HISTORIEN DER IKKE BLEV FORTALT - OM KRIGEN I AFGHANISTAN er en dramatisk fortælling om den dansk-afghanske journalist Nagieb Khajas egne oplevelser i Afghanistan og hans journalistiske afdækning af en konflikt, som på trods af ni års krig stadig ikke er blevet vundet. Modsat de fleste vestlige journalister har Nagieb Khaja rejst rundt i de krigsplagede områder i Afghanistan uden at være embedded med militæret. Det har givet ham en unik og ufiltreret adgang til lokalbefolkningen og mulighed for at forstå, hvorfor flere afghanere er begyndt at støtte op om Taleban-bevægelsen.

Carsten Jensen skriver forord til bogen

Da amerikanske elitesoldater den 2. maj 2011 dræbte Osama bin Laden i hans skjulested i Pakistan, var det den foreløbig kulmination på 10 års intens jagt på at lamme terrorbevægelsen Al Qaeda.

I "Jagten på Osama" opruller Berlingske Tidendes prisbelønnede USA-korrespondent Poul Høi den dramatiske historie om kampen mod hjernen bag de senere års mange terrorangreb mod vestlige mål. Poul Høi har fulgt jagten tæt gennem årene og tager læseren med ind bag facaden og fortæller, hvordan USA til sidst fandt frem til bin Laden

"Jagten på Osama" går tæt på en række nøglebegivenheder i de 10 års menneskejagt og sætter dermed nye fortællinger og perspektiver på en historie, der har været med til at ændre verden i det seneste årti.

Poul Høi (født 1964) er journalist og har i en lang årrække været bosiddende i USA, hvor han er korrespondent for Berlingske Tidende. Han fik dansk journalistiks fornemste pris Cavling-prisen i 2001 for bl.a. sin dækning af 11. september-angrebene.

Da amerikanske elitesoldater den 2. maj 2011 dræbte Osama bin Laden i hans skjulested i Pakistan, var det den foreløbig kulmination på 10 års intens jagt på at lamme terrorbevægelsen Al Qaeda.

I "Jagten på Osama" opruller Berlingske Tidendes prisbelønnede USA-korrespondent Poul Høi den dramatiske historie om kampen mod hjernen bag de senere års mange terrorangreb mod vestlige mål. Poul Høi har fulgt jagten tæt gennem årene og tager læseren med ind bag facaden og fortæller, hvordan USA til sidst fandt frem til bin Laden

"Jagten på Osama" går tæt på en række nøglebegivenheder i de 10 års menneskejagt og sætter dermed nye fortællinger og perspektiver på en historie, der har været med til at ændre verden i det seneste årti.

Poul Høi (født 1964) er journalist og har i en lang årrække været bosiddende i USA, hvor han er korrespondent for Berlingske Tidende. Han fik dansk journalistiks fornemste pris Cavling-prisen i 2001 for bl.a. sin dækning af 11. september-angrebene.

Børn bliver brugt til voksensex både i og uden for familien. En gang imellem bliver der talt om misbruget, andre gange vil vi ikke høre om det. Nogle af ofrene fortæller i erindringsform om deres oplevelser, andre får hjælp til at genopvække (falske?) minder. Forældre klæder børn ud som sexede skønhedsdronninger, og fra litteraturen er Lolita vandret videre som generel betegnelse for den begærede lille-pige. Beth Grothe Nielsen forsøger kulturhistorisk og så neutralt som muligt at beskrive det felt, der i daglig tale kendes under betegnelserne incest og pædofili.

Børn bliver brugt til voksensex både i og uden for familien. En gang imellem bliver der talt om misbruget, andre gange vil vi ikke høre om det. Nogle af ofrene fortæller i erindringsform om deres oplevelser, andre får hjælp til at genopvække (falske?) minder. Forældre klæder børn ud som sexede skønhedsdronninger, og fra litteraturen er Lolita vandret videre som generel betegnelse for den begærede lille-pige. Beth Grothe Nielsen forsøger kulturhistorisk og så neutralt som muligt at beskrive det felt, der i daglig tale kendes under betegnelserne incest og pædofili.

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien.  

         I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.

         I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien.  

         I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.

         I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.

For at perspektivere skildringen af livet her og nu udvides fremstillingen undervejs med en kortere gengivelse af de lange linjer siden 1960’erne.

De to forfattere bag ”Håndbog for Statsministre”, Susanne Hegelund og Peter Mose, tegner et overraskende og tankevækkende portræt af magtens maskinrum, hvor departementscheferne diskret udøver deres indflydelse.

