Religion
 
 
 
 
Find titel i denne kategori
Søg
 
 
 
 
Sortering Vis pr. side Visning
Resultat: 1-24 (af 29)   Side: 1 2  Forrige  
  •  
     
     
     
    Gyldendals religionshistorieGyldendals religionshistorieMikael Rothstein, Tim Jensen - DACOREC, Jørgen Podemann Sørensen Print (0) 0

    GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE er standardværket om alverdens religioner og spænder fra det gamle Ægypten til nutidens religiøse bevægelser. Undervejs behandles oldtidens religioner i Europa og Nærorienten, zarathustrisme, jødedom, kristendom, islam, Vestens esoteriske traditioner, Indiens og Kinas religioner, buddhisme, shinto og indfødte folks religioner i det arktiske område, Nordamerika, Mesoamerika, Sydamerika, Afrika, Sydøstasien, Australien og Polynesien.

      GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE henvender sig til alle med interesse for religionernes brogede historie og religion som fænomen i kultur og samfund. I centrum står den religiøse praksis og de religiøse ritualer – ledsaget af et rigt illustrationsmateriale, som giver indsigt i billeder som religiøs udtryksform.   GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE udkom første gang i 1994 og er siden trykt i adskillige oplag. Værket foreligger nu for første gang i en komplet revideret og udvidet udgave redigeret af religionshistorikerne Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen.
  •  
     
     
     
    GudGudHein Heinsen Print (5) 0

    GUD Trinitetsmaskinen er en bog tilegnet folket og folkekirken; en huspostil, en katekismus og en Protestantismens kulturhistorie.

    Bogen sammenstiller omkring 100 tekster og 100 billedværker fra den vestlige civilisation. Bevægelserne mellem billeder og tekster, farver og former, sider og omslag skaber et rum om Protestantismens plastiske Gud.

    Den bibelkritiske bibellæsning, der begynder med Jean Bodin i 1500-tallet, danner grundlag for Oplysningstiden og den vestlige civilisations dynamik. Denne kritiske læsning har sit udgangspunkt i Treenighedsdogmets forståelse af Helligånden. Enhver, der er døbt, er præst, biskop og pave, mente Luther. Den enkeltes egen læsning er endelige autoritet.
    Gud er ingen metafysisk konstant. Gud bliver til i tiden og viser sig i en treleddet figur, som er grundlaget for det moderne Vestens særlige dialogiske tænkning. ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”, står der i Johannes-evangeliet.Hegel, Marx, Freud, Nietzsche, Lacan, Deleuze og Luhmann har tænkt videre ud fraTreenighedsfiguren. Denne tænkning medfører sekularisering og frihed og også friheden til blasfemi. Jesus selv var både gudsbespottende og fortaler for religionens afskaffelse, som det fremgår af Mattæus evangeliet kapitel 26 vers 63-66 og kapitel 12 vers 1-8.
     
    GUD Trinitetsmaskinen er en lille sanselig bog i rødt lærred med guldtryk og blåt snit og indeholder citater fra blandt andet Biblen, Shakespeare, Goethe, Grundtvig, Per Højholt og Rifbjerg samt billeder af for eksempel Leonardo da Vinci, Rembrandt, Marcel Duchamp, Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.
     
    Det er en bog for den, der ønsker at se et billede af Gud 2010 og for den, der bare vil have en tur i trinitetsmaskinen.
  •  
     
     
     
    Kristendommens retorikKristendommens retorikErik A. Nielsen Print (25) 2

    Den kristne tradition er rig, fantasifuld og mærkværdig. På de mest forundrende måder overstiger den al moderne normal forstandighed. Hvad der i nutiden diskuteres som kristendom, er kun en lille snip af en kæmpemæssig og billedrig verden, der på mange måder er ved at lukke.  KRISTENDOMMENS RETORIK – den kristne digtnings billedformer forsøger at åbne og optegne de mange linjer, der fører fra de bibelske skrifter op igennem 2000 års europæisk tradition. Det gælder især fortolkningen af Bibelens mange billeder og deres lange efterliv i europæisk og dansk digtning. Billedkunst, litteratur, teologi, retorik anskues som dele af samme helhed, og bogen forsøger at åbne veje igennem det store stof. Den vil tjene som introduktion til kristendommen, et stort anlagt forsøg på at bryde den store kode og læse sig dybt ind i det, som er de kristne kulturers vigtigste forudsætning.

