sig forføre af ham. Under Rolfs vinger ser det ud, som om hun endelig skal få det internationale gennembrud, hun har arbejdet så hårdt på. Men hun er ikke alene om Rolf; overalt, hvor han går, følges han af den karismatiske, men også sært skræmmende Vilgot, som han har et underligt afhængighedsforhold til.
Under prøveforløbet sker der ting, som på forskellig vis fremmer Judiths muligheder for at stråle på scenen: En rivalinde til hovedrollen drukner i Københavns havn, og en besværlig scenetekniker får kraniet knust under en prøve. Judith aner uråd, ikke mindst da hun begynder at opleve decideret uforklarlige ting, som har med Vilgot at gøre, og som synes at fortælle, at han ikke er helt igennem menneskelig.
 

Ana lever og ånder for sit arbejde. Begyndende stresssymptomer tvinger hende til at holde en pause fra arbejdspresset, og hun tager på en kort ferie til Gambia.
På stranden ud for hotellet møder hun Mariama, en teenagepige, der sælger frugt og snacks. Ana bliver stærkt anfægtet af pigens personlighed og mødet med fattigdommen i en fremmed, uigennemskuelig verden. Inden længe har hun fået kontakt med Mariamas familie og indvilger i at sponsere hendes skolegang, men det går slet ikke som hun har forestillet sig, og efterhånden vokser hendes forhold til Mariama til en besættelse.

Kirsten Thorups TILFÆLDETS GUD er en roman om en globaliseret verden i bevægelse, om migration, om nord og syd, rige og fattige. Men først og fremmest handler romanen om en moderne karrierekvindes fatale møde med en ubønhørlig virkelighed, som hendes Business Class-tilværelse hidtil har beskyttet hende imod.

Et personligt projekt, hvor forfatteren graver sig ned i ensomhedens afkroge, farer vild i pinligheden og skamløsheden og prøver at skrive sig ud derfra, via katastroferne. Det er en sørgesang over et spildt liv, et heftigt selvopgør garneret med lån fra pop- og fædrelandssange, talemåder, fraser, klassisk litteratur og jødisk kultur, en nekrolog, hvor jeg'et ikke skåner sig selv, men deri består skønheden også.

"En moderne klassiker", skrev britisk presse, da Hisham Matars anden roman udkom i England.. Forfatteren bag den prisbelønnede MÆNDENES LAND har med EN FORSVINDENS ANATOMI begået en bevægende roman om en ung dreng, hvis far, en eksileret systemkritiker fra et unavngivent arabisk land, forsvinder.

"En moderne klassiker", skrev britisk presse, da Hisham Matars anden roman udkom i England.. Forfatteren bag den prisbelønnede MÆNDENES LAND har med EN FORSVINDENS ANATOMI begået en bevægende roman om en ung dreng, hvis far, en eksileret systemkritiker fra et unavngivent arabisk land, forsvinder.

"En moderne klassiker", skrev britisk presse, da Hisham Matars anden roman udkom i England.. Forfatteren bag den prisbelønnede MÆNDENES LAND har med EN FORSVINDENS ANATOMI begået en bevægende roman om en ung dreng, hvis far, en eksileret systemkritiker fra et unavngivent arabisk land, forsvinder.

Der står et tomt hus i den jyske by Mørke, som manden Mos har arvet efter sin afdøde far. Da både Mos og kvinden Pelle får job i det jyske, flytter de fra det københavnske Vesterbro (hvor de lykkelige småbørnsfamilier griller i gården) til Mørke. Pelle ser det som en måde at slippe væk på, mens Mos vil bygge rede, som han udtrykker det. Han går i gang med at lave køkkenalrum og taler om børn. Trygge børn, der skal lege i haven og spise æbletærter lavet af deres egne æbler. Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun.
"Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt. Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

Der står et tomt hus i den jyske by Mørke, som manden Mos har arvet efter sin afdøde far. Da både Mos og kvinden Pelle får job i det jyske, flytter de fra det københavnske Vesterbro (hvor de lykkelige småbørnsfamilier griller i gården) til Mørke. Pelle ser det som en måde at slippe væk på, mens Mos vil bygge rede, som han udtrykker det. Han går i gang med at lave køkkenalrum og taler om børn. Trygge børn, der skal lege i haven og spise æbletærter lavet af deres egne æbler. Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun.
"Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt. Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

En lyrisk og temperamentsfuld samling om grøn uld og om at løsrive sig fra rollen som ung pige uden at vide, hvad man ellers kan være.

Panamericana er en vej der går fra Alaska til Ildlandet, men det er også en roman om Anja og hendes familie, den chilenske mor Ana og den danske far Jarl.
 

”Breve til en veninde” indeholder breve, som Eik Skaløe skrev til sin kæreste, skuespillerinden Iben Nagel Rasmussen, i perioden 1962-68 (især i 1963). Iben Nagel Rasmussens egne beretninger ind imellem brevene danner en rød tråd i bogen og støtter brevenes indhold på en fin måde. Når man læser bogen, opdager man, at Eik Skaløe levede et hårdt og småkriminelt liv, men han var følsom, talentfuld og visionær og havde alle sanser åbne. Brevene beskriver hans forhold til kærligheden, hans livssyn og hans deroute, da han begynder at tage stoffer, og indtil han begår selvmord i 1968 i Indien.

”Breve til en veninde” blev udgivet første gang i 1993 og omhandler især Eiks og Ibens kærlighedsforhold. Bogen er nok den vigtigste til dato, hvis man vil vide mere om personen Eik Skaløe (1943-1968), der var sanger og sangskriver i det legendariske hippie-band Steppeulvene. Ud over at være forsanger i Steppeulvene redigerede Eik Skaløe tidsskriftet ”Alternativ”, var aktiv i Kampagnen mod Atomvåben, eksperimenterede med alt, hvad der kunne opdrives af euforiserende stoffer – ligesom han rejste rundt i verden som hitchhiker, hvor han tjente til livets ophold ved at spille guitar. Først til Paris, senere til Spanien og videre tværs hen over Nordafrika, fra Marokko til Egypten og tilbage til Europa. I slutningen af 1960’erne begyndte han at rejse rundt i Østen, som så mange andre hippier gjorde dengang.

Forfatteren Per Højholt skrev følgende om ”Breve til en veninde” i Jyllands-Posten i 1993: ”Fremragende Skaløe-breve ... Hans breve fra Paris (1963) er nok rent skriftmæssigt bogens højdepunkter. Man griber sig naturligvis i at tænke, hvad det hele kunne være blevet til ... Med alle sanser gennemlevede han tiden. Brevene vidner om dette, gribende i deres ungdommelige begejstring og smerte, deres rystende direkthed, som man ikke kan vriste sig fri af. Og endelig den tilkæmpede ro i Iben Nagel Rasmussens beretninger ind imellem. Smerten er holdt tilbage, men den griber netop ved denne afstand.”

”Breve til en veninde” indeholder breve, som Eik Skaløe skrev til sin kæreste, skuespillerinden Iben Nagel Rasmussen, i perioden 1962-68 (især i 1963). Iben Nagel Rasmussens egne beretninger ind imellem brevene danner en rød tråd i bogen og støtter brevenes indhold på en fin måde. Når man læser bogen, opdager man, at Eik Skaløe levede et hårdt og småkriminelt liv, men han var følsom, talentfuld og visionær og havde alle sanser åbne. Brevene beskriver hans forhold til kærligheden, hans livssyn og hans deroute, da han begynder at tage stoffer, og indtil han begår selvmord i 1968 i Indien.

”Breve til en veninde” blev udgivet første gang i 1993 og omhandler især Eiks og Ibens kærlighedsforhold. Bogen er nok den vigtigste til dato, hvis man vil vide mere om personen Eik Skaløe (1943-1968), der var sanger og sangskriver i det legendariske hippie-band Steppeulvene. Ud over at være forsanger i Steppeulvene redigerede Eik Skaløe tidsskriftet ”Alternativ”, var aktiv i Kampagnen mod Atomvåben, eksperimenterede med alt, hvad der kunne opdrives af euforiserende stoffer – ligesom han rejste rundt i verden som hitchhiker, hvor han tjente til livets ophold ved at spille guitar. Først til Paris, senere til Spanien og videre tværs hen over Nordafrika, fra Marokko til Egypten og tilbage til Europa. I slutningen af 1960’erne begyndte han at rejse rundt i Østen, som så mange andre hippier gjorde dengang.

Forfatteren Per Højholt skrev følgende om ”Breve til en veninde” i Jyllands-Posten i 1993: ”Fremragende Skaløe-breve ... Hans breve fra Paris (1963) er nok rent skriftmæssigt bogens højdepunkter. Man griber sig naturligvis i at tænke, hvad det hele kunne være blevet til ... Med alle sanser gennemlevede han tiden. Brevene vidner om dette, gribende i deres ungdommelige begejstring og smerte, deres rystende direkthed, som man ikke kan vriste sig fri af. Og endelig den tilkæmpede ro i Iben Nagel Rasmussens beretninger ind imellem. Smerten er holdt tilbage, men den griber netop ved denne afstand.”

”Breve til en veninde” indeholder breve, som Eik Skaløe skrev til sin kæreste, skuespillerinden Iben Nagel Rasmussen, i perioden 1962-68 (især i 1963). Iben Nagel Rasmussens egne beretninger ind imellem brevene danner en rød tråd i bogen og støtter brevenes indhold på en fin måde. Når man læser bogen, opdager man, at Eik Skaløe levede et hårdt og småkriminelt liv, men han var følsom, talentfuld og visionær og havde alle sanser åbne. Brevene beskriver hans forhold til kærligheden, hans livssyn og hans deroute, da han begynder at tage stoffer, og indtil han begår selvmord i 1968 i Indien.

”Breve til en veninde” blev udgivet første gang i 1993 og omhandler især Eiks og Ibens kærlighedsforhold. Bogen er nok den vigtigste til dato, hvis man vil vide mere om personen Eik Skaløe (1943-1968), der var sanger og sangskriver i det legendariske hippie-band Steppeulvene. Ud over at være forsanger i Steppeulvene redigerede Eik Skaløe tidsskriftet ”Alternativ”, var aktiv i Kampagnen mod Atomvåben, eksperimenterede med alt, hvad der kunne opdrives af euforiserende stoffer – ligesom han rejste rundt i verden som hitchhiker, hvor han tjente til livets ophold ved at spille guitar. Først til Paris, senere til Spanien og videre tværs hen over Nordafrika, fra Marokko til Egypten og tilbage til Europa. I slutningen af 1960’erne begyndte han at rejse rundt i Østen, som så mange andre hippier gjorde dengang.

Forfatteren Per Højholt skrev følgende om ”Breve til en veninde” i Jyllands-Posten i 1993: ”Fremragende Skaløe-breve ... Hans breve fra Paris (1963) er nok rent skriftmæssigt bogens højdepunkter. Man griber sig naturligvis i at tænke, hvad det hele kunne være blevet til ... Med alle sanser gennemlevede han tiden. Brevene vidner om dette, gribende i deres ungdommelige begejstring og smerte, deres rystende direkthed, som man ikke kan vriste sig fri af. Og endelig den tilkæmpede ro i Iben Nagel Rasmussens beretninger ind imellem. Smerten er holdt tilbage, men den griber netop ved denne afstand.”

”Breve til en veninde” indeholder breve, som Eik Skaløe skrev til sin kæreste, skuespillerinden Iben Nagel Rasmussen, i perioden 1962-68 (især i 1963). Iben Nagel Rasmussens egne beretninger ind imellem brevene danner en rød tråd i bogen og støtter brevenes indhold på en fin måde. Når man læser bogen, opdager man, at Eik Skaløe levede et hårdt og småkriminelt liv, men han var følsom, talentfuld og visionær og havde alle sanser åbne. Brevene beskriver hans forhold til kærligheden, hans livssyn og hans deroute, da han begynder at tage stoffer, og indtil han begår selvmord i 1968 i Indien.

”Breve til en veninde” blev udgivet første gang i 1993 og omhandler især Eiks og Ibens kærlighedsforhold. Bogen er nok den vigtigste til dato, hvis man vil vide mere om personen Eik Skaløe (1943-1968), der var sanger og sangskriver i det legendariske hippie-band Steppeulvene. Ud over at være forsanger i Steppeulvene redigerede Eik Skaløe tidsskriftet ”Alternativ”, var aktiv i Kampagnen mod Atomvåben, eksperimenterede med alt, hvad der kunne opdrives af euforiserende stoffer – ligesom han rejste rundt i verden som hitchhiker, hvor han tjente til livets ophold ved at spille guitar. Først til Paris, senere til Spanien og videre tværs hen over Nordafrika, fra Marokko til Egypten og tilbage til Europa. I slutningen af 1960’erne begyndte han at rejse rundt i Østen, som så mange andre hippier gjorde dengang.

Forfatteren Per Højholt skrev følgende om ”Breve til en veninde” i Jyllands-Posten i 1993: ”Fremragende Skaløe-breve ... Hans breve fra Paris (1963) er nok rent skriftmæssigt bogens højdepunkter. Man griber sig naturligvis i at tænke, hvad det hele kunne være blevet til ... Med alle sanser gennemlevede han tiden. Brevene vidner om dette, gribende i deres ungdommelige begejstring og smerte, deres rystende direkthed, som man ikke kan vriste sig fri af. Og endelig den tilkæmpede ro i Iben Nagel Rasmussens beretninger ind imellem. Smerten er holdt tilbage, men den griber netop ved denne afstand.”

Kødet letter er en folkekomedie. Vi følger Kühleborn og Huldbrand, der er kontoransatte på et talgsmelteri i København. De plages af uklare længsler. Vi kommer til terapi hos dr. Ove Grub Jensen. For en kort bemærkning træder vi endda ind i køkkenet i en velrenommeret smørrebrødsrestaurant. Og hele tiden: denne hørm af smeltet indvoldsfedt.

Endnu en gang har Isabel Allende begået en farverig, historisk roman, denne gang om slaveriet i den franske kolonistat Sainte-Domingue, der siden blev Haiti. Historien udspiller sig mellem 1770 og 1810.

Haitis historie er lang og broget. Da den blev "opdaget" af Columbus, som kaldte den Hispaniola, var den beboet af indianere, som blev næsten totalt udryddet på 50 år. I 1600-tallet blev øen erobret af franske pirater, som kaldte den Sainte-Domingue, og under fransk herredømme blev den plantet til med sukker- og bomuldsplantager og befolket af afrikanske slaver. I 1791 udbrød et slaveoprør, som blev slået ned af britiske og spanske tropper. Det lykkedes slaverne at smide briter og spaniere ud, og øen blev selvstændig. Men kun indtil 1802, hvor Napoleon invaderede øen, kun for få år senere at trække sig ud igen. Fra 1804 blev øen endeligt selvstændig under navnet Haiti.

Det er på baggrund af disse begivenheder, historien om den franske adelsmand Toulouse Valmorain og slavinden Tété oprulles.
Toulouse Valmorain tager i 1770 til Sainte-Domingue, hvor hans far ejer en sukkerplantage. På naboøen Cuba finder han sig en kone, Eugenia, og hun får naturligvis en tjenestepige, slavinden Tété. Valmorain får to børn - Maurice med Eugenia, som efterhånden bukker under for vanvid, og Rosette med Tété, som han helt efter skik og brug har forgrebet sig på. Tété bliver mor for dem begge, og Maurice og Rosette vokser op side om side. De forelsker sig i hinanden med katastrofale konsekvenser.
Tété selv forelsker sig i slaven Gambo, som stikker af fra plantagen og slutter sig til oprøret. Oprørshæren brænder Valmorains plantage af, og Gambo vil redde Tété ud - men hun vil ikke med uden børnene, og Gambo må også tage Valmorain med i købet.
Tété, Valmorain og de to børn flygter til New Orleans. Men deres trængsler er langt fra forbi ...

"Øen under havet" er en roman med mange skæbnetråde. Historiske og fiktive personer myldrer ind og ud mellem hinanden, og læseren oplever en tidsrejse, som kan tage pusten fra enhver. En klassisk Allende!

Arthur Krasilnikoffs anmelderroste HVALENS ØJE er historien om en drengs barndom på Færøerne i 1950’erne. Drengen er Astur, som har sine helt egne, helt selvstændige forestillinger om verdens indretning; han er totalt egenrådig og ikke helt fri for at kunne være noget af en prøvelse for sine omgivelser - især sin mor. Han går i det hele taget sine egne snørklede veje og har frihedsdrømme så store, at de bringer ham ud på en farefuld færd til søs sammen med en kammerat.

En både munter og gribende historie om et ganske særligt barn, fortalt i 111 små kapitler.

Arthur Krasilnikoffs anmelderroste HVALENS ØJE er historien om en drengs barndom på Færøerne i 1950’erne. Drengen er Astur, som har sine helt egne, helt selvstændige forestillinger om verdens indretning; han er totalt egenrådig og ikke helt fri for at kunne være noget af en prøvelse for sine omgivelser - især sin mor. Han går i det hele taget sine egne snørklede veje og har frihedsdrømme så store, at de bringer ham ud på en farefuld færd til søs sammen med en kammerat.

En både munter og gribende historie om et ganske særligt barn, fortalt i 111 små kapitler.

Inger Christensen blev i 1986 opfordret af teateret Hotel Pro Forma til at skrive en dramatisk tekst for fire personer til opførelse på kunstmuseer.  Teksten skulle være knyttet til tre dramatiske grundformer: monolog, dialog og triolog. Resultatet blev ÆTER, der udgives første gang i 2011, tre år efter Inger Christensens død.

Indledning af Kirsten Dehlholm og Willie Flindt.

Samlet. Poesi 2000-2010 samler som titlen siger op på forfatterskabets første ti år. Ud over digtsamlingerne Lulus sange og taler (2000), Atlas over huller i verden (2003), Ægteskabet mellem vejen og udvejen (2005), Skønheden hænger på træerne (2006), Havet er en scene (2008) og Have og helvede (2010) indeholder bogen en lang række tekster, der ikke før har været publiceret i bogform.

Fra en mester inden for moderne fantasy kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer alt det bedste, som genren har at byde på.  Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie.
For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget.
Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen.
KAMPEN OM TRONEN er uforlignelig, hvad angår både spændvidde og udførelse, en læselimousine af de dejligt lange, som fanger læseren fra de første sider, fastholder ham og ender med at give ham lyst til at læse mere.

Det kunne være sket, og hvad var der sket, hvis flyverhelten og antisemitten Charles Lindbergh havde vundet det amerikanske præsidentvalg i 1940? Hvad ville det f.eks. have betydet for forfatterens egen jødiske familie? Hvad ville det have betydet for USA? For verdens gang? En rystende beretning om en familie, hvis rettigheder langsomt, men sikkert bliver indskrænket.

En svensk rejse ind i Mørkets Hjerte - sådan kan man betegne Henning Mankells nye, overraskende roman, som udkommer kort efter Kirsten Jacobsens biografi om ham.

"Mindet om en snavset engel" er baseret på den sande historie om Hanna. Man ved kun lidt om hende: at hun i begyndelsen af 1900-tallet dukker op ud af ingenting i den portugisiske koloni Mozambique i østafrika som arving til et af de største bordeller i koloniens hovedstad, for efter få år at forsvinde lige så sporløst ud af historien igen.

Henning Mankell fylder fragmenterne ud og fortæller den fascinerende historie med et skarpt blik for kolonialismen og racismen, og især for tidens hårrejsende kvindesyn - ikke mindst når det gælder den sorte kvinde.

Hannas opvækst er præget af kulde, sult og fattigdom. Skæbnen fører hende om bord på et dampskib på vej til Australien. Her arbejder hun som kok side om side med sin mand, som er styrmand. Ud for den afrikanske østkyst dør ægtemanden af en tropesygdom, og Hanna havner i kolonien Mozambique som ejer af et stort bordel. Selv betragter hun sig blot som en kvinde blandt kvinder, og hun er fuld af medfølelse for de prostituerede og deres elendighed. Men de sorte kvinder ser hende som en repræsentant for de hvide koloniherrer og vil ikke vide af hendes forsøg på at komme dem nær. Skridt for skridt må Hanna ændre sig og vokse ind i en ny, uventet rolle.

Henning Mankell udforsker i denne roman to af de emner, som ligger ham dybt på sinde: Forholdet mellem hvid og sort, og kvinders vilkår. Selv har han i mange år boet halvdelen af året i Mozambique som leder af et teater. Flere af Henning Mankells tidligere romaner har strejfet disse to emner: Den tidlige roman "Daisy Sisters", "Tea-Bag" om en ung afrikansk kvindelig flygtning og ikke mindst Wallanderseriens bind 3: "Den hvide løvinde".