 ”Javel, hr. minister!” er en bog om magt, ledelse og politik. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for Danmarks politiske system – almindelige vælgere, embedsmænd, politisk aktive, studerende  samt dem, der arbejder med ledelse på forskellige niveauer. Det er en journalistisk bog, der giver et enestående indblik i, hvad der foregår i kulisserne, når beslutningerne om Danmarks fremtid tages.

De to forfattere bag ”Håndbog for Statsministre”, Susanne Hegelund og Peter Mose, tegner et overraskende og tankevækkende portræt af magtens maskinrum, hvor departementscheferne diskret udøver deres indflydelse.

 ”Javel, hr. minister!” er en bog om magt, ledelse og politik. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for Danmarks politiske system – almindelige vælgere, embedsmænd, politisk aktive, studerende  samt dem, der arbejder med ledelse på forskellige niveauer. Det er en journalistisk bog, der giver et enestående indblik i, hvad der foregår i kulisserne, når beslutningerne om Danmarks fremtid tages.

De to forfattere bag ”Håndbog for Statsministre”, Susanne Hegelund og Peter Mose, tegner et overraskende og tankevækkende portræt af magtens maskinrum, hvor departementscheferne diskret udøver deres indflydelse.

 ”Javel, hr. minister!” er en bog om magt, ledelse og politik. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for Danmarks politiske system – almindelige vælgere, embedsmænd, politisk aktive, studerende  samt dem, der arbejder med ledelse på forskellige niveauer. Det er en journalistisk bog, der giver et enestående indblik i, hvad der foregår i kulisserne, når beslutningerne om Danmarks fremtid tages.

Den danske krig i Afghanistan ses her dels fra fronten, dels fra skrivebordene i København. Soldaterne i Helmand-provinsen har ifølge forfatteren kæmpet godt i en krig, de har ringe udsigt til at vinde; generalerne og politikerne i Danmark har omfavnet missionen i Afghanistan som en god krig af forskellige politiske og organisatoriske årsager, men har hverken evnet eller villet forholde sig til, hvad der er blevet opnået.

Den danske krig i Afghanistan ses her dels fra fronten, dels fra skrivebordene i København. Soldaterne i Helmand-provinsen har ifølge forfatteren kæmpet godt i en krig, de har ringe udsigt til at vinde; generalerne og politikerne i Danmark har omfavnet missionen i Afghanistan som en god krig af forskellige politiske og organisatoriske årsager, men har hverken evnet eller villet forholde sig til, hvad der er blevet opnået.

Hvad har politikerne gang i, spørger Christian Kock i "De svarer ikke" for så at undersøge, netop hvad det er, politikerne gør, når de gang på gang forplumrer, fordrejer eller forpasser ellers vigtige debatter og diskussioner.

Gennem flere år har Christian Kock fulgt debatten og samlet eksempler på, hvor godt og hvor galt det kan gå, når politikere og meningsdannere diskuterer med hinanden og med offentligheden. Resultatet er en kritisk analyse af den danske politiske debat og frem for alt af alle de måder, hvorpå de folketingsvalgte politikere gang på gang sender diskussionen på vildveje ved hjælp af en række tilbagevendende uskikke: Det handler om vildledende talfusk, "stråmænd", ikke-svar, fortielse, fordrejning, affejning, bevidste misforståelser, "omvendt lommetyveri" og meget mere. Et særligt kapitel tager indvandrerdebatten under luppen og kritiserer begge sider. Har man først fået øje på politikernes mest almindelige unoder, er man bedre klædt på til at forholde sig kritisk og selvstændigt til den politiske debat.

"De svarer ikke" er en kontant og meget håndgribelig kritik af politikere, der fordrejer og forplumrer debatter, og af uforberedte journalister, der alt for let lader politikerne komme af krogen. 

”Historien er slut,” mente optimisterne for blot 10-15 år siden. Den kolde krig var forbi; de "vestlige værdier" - frihed om demokrati - havde sejret. Så kom 11. september 2001. Og nogle år senere finanskrisen. I dag er den globale magtbalance dramatisk ændret, både økonomisk og politisk. Vesten - især Europa - er på retur, og andre magter med andre værdisæt er på vej frem. Danmark står over for et valg: Vil vi samles om gadekæret og dyrke, hvad der var engang, eller vil vi vende os ud mod verden og deltage i den globale virkelighed?  Det er det store spørgsmål i disse år.

Hvordan ser medievirkeligheden ud i 2020? Det spørgsmål besvares som regel med enten utopier om teknologiske landevinger eller dystopier om en gold fremtid, hvor ingen længere kan læse, og den demokratiske debat er afløst af talentshows. Ingen af delene er særligt interessante. Redaktørerne Stig Andersen og Anker Brink Lund har derfor valgt en anden tilgang. De har bedt en række meningsdannere, fagfolk og eksperter om at skrive som om de sad i år 2020 og derfra kunne kigge tilbage og diskutere, hvorfor og hvordan samfundet udviklede sig, som det gjorde, og ikke mindst hvilken rolle medierne spillede for udviklingen.

Resultatet er en debatbog i form af et kalejdoskopisk billede af en mulig mediefremtid baseret halvt på fakta og halvt på kvalificerede gæt om udviklingen. Hvad sker der med aviserne? Er public service definitivt et levn fra fortiden eller skal begrebet bare tænkes på en helt anden måde? Kommer vi nogensinde til at læse bøger på papir igen? Og hvad med den offentlige debat? Nogle af bidragene er positive andre er negative, men fælles for dem alle er en klar bevidsthed om, at alting kommer til at se meget anderledes ud om meget kort tid. Bidrag fra bl.a. Lasse Jensen, Lars Olsen, Jens Thorhauge og Christian Nissen.

Den fantastiske historie om en mand og hans drøm om at udrydde fattigdom!

Vikram Akula satte som den første mikrolån i system og udbredte dem til store dele af Indien og resten af verdenen. Han er en stor inspirationskilde for de store hjælpeorganisationer, der pludselig står med et nyt redskab til at skabe hjælp til selvhjælp.

Mikrolån er meget små lån på fx 10-20 dollars. De udbetales primært til kvinder, som i meget store dele af den tredje verden er dem, der styrer familiens økonomi. Lånet kan gå til at købe et par høns, for at kunne sælge æg på det lokale marked. Lånet kan også dække udgifterne til at reparere en motor og købe en båd, så en familie fx kan lave en lille fiskeforretning.

Det er en hjertevarm fortælling om at hjælpe andre til at hjælpe sig selv. Og det er en inspirerende og gribende fortælling om at forfølge sin drøm og mod alle ods nå sit mål. Et meget ambitiøst mål.

Den fantastiske historie om en mand og hans drøm om at udrydde fattigdom!

Vikram Akula satte som den første mikrolån i system og udbredte dem til store dele af Indien og resten af verdenen. Han er en stor inspirationskilde for de store hjælpeorganisationer, der pludselig står med et nyt redskab til at skabe hjælp til selvhjælp.

Mikrolån er meget små lån på fx 10-20 dollars. De udbetales primært til kvinder, som i meget store dele af den tredje verden er dem, der styrer familiens økonomi. Lånet kan gå til at købe et par høns, for at kunne sælge æg på det lokale marked. Lånet kan også dække udgifterne til at reparere en motor og købe en båd, så en familie fx kan lave en lille fiskeforretning.

Det er en hjertevarm fortælling om at hjælpe andre til at hjælpe sig selv. Og det er en inspirerende og gribende fortælling om at forfølge sin drøm og mod alle ods nå sit mål. Et meget ambitiøst mål.

Den fantastiske historie om en mand og hans drøm om at udrydde fattigdom!

Vikram Akula satte som den første mikrolån i system og udbredte dem til store dele af Indien og resten af verdenen. Han er en stor inspirationskilde for de store hjælpeorganisationer, der pludselig står med et nyt redskab til at skabe hjælp til selvhjælp.

Mikrolån er meget små lån på fx 10-20 dollars. De udbetales primært til kvinder, som i meget store dele af den tredje verden er dem, der styrer familiens økonomi. Lånet kan gå til at købe et par høns, for at kunne sælge æg på det lokale marked. Lånet kan også dække udgifterne til at reparere en motor og købe en båd, så en familie fx kan lave en lille fiskeforretning.

Det er en hjertevarm fortælling om at hjælpe andre til at hjælpe sig selv. Og det er en inspirerende og gribende fortælling om at forfølge sin drøm og mod alle ods nå sit mål. Et meget ambitiøst mål.

• Hvor mange mænd og kvinder har dårligt helbred og/eller trivsel, og hvor udbredt er moderat og svær overvægt i dag sammenlignet med tidligere?
• Er der sammenhæng mellem overvægt hos forældre og hos deres børn?
• Er overvægtiges helbred og trivsel dårligere end ikke-overvægtiges?
• Og hvordan hænger spisning, motion og overvægt sammen?