    Kristendommens retorik indgår i et storværk på fire bind om billedsprog i den kristne tradition, der kommer til at indeholde, bind 1: selve traditionen, bind 2: monografi om Thomas Kingo, bind 3: monografi om Jens Adolph Brorson, bind 4: leksikon over kristne billeder.

     

  •  
     
     
     
    Kan bjerge flytte troenKan bjerge flytte troenNiels Christian Hvidt, Christoffer Johansen Print (5) 0

    Mange familier rammes af livstruende sygdomme eller andre alvorlige livsbegivenheder, og i kølvandet på dette konfronteres de ofte med store eksistentielle spørgsmål og dilemmaer: er der en mening med livet eller er alt meningsløst? Denne antologi omfatter både videnskabelige, religiøse og personlige beretninger og bidragyderne tæller bl.a. Per Kirkeby og Pia Tafdrup.

  •  
     
     
     
    Bibelen for de små (Den lyserøde)Bibelen for de små (Den lyserøde)Gyldendal Print (0) 0

    Bibelen for de små er barnets første højtlæsningsbibel. Fint og let genfortalt med fokus på de væsentligste historier i såvel Det gamle Testamente som Det nye Testamente. Imødekommende illustrationer og et udstyr, der gør at man bare får lyst til at tage bogen i hånden.

  •  
     
     
     
    Bibelen for de små (Den blå)Bibelen for de små (Den blå)Gyldendal Print (0) 0

    Bibelen for de små er barnets første højtlæsningsbibel. Fint og let genfortalt med fokus på de væsentligste historier i såvel Det gamle Testamente som Det nye Testamente. Imødekommende illustrationer og et udstyr, der gør at man bare får lyst til at tage bogen i hånden.

  •  
     
     
     
    BibelenBibelenIngrid Schrøder-Hansen Print (0) 0
  •  
     
     
     
    Det sande ansigtDet sande ansigtNiels Svensson Print (2) 0

    For første gang er det muligt for danske læsere at få et overblik over den eksisterende viden om den katolske kirkes berømte relikvie, ligklædet i Torino. Niels Svensson tager læseren med på ligklædets rejse fra Palæstina til Italien og fortæller om de spor, det har sat i historien og i arkæologien.

  •  
     
     
     
    SatanismeSatanismeLars Munk Sørensen Print (5) 0Hvad er satanisme? Noget med at snige sig rundt på kirkegårde og skænde grave? Der er mange forskellige måder at praktisere satanisme på, men fælles er opgøret med kristendommen, som afvises som en hyklerisk fortrængning af menneskenaturen. Læs om den moderne satanismes rødder, Black Metal satanisme, sangtekster, trosopfattelser og adfærd. I interviewdelen fortæller en række satanister om, hvordan de praktiserer deres livsopfattelse.
  •  
     
     
     
    Dommedag må venteDommedag må ventePoul Bregninge Print (20) 0Poul Bregninge brød i 1959 ud af Jehovas Vidner og giver her en kritisk og spændende gennemgang af bevægelsens historiske og ideologiske baggrund. Bregninge har blandt andet interviewet nuværende og tidligere medlemmer, der fortæller om konsekvenserne af bevægelsens jerngreb.

