Rejse & Geografi
 
 
 
 
Find titel i denne kategori
Søg
 
 
 
 
Sortering Vis pr. side Visning
Resultat: 1-24 (af 92)   Side: 1 2 3 4  Forrige  
  •  
     
     
     
    Turen gennem TriumfbuenTuren gennem TriumfbuenBjørn Bredal Print (0) 0

    Frankrig har de glæder, sorger og konflikter, som kendes overalt i globaliseringens Europa. Bare tydeligere, mere farverigt, mere voldsomt.  Frankrig kæmper med stress på arbejdspladserne og stram økonomi, indvandrerne forvandler demografien, og alle sukker efter savoir-vivre. Men sproget og kulturen blomstrer i alle mulige nye og uventede retninger, bedst og værst i spændingsfeltet med de gamle kolonier. Frankrig er et typisk europæisk land. Og Frankrig er Frankrig.

     

    Bjørn Bredal skrev i UNDSKYLD MIT FRANSKE om de dansk-franske fordomme.  Nu følger han op på undskyldningen, tager TUREN GENNEM TRIUMFBUEN og portrætterer det sekskantede land, som det ligger på Michelinkortet, når Tour de France kører landet rundt. Aktuel fransk kultur, politik og litteratur bliver cyklet ind, og Paris får en syngende kærlighedserklæring. Frankrig er fuldstændig forandret. Og Frankrig ligner sig selv.

     

     

  •  
     
     
     
    Kon-Tiki ekspeditionenKon-Tiki ekspeditionenThor Heyerdahl Print (3) 0Den norske etnolog og zoolog Thor Heyerdahl og hans fem mand store besætnings oplevelser, da de i 1947 på ca. 100 dage sejlede over Stillehavet fra Peru til Polynesien på en balsatømmerflåde for at bevise at befolkningen på Polynesien oprindelig var udvandret fra Sydamerika.
  •  
     
     
     
    BERLIN meine Liebe!BERLIN meine Liebe!Lone Bech Print (6) 0

    BERLIN meine liebe! er en utraditionel rejseguide til en af Europas mest fascinerende og uforudsigelige hovedstæder. Det er en bog til alle, der elsker Berlin og hinanden – men ikke nødvendigvis har Brandenburger Tor og Fernsehturm øverst på listen over must-sees.

    I stedet indeholder bogen masser af skæve tips til berlins mindre kendte perler som:

    • Den romantiske tagterrasse-bar med panoramaudsigten
    • Det anarkistiske, men charmerende tyrkermarked
    • Den autentiske berlinercafé med den rigtige Kaffeehaus-atmosfære
    • Det hyggelige hotel med dagligstuestemningen
    • Det lille jazz-sted med de spontane jam sessions i baggården
    • Den intime retro-cocktailbar

    BERLIN meine liebe! åbner for en skatkiste af personlige favoritter og rummer al den fornødne praktiske information om byens mest romantiske
    hoteller, restauranter, caféer, barer, clubber, museer og butikker – plus inspirerende tips til vintage-shopping, loppemarkeder, badesteder, parker
    og andre hemmelige åndehuller.

  •  
     
     
     
    Verdens lande og flagVerdens lande og flagHans Folke Print (0) 0

    VERDENS LANDE OG FLAG er en håndbog, der kort og præcist beskriver alle verdens lande. Artiklerne fokuserer på geografi, samfund og historie og er suppleret med et positionskort, landets flag og en boks med de vigtigste faktaoplysninger. Bogen henvender sig til alle, der ønsker en neutral, overskuelig og faktamættet fremstilling af landene i en hurtigt skiftende verden.

  •  
     
     
     
    Rejser til det lykkelige ArabienRejser til det lykkelige ArabienJohn Andersen Print (3) 0

    John Andersen er primært kendt for sine eventyr og ekspeditioner i Grønland, som han har skrevet flere bøger om, men John Andersen er også en stor kender af de arabiske lande, hvor han har rejst i mere end 30 år.

    De fleste kender overfladisk historien om den dansk/tyske geodæt Carsten Niebuhrs deltagelse i ”Den Arabiske Rejse”. De sejlede seks mand af sted i 1761. Seks år senere vendte Niebuhr alene tilbage til København. Alle de andre var døde, men Niebuhr sørgede for, at ekspeditionens samlinger blev sendt til København, hvor de stadig er bevaret, og hans egne optegnelser, kort og dagbøger viste sig at være unikke kilder til forståelse af den arabiske verden.