    Læs Barbara Andersons indlæg "A Former Jehovahs Witness Insider Who Was an Eyewitness to Deceit" her
  •  
     
     
     
    Det evige i det flygtigeDet evige i det flygtigeSvend Bjerg Print (0) 0Personligt og engageret "genbeskriver" Svend Bjerg kristendommens begreber og univers for det moderne menneske. Han fører læseren gennem alle livets faser og større forhold; fødsel, kærlighed, skyld, bøn, arbejde og død, og han diskuterer emner som ægteskabelig kærlighed og skilsmisse og udlægger Fadervor, så enhver kan forstå og mærke ordene, som vi alle kan udenad, men måske mangler indsigten i. Han "gentilbyder" kristendommen som en eksistentiel ramme for det moderne, søgende menneske, som leder efter livets store mening.
  •  
     
     
     
    Hvad troede de på?Hvad troede de på?Mads Lidegaard Print (1) 0Lidegaard undersøger kristendommens opståen i Danmark ud fra to hovedteser, der rokker ved den gængse forestilling om at Ansgar og Harald Blåtand med ét kristnede danerne. For det første anholder han læsningen af de få skriftlige kilder fra perioden, der alle er af katolsk oprindelse, og som omtaler andre end katolske kristne som hedninge og vantro. For det andet finder han tegn på, at bondebefolkningen gradvist så at sige har indarbejdet først asetroen og siden kristendommen i deres oprindelige naturdyrkelse og altså ikke har skiftet religion fra den ene dag til den anden som hidtil antaget. Illustreret.
  •  
     
     
     
    Kan tro flytte bjerge?Kan tro flytte bjerge?Peter La Cour, Mikkel Wold, Niels Christian Hvidt, Per Bech, prof. Bech, Uffe Juul (Jensen), Peter Elsass, Johannes Møllehave, Christoffer Johansen, Simon Grotrian, Stig Ekkert - Scandinavian Health News, Jan Ulrik Prause, Mogens H. Claesson Print (1) 0Debatbog om sammenhængen mellem menneskers religiøse tro og deres helbred. Teologen Niels Christian Hvidt og kræftforskeren Christoffer Johansen har bedt i alt ni læger, teologer og terapeuter beskrive forholdet mellem tro, helbred og psyke. Flere medicinske undersøgelser tyder på, at der er en forbindelse mellem tro og helbredelse. Hvordan betragtes denne nye indsigt af fagfolk fra hhv. medicin og teologi?


    "Først og fremmest er bogen værd at læse, fordi den beskæftiger sig med et område, som på en gang er spændende og svært håndterbart."
    Ole J. Hartling i Politiken
  •  
     
     
     
    SendebudetSendebudetAmér Majid Print (13) 0Den første udførlige biografi på dansk over profeten Muhammeds liv; fra hans tidlige forkyndelse i ørkenen og gennem de næste to årtier, hvor islam udvikler sig til den dominerende religion på Den Arabiske Halvø. Bogen belyser islams begyndelse, Koranens åbenbaring og det første islamiske samfund, og undervejs gives relevante forklaringer på en række islamiske termer.
  •  
     
     
     
    Den nye Paulus og hans betydningDen nye Paulus og hans betydningTroels Engberg-Pedersen Print (4) 0Antologi om de seneste 25 års internationale Paulus-forskning og hvordan denne har ændret opfattelsen af, hvilken rolle Paulus spillede i grundlæggelsen af kristendommen. Danske bidrag af Troels Engberg-Pedersen, Lone Fatum, Henrik Tronier og Anders Klostergaard-Petersen.
  •  
     
     
     
    MiraklerMiraklerNiels Christian Hvidt Print (3) 0Mirakel: 'det, der er genstand for undren', underfuld begivenhed, overnaturlige kræfters eller guddommelige magters handling i naturen, ofte i modstrid med naturlovene (fra Den Store Danske Encyklopædi). Cand.theol. Niels Christian Hvidt giver en sober og nøgtern redegørelse for en række fænomener, der ikke kan forklares inden for de kendte naturloves rammer. Det er fænomener som blødende kristusskulpturer, pludselige og uforklarlige helbredelser, syner, åbenbaringer m.m. Bogen er baseret på en række populære artikler om mirakler, som Hvidt har skrevet til Weekendavisen. Illustreret.