    Thorkild Hansen har i ”Det lykkelige Arabien” genfortalt rejsen, men John Andersen ville noget andet. Han ville ud og se, hvor Niebuhr havde været, og hvordan der så ud i dag.

    Med Niebuhrs bøger i rygsækken har John Andersen gennem de seneste tre år genrejst ekspeditionen. Han har fundet stederne, talt med de lokale og egentlig ikke genskabt ”Den Arabiske Rejse” men lavet en ny og fantastisk ekspedition. I Tyrkiet, Ægypten, Yemen, Indien, Oman og Iran. Ikke ufarlige rejser, men resultatet er blevet en fantastisk bog, der som Niebuhrs er en nøgle til forståelse af den arabiske verden – spækket med Johns fantastiske fotografier.
     

  •  
     
     
     
    Kaukasus og kildevandKaukasus og kildevandBjørn Harvig Print (12) 0

     

    ”Kaukasus og kildevand” fortæller om Bjørn Harvigs rejse til fods fra Sortehavet til Det Kaspiske Hav. Bjørn er ikke nogen almindelig eventyrer, det handler ikke så meget om at komme fra A til B, men mere om hvilke mennesker, han møder på vejen. Bjørn er god til at tale med folk, og i bogen genfortæller han mange af de skæbner, han mødte på sin lange rejse.   Han fortæller om Ninel (Lenin stavet bagfra), som har 10 børn og som går tre km til den nærmeste sauna, for at få sig sit ugentlige bad. Han fortæller om drengen Nal, som drømmer om at blive fodboldstjerne.   Om den smilende købmand, om tre russiske biologer, om hemmelige huler og honningbonden, og om hvordan Bjørn erfarer, at cigaretter er bedste middel til at passere militærposter fyldt med teenagesoldater og tanks.   I et af kapitlerne fortæller Bjørn hvordan han sammen med to lokale, Khazsrid og Sultan, besøger skole nr. 1. i Beslan i Nordossetien, hvor næsten 400 mennesker blev slået ihjel her i 2004 – primært børn. Det var det største terrorattentat på europæisk grund siden 2. Verdens krig, men hvad skete der, og hvordan ser der ud i dag? De møder bl.a. en mand, som selv var til stede den dag, og han viser dem rundt og fortæller sideløbende historien om topterroristen og separatisten Shamil Basajev.   Det er en på mange måder både rørende, livsbekræftende og sine steder også meget morsom bog, som er rigt illustreret med Bjørn Harvigs egene fantastiske fotos fra turen.
  •  
     
     
     
    I den næste byI den næste byThomas Boberg Print (9) 1
  •  
     
     
     
    Farvel TibetFarvel TibetTore Grønne Print (14) 0

     

    I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder.   De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler.   Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.       Flap 1 (plus foto)   Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas.
  •  
     
     
     
    SkattejægerenSkattejægerenIver Rosenkrantz Print (10) 0

    Iver Rosenkrantz er godsejersøn årgang 1978. Student fra Herlufsholm, officer af Reserven og uddannet jurist på Københavns Universitet og Commercial Court i Dar es Salaam.

    Han har arbejdet som camp manager og guide i Landela Safari i Zimbabwe, og i 2006 flyttede han permanent til Tanzania og åbnede tekstilfabrikken Kibotrade samt et par år efter smykke- og diamantfirmaet Ura Diamonds.

    Han bor i den østafrikanske havneby Dar es Salaam, hvor han lever af at handle med ædelsten og producere smykker og tøj til eksport. Men som forretningsmand i Afrika skal man være forberedt på, at alt kan ske. En dag bliver han involveret i jagten på en nedgravet tyskerskat fra før Første Verdenskrig, og det bliver begyndelsen på et langt og dramatisk eventyr.

    Iver Rosenkrantz skriver med stor og sans for detaljen, med tør næsten hemingwaysk humor, og nogen gange så medrivende elementært spændende, at det er som at læse Kong Salomons Miner eller se Indiana Jones.


     

     

  •  
     
     
     
    Danmark rundt i kajakDanmark rundt i kajakErik B. Jørgensen Print (72) 29

    Erik B. Jørgensen er en sand eventyrer. Næsten af den gammeldags slags. Han er jysk bondesøn og har også prøvet sig ud i landbruget, men det var som Sirius-mand, Jægersoldat og eventyrer at han fandt sit sande jeg. Han vil udfordre sig selv. Han vil leve i nuet.
    Han har tidligere fortalt om sin Grønlandseventyr med ski og drager i bogen "Oplevelser i ukendt land - i Knud Rasmussen spor". Den tur gik både godt og skidt, men et eventyr var det. Og seneste har Erik BJ kastet sig over kajakken. Han besluttede sig som den første at sejle hele Danmark rundt i kajak og for at det ikke skulle være for nemt valgte han at gøre det om vinteren.
    Ekspeditionen og eventyret var en kæmpe succes, og i bogen fortæller han om den fantastiske færd - om mødet med naturen og danskerne, som en slags moderne Achton Friis.
     

  •  
     
     
     
    UdlængselUdlængselEventyrernes Klub Print (23) 0

    Eventyrernes Klub har samlet 27 vilde historier fra klubbens medlemmer på oplevelser over hele kloden. Farefulde ekspeditioner blandet med tanker og historiske tilbageblik. Pak rygsækken, og forbered dig på et møde med Somalias pirater, på cykel i Talebans Pakistan, med pump-gun i kano gennem et Alaska fyldt med bjørne, med sulten i hælene i Sibirien, ulovligt gennem et Irak på vej i krig, til hemmelig djævleuddrivelse på Cuba, i åben jolle rundt om Nordpolen, i elbil til Kina, på ski over Grønland og meget, meget mere.

  •  
     
     
     
    KØBENHAVN min elskede!KØBENHAVN min elskede!Else Marie Lehman Print (0) 0

    Indimellem er de bedste oplevelser dem, man får, når man leger turist i sit eget land eller måske ligefrem i sin egen by. En romantisk, forlænget weekend behøver ikke at gå til hverken Paris eller London – en billet til Københavns Hovedbanegård kan føre til mindst lige så spændende og eksotiske oplevelser, hvad enten dit udgangspunkt er Holstebro eller Helsingør. Alt kan ske, når I tager hinanden under armen og spenderer et par dage på gåben i de københavnske gader med øjne, ører og smagsløg åbne. Og med denne guide i tasken er I godt rustet til et par travle dage i byen, der aldrig sover.

    Find din indre konge eller dronning frem og sov godt med Amalienborg som nabo. Find byens bedste brunch – eller morgenmad, som vor mormor lavede den. Gå hånd i hånd i de underjordiske drypstenshuler under Søndermarken. Snup en sandwich i den hemmelige have bag Det Kongelige Bibliotek. Eller nyd frokosten, mens cafeen klarer vasketøjet. Tag en løbetur med egen guide, der serverer historiske highlights. Shop amok i de lækreste nye designerting eller find et mirakel af en balkjole fra 80’erne. Hvil benene, mens I lader jer transportere rundt i cykeltaxa eller bådfart. Vælg de allermest romantiske spisesteder, hvad enten I er på jagt efter en hurtig pizza eller det helt store med hvid dug og kandelabre. Slut dagen af med en tur i eksklusivt spabad med stearinlys på kanten. Besøg stenbroer og blomstrende oaser, museer, mondæne gallerier og havnebade, skønne cafeer, hippe restauranter og spektakulære natklubber. København har det hele.     ELSE MARIE LEHMAN (1973) er uddannet cand.negot. og arbejder som freelance journalist, bl.a. for forskellige livsstilsmagasiner. Hun underviser desuden i yoga. Har skrevet bøgerne I form på farten og Klar til børn. Else Marie er vokset op i Vejen, men har boet i København i mere end 10 år.
  •  
     
     
     
    Horisonter Horisonter Carsten Jensen Print (3) 0

    Carsten Jensens to rejsebøger fra 90’erne, ”Jeg har set verden begynde” (1996) og ”Jeg har hørt et stjerneskud” (1997), fik umiddelbart klassikerstatus. I denne samlede udgave af bøgerne følger læseren Carsten Jensen på sin rejse Jorden rundt. Han konfronterer sig med kosakker i det sydlige Rusland, Kinas studenteroprørere, ofrene for folkemordet i Cambodja, Vietnams handlekraftige kvinder og unge millionærer i Hongkong. Fra det jungleklædte og stadig næsten fortidsagtige Ny Guinea går rejsen videre over Stillehavets tropiske øriger til Sydamerika, hvor velopdragne fascister og forsvundne indianerkulturer og politiske bombesprængninger indgår i det samme store drama.
    Alle oplevelserne og møderne undervejs bliver en del af den vældige gobelin, Carsten Jensen væver, en beretning om vores jord og dens skæbne. En status over et voldsomt og blodigt århundrede, men også en bekendelse til de kræfter i mennesket, som må sejre, hvis vi skal have en fremtid.

    "Jeg har set verden begynde" blev af landets boghandlere kåret som Årets Bog og tildelt De Gyldne Laurbær. Bøgerne, der blander rejseskildring, essay og litterær fortælling, blev Carsten Jensens store folkelige gennembrud.

  •  
     
     
     
    No Way DownNo Way DownGraham Bowley Print (3) 0

    No Way Down: Liv og død på K2 begynder ulmende og ildevarslende, da to deltagere i det amerikanske 2008 hold under et forsøge på at bestige den legendariske – og ikke mindst legendarisk farlige – Himalaya-top returnerer til øverste basecamp, overbeviste om at deres sene start og stiforholdene gør det for farligt at fortsætte turen op. Mens de venter i lejren, viser deres bekymringer sig sande på bjerget over dem. En dag tiltænkt som den glædelige kulmination på måneders forberedelse udvikler sig i stedet til 48 timers mareridt, hvorfra 11 bjergbestigere aldrig vender tilbage.

  •  
     
     
     
    Disko. Den blå bugtDisko. Den blå bugtIvars Silis Print (6) 0

    Et unikt fotoværk om livet i og omkring Disko Bugten, et område som for de fleste står som indbegrebet af Arktis, af det hvide Grønland. I 16 spektakulære kapitler får vi et panorama af naturens samspil og livets mangfoldighed i et område af Grønland, der er under hastig forvandling. Det mildere klima vil ændre livsvilkårene for alle, nye sejlruter vil opstå, klimaturister strømmer allerede til bugten og i september 2010 fandt Cairn Energi både gas og olie vest for Disko Øen. Dermed er området for alvor kommet i mediernes søgelys, med alt hvad det indebærer.

  •  
     
     
     
    Disko. The Blue BayDisko. The Blue BayIvars Silis Print (1) 0

    Et unikt fotoværk om livet i og omkring Disko Bugten, et område som for de fleste står som indbegrebet af Arktis, af det hvide Grønland. I 16 spektakulære kapitler får vi et panorama af naturens samspil og livets mangfoldighed i et område af Grønland, der er under hastig forvandling. Det mildere klima vil ændre livsvilkårene for alle, nye sejlruter vil opstå, klimaturister strømmer allerede til bugten og i september 2010 fandt Cairn Energi både gas og olie vest for Disko Øen. Dermed er området for alvor kommet i mediernes søgelys, med alt hvad det indebærer.

  •  
     
     
     
    Gyldendals Store VerdensatlasGyldendals Store VerdensatlasHarperCollins Publishers Print (15) 0

    Gyldendals Store Verdensatlas er med satellitfotos, temasider om alle verdens lande, bykort over mange af verdens største byer, og ikke mindst hele 178 kortsider, det største og mest detaljerede atlas på dansk nogensinde. Denne femte udgave er opdateret og ajourført 2010 og tilpasset danske behov.

  •  
     
     
     
    Gyldendals VerdensatlasGyldendals VerdensatlasHarperCollins  Print (4) 0

    Gyldendals Verdensatlas, opdateret og ajourført 2010 udarbejdet af redaktionen bag Den Store Danske Encyklopædi.

    Gyldendals Verdensatlas er et opdateret og ajourført atlas udarbejdet af redaktionen bag Den Store Danske Encyklopædi. Atlasset er en udvidet udgave af Collins World Atlas fra det anerkendte engelske forlag HarperCollins, der også udgiver det berømte TIMES Atlas of the World. Denne danske udgave er bl.a. udvidet med omfattende beskrivelser af alle verdens lande, satellitfotos af verdensdelene samt en særlig kortsektion med ekstra detaljerede kort over Danmark, Island, Grønland, Sverige og Norge. Atlasset rummer følgende sektioner: Kort: Flotte og detaljerede kort giver et enestående overblik over de enkelte lande. Kortenes design gør dem overskuelige og lette at orientere sig på. Alle kort er ajourførte og opdaterede, bl.a. med nye veje og broer. Det Nye Danmarkskort som det ser ud fra 1. januar 2007, plus et stort kort over de gamle amter og kommuner til sammenligning. Satellitfotos: Store og meget detaljerede satellitfotos af alle verdensdele samt ekstra detaljerede fotos af Skandinavien og Danmark. Verdens lande: Stor og helt nyrevideret sektion med omfattende beskrivelse af alle verdens landes geografi, historie og udvikling. Temasider: Store temasider illustreret med fotos, tegninger og kort over bl.a. plante- og klimabælter, universet og solsystemet samt verdens sprog. Indeks: Omfattende indeks med over 25.000 navne på byer, bjerge, floder, naturparker og meget mere.

  •  
     
     
     
    Himmelskud over KøbenhavnHimmelskud over KøbenhavnJan Kofod Winther Print (13) 0

    Luftfotografen Jan Kofod Winther har i sin bog koncentreret sig om København og tilliggender – set og fotograferet fra det lille fly, hvor han på klare dage summer rundt på udkig efter anderledes og overraskende vinkler på hovedstaden - den indre by, brokvartererne, forstæderne mod nord, vest og syd - og Øresund. Ja, helt ud til Helsingør, Hillerød, Roskilde og Køge.

  •  
     
     
     
    Danmark - 4.000 oplevelser - historie/kultur/naturDanmark - 4.000 oplevelser - historie/kultur/naturJohannes Krüger, Ole Jørgensen, Søren Olsen Print (9) 0

    Oplev Danmark er en praktisk guide- og opslagsbog for hele familien om alle de vigtigste og bedste seværdigheder i hele Danmark. Lige fra Grenen

    ved Skagen i nord til fuglestationen på Gedser Odde i syd, og fra Abelines Gård på Holmsland Klit i vest til Årsdale Vindmølle på Bornholm i øst.

     

    Oplev Danmark beskriver mere end 4.000 seværdigheder: borge, slotte, kirker og klostre, samt skove, søer, ådale, øer, fuglesteder og geologiske

    lokaliteter, foruden jættestuer, gravhøje, skibssætninger og museer af enhver slags, samt naturligvis alle væsentlige landsbyer, fiskerlejer, købstæder

    og stationsbyer. Om mange af seværdighederne fortælles der gode historier, der giver baggrundsviden og gør oplevelserne større.

     

  •  
     
     
     
    Oplevelser i ukendt landOplevelser i ukendt landErik B. Jørgensen Print (44) 25

    Erik B. Jørgensen er en tough fyr.Garder, Siriusmand, jægersoldat og ikke mindst landmand. Der er ikke meget der kan slå benene væk under ham. Sammen med sin Siriuspatruljemakker Jesper Ganc-Petersen kaster han sig derfor ud i en kæmpe ekspedition. Fra Thule/Qaanaaq vil de krydse tværs over indlandsisen med ski og drage. Fra indlandsisen rundt om Pearyland og tilbage til Thule ved at følge Grønlands nordlige kyststrækning. Det er en strækning på 3500 km, som skal tilbagelægges i løbet af fire måneder.

     

    Kun Knud Rasmussens og hans 1. Thule-ekspedition har gået denne tur. Erik og Jesper vil i Knud Rasmussens skispor, og selvom de begge har stor erfaring med grønlandsekspeditioner og flere gange har krydset indlandsisen, så er der ingen tvivl om, at dette bliver den mest krævende ekspedition, de nogen sinde har været på. Med temperaturer ned til minus 40 grader og hård vind foregår den i et klima som kun de færreste kan bevæge sig i og der er konstant udfordringer som storis, isbjørne, tøbrud, storme og kraftigt snefald.

     

    Og turen går da heller ikke helt som planlagt. Det er der intet der gør i Grønland. Spørg bare John Andersen og Bettina Aller. Eller Reimer Bo!

     

    Men ekspeditionen bliver alligevel lige præcis så hård og farlig men også fantastisk, som deltagerne havde håbet på – og Erik B. Jørgensens bog er en af de bedste ekspeditionsbøger, der er skrevet i nyere tid.

     

    Rigt illustreret med billeder fra selve ekspeditionen.

     

  •  
     
     
     
    UdUdCarsten Jensen Print (6) 2

     "Ud - Opdagelsesrejser 1978-2010” består af genoptryk af Carsten Jensens rejsereportager gennem 32 år. Artiklerne introduceres af Carsten Jensen og er sat ind i en sammenhæng, som både er historisk, politisk og personlig. Resultatet er en rigt facetteret tidskrønike – fra trækdyrene i Thy til arbejdsløse i Napoli, fra muhajedinere i Afghanistan til Muren i Berlin, fra et Sovjet i opløsning til danske soldater i Helmand. Dette er den nyere tids historie set og oplevet af en rejsende, der har opsøgt de yderste afkroge for at vende hjem og dele sine erfaringer med læserne.

     
  •  
     
     
     
    UdUdCarsten Jensen Print (3) 0

    "UD - Opdagelsesrejser 1978-2010" består af genoptryk af Carsten Jensens rejsereportager gennem 32 år. Artiklerne, som er skrevet fra 1978-2010 introduceres af Carsten Jensen og er sat ind i en sammenhæng, som både er historisk, politisk og personlig. Resultatet er en rigt facetteret tidskrønike – fra trækdyrene i Thy til arbejdsløse i Napoli, fra mujahedinere i Afghanistan til Muren i Berlin, fra et Sovjet i opløsning til danske soldater i Helmand. Dette er den nyere tids historie set og oplevet af en rejsende, der har opsøgt de yderste afkroge for at vende hjem og dele sine erfaringer med læserne.

    Reportagerne i ”UD” er med den kronologiske opbygning en registrant af de sidste 32 års indenrigs- og udenrigspolitiske historie. De skaber et historisk overblik over nogle af de betydeligste ændringer i historien, og flere gange opstår der forbindelseslinjer mellem reportagerne, så de undervejs kaster et nyt lys på politiske, økonomiske, sociale og menneskelige forhold i nyere tids historie.

    Den nyere tids verdenshistorie set og oplevet af en rejsende, der har fået de væsentligste historier med hjem.
     

  •  
     
     
     
    På nye vildere eventyrPå nye vildere eventyrBettina Aller Print (4) 0

    Bettina Allers første bog ”Til Nordpolen – Mit vildeste eventyr” udkom efteråret 2005 og solgte i ordinærudgave 10.000 bøger, ikke mindst hjulpet frem af, at Aller pludselig blev danmarksberømt via ”Vild med dans”. Denne berømmelse har hun fastholdt – ikke mindst som fast inventar i familiens egne ugeblade – men også fordi hun er fuldstændig frygtløs eventyrer, som gang på gang kaster sig hovedkulds ud i nye, farlige og spændende rejser – som man også kunne se for nylig på TV2 i programmet ”På eventyr med Aller”, hvor Bettina og hendes mand, den franske fotograf Jean-Gabriel rejser dybt ind i junglen i Papua (Ny Guinea), hvor ingen hvide har rejst før.

     

    Historien er med i denne nye bog, hvor Bettina Aller også fortæller om en rejse ned i jordens indre. Med reb og pandelygte firer hun sig ned i en aktiv vulkan og er meget, meget tæt på aldrig at komme op igen. Bogen indeholder bl.a. også fortællinger om hendes møde med gorillaer, dansepartnere, indlandsisen, Sahara og Congo.

     

    Bettina Aller forstår som få at beskrive en situation, så man både gyser af frygt og tænker ”godt man ikke er med” og bobler af glæde og tænker ”hold kæft, det ville jeg også godt opleve”. Man er virkelig med, når hun fortæller, hun kan sætte farver, temperatur, lugte, smage og stemninger på papiret – og så er hun simpelthen så sej!

     

    Bogen er rigt illustreret med Jean-Gabriels flotte fotos.

     

Resultat: 1-24 (af 92)   Side: 1 2 3 4  Forrige  

Delt på Facebook

 

DEN STORE DANSKE

Søg i Gyldendals åbne encyklopædi
Søg knap
Med flere end 160.000 artikler er Den Store Danske Danmarks største online-leksikon. Søg her og få svar.

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!