    Besøg hjemmesiden for bogen Mirakler
    Besøg forfatterens egen hjemmeside www.hvidt.com
  •  
     
     
     
    Det fortælles...Det fortælles...Nico ter Linden Print (0) 0
  •  
     
     
     
    PerlenPerlenHenrik Wivel Print (0) 0Tolv essays, hvori Henrik Wivel analyserer centrale værker inden for kunst og litteratur og sætter dem ind i den religiøse forståelsesramme, som de oprindelig er tænkt ind. Målet er at åbne vores øjne for de større sammenhænge og helheder, vi indgår i som mennesker. Illustreret i farver.
  •  
     
     
     
    Den tibetanske bog om livet og dødenDen tibetanske bog om livet og dødenSogyal Rinpoche Print (0) 0

    Poetisk og indsigtsfuldt værk om døden og livet, skrevet med et tibetansk buddhistisk udgangspunkt, men samtidig med stor forståelse for vestlig kultur og tænkemåde. Døden ses i livets perspektiv og livet i dødens. Forfatteren er en internationalt kendt buddhistisk meditationsmester, der måtte flygte fra Tibet i 1959. Med forord af den nuværende Dalai Lama.

  •  
     
     
     
    Bibelens historierBibelens historierIngrid Schrøder-Hansen Print (0) 0"At læse Ingrid Schrøder-Hansens gendigtning af Det nye Testamente er en oplevelse, der får de små hår til at rejse sig ... Her samles evangelierne og brevene til én sammenhængende, spændende beretning om Jesu liv og hans tid; her får mange af vort sprogs begreber ny mening; her træder Jesu lignelser frem med lysende klarhed i deres rette sammenhæng. Ingrid Schrøder-Hansen har brugt seksten år og sin omfattende teologiske viden på at opnå dette værk - og hun er en fremragende fortæller." - Karin Bodenhoff. Illustreret af Roald Als.
  •  
     
     
     
    Bibelens historierBibelens historierIngrid Schrøder-Hansen Print (2) 0Om begyndelsen, Abrahams børn, Moses, Fortællerens bog, de store konger, små konger og store profeter samt om de bortførte. Henvisninger til Bibelen.
  •  
     
     
     
    Religion/LivsanskuelseReligion/LivsanskuelseFinn Stefansson, Asger Sørensen Print (0) 0Opslagsværk, som henvender sig til alle, der arbejder med religionsfagets områder eller ønsker viden om religioner og livsanskuelser. Også tilstødende videnskabsområders centrale begreber er medtaget inden for bl.a. filosofi, antropologi, idehistorie, psykologi, sociologi, kulturhistorie og litteratur. Denne tredje udgave rummer over 3.000 opslagsord, heraf 750 nye i forhold til de foregående udgaver. Indeholder litteraturhenvisninger til de enkelte artikler, hvilket gør den velegnet til videre studier.
  •  
     
     
     
    ThomasevangelietThomasevangelietSøren Giversen Print (1) 0Thomasevangeliet er en samling af Jesusord i et papyrushåndskrift, der blev fundet i 1945 ved Nag Hammadi i Øvre-Egypten sammen med mindst 12 andre håndskrifter. De 13 håndskrifter rummede i alt 52 religiøse eller filosofiske tekster fra oldtiden.
  •  
     
     
     
    Bibelske historierBibelske historierMorten Pontoppidan Print (0) 0Historier fra Biblen fortalt for børn i et letforståeligt sprog. Med illustrationer af Gustave Doré.
Resultat: 1-24 (af 29)   Side: 1 2  Forrige  

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail