Bogen udkommer den 7. maj 2013

Kommunaldirektørforeningen fylder 100 år. Det fejrer foreningen bl.a. med udgivelsen af en ny bog, der fra forskellige vinkler sætter fokus på, hvad vilkårene for kommunal ledelse er og har været gennem årene.

I fællesskabets tjeneste – 100 års kommunal ledelse fortæller den kommunale ledelses historier og lægger op til debat om, hvad vi skal bruge det kommunale fællesskab til. Bogen viser, hvordan kommunerne og ledelsen af dem gennem tiden har spillet en central rolle i udviklingen af det samfund, vi lever i. Og hvordan det stadig har stor betydning, at vi lever i kommunale sammenhænge.

I sig selv udgør bogens billedmateriale en historiefortælling om Danmark. De mange fotografier fra kommuner gennem 100 år åbner for alvor ens øjne for, hvor mange aspekter af livet kommunen rent faktisk har (og har haft) med at gøre: Fra skolepatruljen uden for Kolding i 1960 over Rudersdals Kommunes fine Arne Jacobsen-tegnede rådhus over biblioteksudlån under anden verdenskrig og til 1980-madudbringning til ældre i Herlev. Og mange flere.

Bogens bidragydere går til emnet fra fire ret forskellige vinkler: Professor Kurt Klaudi Klausen stiller skarpt på forholdet mellem kommunaldirektøren og borgmesteren, mellem det politiske og det administrative. Professor Morten Balle Hansen ser på, hvilke baggrunde kommunaldirektører har – og hvordan det har forandret sig igennem de sidste 100 år. Professor Kristian Kreiner sætter spørgsmålstegn ved måden, man opfatter ledelse på – og hvad det siger om vores samfundsforståelse og virkelighedsopfattelse. Og musiker, komponist og forfatter Jens Skou Olsen giver bl.a. et kunstnerblik på kommunernes liv og fremtid.

Søren Thorup, historiker, ledelsesrådgiver og tidligere kommunaldirektør, har redigeret bogen.
 

I disse år foregår der i Danmark en indædt kamp for lige kønsrepræsentation: Kvinder skal op ad karrierestigen, ikke ved at deltage i lige og åben konkurrence på kvalifikationer, men fordi de i kraft af deres køn er moralsk overlegne, fordi de står for mangfoldighed, og fordi de har ret til andele af samfundets topposter.

Denne favorisering foregår især i den offentlige sektor, men den er også godt på vej i erhvervslivet, køn går forud for kvalifikationer, og fortsætter denne udvikling, vil det ifølge Hans Bonde kunne medføre et radikalt brud med helt centrale principper om fairness og demokrati.

FORDI DU FORTJENER DET er en debatbog om faren ved at forveksle lige-stilling med lige-repræsentation, om, hvordan feminismen er godt i gang med at udarte til ”favorisme”, og om, hvordan og hvorfor det kunne ske.

Alle politiske partier uanset farve har de senere år talt om tillid som det nye ledelsesparadigme. Men hvad er det for nogen principper, de offentlige ledere skal benytte, hvis de skal lede med tillid?

Bogen viser hvilket enormt potentiale, der ligger i at arbejde med tillid som et bærende princip. Den gør praktisk og konkret rede for, hvordan lederen kan gribe arbejdet med tillid an, så det kan ses på bundlinjen. En lang række offentlige virksomheder fortæller om de resultater, de har opnået ved at lægge kontrollen på hylden og i stedet lede medarbejderne med tillid.

Fra bogen: ”Vi kan ikke vride mere ud af de eksisterende ledelsesparadigmer, og vi kan ikke forvente, at der bliver hældt flere penge i den offentlige sektor. Hvis vi vil opretholde et velfærdssamfund, bliver vi nødt til at lede på en anden måde end gennem de principper, vi har til rådighed i dag. Tillid er ikke en mulighed, den er en nødvendighed!”
 

Revideret udgave af bogen, der udkom i marts 2011.

I årtusinder har polarisen lukket Det Arktiske Ocean, men nu forsvinder isen. 2012 blev rekordår: Aldrig før har Det Arktiske Ocean været isfrit over så store områder. For første gang i menneskets historie åbner et nyt verdenshav sig. Christian IV’s drøm går i opfyldelse: Nu kan man sejle mod nord til Kina. Jagten på olie i nogle af verdens rigeste oliefelter ved Grønland er i fuld gang.

Ny udgave af bogen, der udkom i 2011. Opdateret og udvidet med nye eksempler fra debatten.

Hvad har politikerne gang i, spørger Christian Kock i "De svarer ikke" for så at undersøge, netop hvad det er, politikerne gør, når de gang på gang forplumrer, fordrejer eller forpasser ellers vigtige debatter og diskussioner.

Gennem flere år har Christian Kock fulgt debatten og samlet eksempler på, hvor godt og hvor galt det kan gå, når politikere og meningsdannere diskuterer med hinanden og med offentligheden. Resultatet er en kritisk analyse af den danske politiske debat og frem for alt af alle de måder, hvorpå de folketingsvalgte politikere gang på gang sender diskussionen på vildveje ved hjælp af en række tilbagevendende uskikke: Det handler om vildledende talfusk, "stråmænd", ikke-svar, fortielse, fordrejning, affejning, bevidste misforståelser, "omvendt lommetyveri" og meget mere. Et særligt kapitel tager indvandrerdebatten under luppen og kritiserer begge sider. Har man først fået øje på politikernes mest almindelige unoder, er man bedre klædt på til at forholde sig kritisk og selvstændigt til den politiske debat.

"De svarer ikke" er en kontant og meget håndgribelig kritik af politikere, der fordrejer og forplumrer debatter, og af uforberedte journalister, der alt for let lader politikerne komme af krogen. 

Læs om Øresundsregionens fødsel, og om hvordan broen har påvirket hele regionen, både Danmark og Sverige. Lær mere om den historiske proces, som ledte frem til Øresundsforbindelsen, og om, hvordan regionen blev bygget op med institutioner på tværs af grænserne.

Forfatteren tager os på en spændende rejse ud i fremtiden. Her beretter han om dannelsen af storkommunen København-Malmø, om Danmarks ja til euroen og oprettelsen af et nyt skånsk parti som modreaktion på Sveriges nej til euroen. Desuden skildrer han den nye metacityregion Øresund-Hamborg med ti mio. mennesker, som forbindes med højhastighedstog.
 

Bogen er også udgivet på svensk. Skriv en mail til business@gyldendal.dk, hvis du ønsker at bestille bogen på svensk.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.

 Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

I maj 2011 skød og dræbte amerikanske specialtropper verdens mest eftersøgte mand. I AFSLUTNINGEN fortæller Mark Bowden historien om jagten på Osama bin Laden; fra efterretningsarbejdet over den politiske godkendelse af operationen til likvideringen af manden bag terrorangrebet den 11. september 2001. Måned for måned, time for time og minut for minut opruller Bowden den dramatiske historie om den operation, der fandt sin afslutning med Osama bin Ladens død.

Vi følger præsident Barack Obama, der på baggrund af meget begrænset information skal træffe beslutningen om et angreb, der kan koste både amerikanske soldater og uskyldige pakistanere livet – og potentielt ødelægge hans egen politiske karriere. Vi møder de efterretningsagenter, der i ti år bruger alle deres vågne timer på at finde Osama bin Laden, vi får et indblik i, hvordan Osama bin Laden overhovedet kunne undslippe amerikanernes ti år lange klapjagt og vi kommer helt tæt på den militære eliteenhed, der sætter livet på spil for til sidst at få ram på verdens mest eftersøgte mand.

AFSLUTNINGEN er storpolitik og adrenalindrevet drama i ét.

Mark Bowden har tidligere skrevet den roste BLACK HAWK DOWN, som også er filmatiseret. Han er en af USA's mest anerkendte krigsskribenter og har haft adgang til såvel præsident Barack Obama, som de højest placerede kilder i militær og regering.

ALLE HAR RET - DEMOKRATI SOM PRINCIP OG PROBLEM er ikke en bog for eller imod demokrati. Den er en polemik imod brugen af demokrati som et slogan, de pæne og oplyste kan bruge til at slå de grimme og dumme oven i hovedet med. Den viser, at selvom alle hylder demokrati som en værdi og en løsning, opleves demokrati i praksis som både et problem og en fordring. Demokrati betyder, at du ikke skal finde dig i, at nogen bestemmer over dig uden dit samtykke. Det er stadig et revolutionært princip.  

Indvandring er en god forretning. Dansk industri har lavet beregninger, som viser, at 1000 højtuddannede udlændinge bidrager med 1,3 milliarder kroner om året til dansk økonomi. Tallene viser, at der skal 500 flere – altså 1500 – danske arbejdstagere til at skabe samme værdi.

”Danmark har et akut behov for at ændre holdning og adfærd over for indvandring, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at bruge de ressourcer, som udlændinge tilfører det danske samfund og landets økonomi. Danmark har mere brug for verden, end verden har brug for Danmark.

Sally Khallash har sine argumenter på plads, når hun ønsker sig flere indvandrere til Danmark. I sin nye bog Send flere indvandrere, tak! – Hvordan indvandring gavner den danske vækst og økonomi giver hun en lang række grunde til, at Danmark som samfund har brug for mere ude-frakommende arbejdskraft – og i den højt- og i den lavtuddannede ende.

Det er med solide tal og undersøgelser, Sally Khallash tager fat i de væsentligste argumenter for og imod indvandring. Hun forholder sig til en lang række samfundsmyter som fx ”Jobstjælerne”, ”De gider ikke studere” og ” Indvandrere kan ikke få arbejde som lønmodtagere – derfor bliver de iværksættere”. Undervejs inddrager hun viden fra arbejdsmarkedsforskning, økonomi, kulturstudier, psykologi, samfundsstudier og jura.

Khallash ønsker med bogen at give sit indspark til
• at vi i Danmark udvikler en ny og kvalificeret viden om indvandring.
• at vi udvikler bedre talentstrategier.
• at vi ændrer holdning og bliver mere åbne.
• at vi ændrer virksomhedspraksis, så danske virksomheder og organisationer kan få del i væksten.
• at vi ændrer arbejdsmarkedslovgivningen, uddannelsessystemet og iværksætterlovgivningen, så den øger bevægelsesfrihed og skaber muligheder frem for at begrænse.
 

Hospitalsledelse er en grundbog til alle ledere i sygehusvæsenet. Bogen dækker, hvad en driftsleder i hospitalsvæsenet bør vide om ledelse. Både det store samfundsmæssige billede som hospitalerne indgår i, ledelse i og på tværs af hospitalet samt de personlige aspekter af at lede i en overvejende offentlig virksomhed. Bogen er en opdateret og udvidet udgave af Hospitalsledelse (2008).

Bogens første del giver bl.a. et overblik over udfordringerne og vilkårene for ledelse i hospitalsvæsenet. Mens anden del af bogen gennemgår en række aspekter af at lede i et sundhedssystem.

Bogen er en udgivelse i serien Gyldendal Public, der henvender sig til ledere og medarbejdere i det offentlige.

Hvorfor er der kun omkring seks procent kvinder i toppen af dansk erhvervsliv, når de udgør 65 procent af optaget på de videregående uddannelser? Kan kvinderne ikke klare mosten? Er der for koldt på toppen? Eller tjekker de frivilligt ud af karrieren, så snart der kommer børn m.m. på hjemmebanen?

Myter om magten handler om kvinder i dansk topledelse – eller rettere sagt om, hvorfor kvinderne ikke er der, og hvilken betydning det har for samfundet og de danske virksomheder.

Bogen giver dig indblik i den reelle situation på toppen,og forfatterne giver deres ideer til, hvordan politikere, virksomheder og kvinderne selv kan arbejde med at ændre denne skævvridning. 

Få holdninger til og eksempler på, hvordan vi kan udnytte den danske talentmasse bedre. Læs også de kontroversielle indrømmelser fra mandlige topledere og insiderhistorier fra nogle af de kvinder, som bevæger sig omkring glasloftet.

FRI OS FRA FRIHEDEN er et hårdnakket forsvar for den personlige frihed og en skarp kritik af, hvad Jacob Mchangama ser som de sidste årtiers løbende politiske underminering af netop den personlige frihed. I præcise og urovækkende kapitler viser chefjurist Jacob Mchangama, hvordan vi siden slutningen af 1960’erne lever støt mere regulerede liv, hvor staten har fået større og større råderum til at gribe ind og detailstyre eller som et minimum overvåge, hvordan vi lever – det gælder lige fra, hvordan vi spiser, over hvordan vi bor, til hvem vi sover med eller taler i telefon med.

Aldringsforskeren Henning Kirk og bestsellerforfatteren og debatøren Lone Kühlmann gør op med vores forældede syn på alder. Man går ikke i stå af at blive gammel; man bliver gammel af at gå i stå. Man bliver heller ikke automatisk syg af at blive gammel. Bogen opfordrer og inspirerer til at blive i de voksnes rækker uanset alder og til at holde fast i ansvaret for sit eget liv.

Bogen undersøger ’kønnets koder’ i forhold til temaet ’kvinder i ledelse’. Danmark har en rekordhøj erhvervsfrekvens for kvinder, men indtager en international bundplacering, når det gælder antallet af kvinder på de øverste ledelsesposter. Tendensen er klar: Jo højere ledelsesniveau, jo lavere andel af kvinder. Hvorfor det er sådan, er der gennem årene kommet mange bud på. Og utallige er de initiativer, der er sat i værk.

Ligestillingsproblematikker er komplekse og mangefacetterede. Årsagsforklaringerne, forståelsesmønstrene og løsningsforslagene er forskelligartede. Og det har en konsekvens: Problematikkens kompleksitet medfører, at det ikke bare bliver muligt, men også helt nødvendigt at være i stand til at se problematikken fra mange forskellige vinkler.

Denne bog taler for, at vi vedholder et fokus på køn. Vi må spørge til kønnets betydning; hvad gør kønnet? (effekt). Dets indhold og form; hvad er kønnet? (form). Og dets forandring; hvad kan kønnet blive til? (transformation).

Bogen taler for, at det er langt mere formålstjenligt at bevare og opdyrke mangfoldighedens mangfoldighed. I såvel samfundets som virksomhedernes ligestillingspolitik må vi føre en politik, hvor vi hører alle de forskelligartede stemmer og ser dem som ligeberettigede og selvstændige tilbud. Det er hverken konsensus, konflikt eller kompromis, men kreativ polyfoni, der er udfordringen i kønnets ledelse.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri.

Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt.

HISTORIEN DER IKKE BLEV FORTALT - OM KRIGEN I AFGHANISTAN er en dramatisk fortælling om den dansk-afghanske journalist Nagieb Khajas egne oplevelser i Afghanistan og hans journalistiske afdækning af en konflikt, som på trods af ni års krig stadig ikke er blevet vundet. Modsat de fleste vestlige journalister har Nagieb Khaja rejst rundt i de krigsplagede områder i Afghanistan uden at være embedded med militæret. Det har givet ham en unik og ufiltreret adgang til lokalbefolkningen og mulighed for at forstå, hvorfor flere afghanere er begyndt at støtte op om Taleban-bevægelsen.

Carsten Jensen skriver forord til bogen

Da amerikanske elitesoldater den 2. maj 2011 dræbte Osama bin Laden i hans skjulested i Pakistan, var det den foreløbig kulmination på 10 års intens jagt på at lamme terrorbevægelsen Al Qaeda.

I "Jagten på Osama" opruller Berlingske Tidendes prisbelønnede USA-korrespondent Poul Høi den dramatiske historie om kampen mod hjernen bag de senere års mange terrorangreb mod vestlige mål. Poul Høi har fulgt jagten tæt gennem årene og tager læseren med ind bag facaden og fortæller, hvordan USA til sidst fandt frem til bin Laden

"Jagten på Osama" går tæt på en række nøglebegivenheder i de 10 års menneskejagt og sætter dermed nye fortællinger og perspektiver på en historie, der har været med til at ændre verden i det seneste årti.

Poul Høi (født 1964) er journalist og har i en lang årrække været bosiddende i USA, hvor han er korrespondent for Berlingske Tidende. Han fik dansk journalistiks fornemste pris Cavling-prisen i 2001 for bl.a. sin dækning af 11. september-angrebene.

Børn bliver brugt til voksensex både i og uden for familien. En gang imellem bliver der talt om misbruget, andre gange vil vi ikke høre om det. Nogle af ofrene fortæller i erindringsform om deres oplevelser, andre får hjælp til at genopvække (falske?) minder. Forældre klæder børn ud som sexede skønhedsdronninger, og fra litteraturen er Lolita vandret videre som generel betegnelse for den begærede lille-pige. Beth Grothe Nielsen forsøger kulturhistorisk og så neutralt som muligt at beskrive det felt, der i daglig tale kendes under betegnelserne incest og pædofili.

Velfærd skabes gennem det enkelte menneskes vilje til godhed. Derfor må enhver analyse af velfærd handle om det enkelte menneskes evne og vilje til at virkeliggøre det godes værdi.

Vi står ved en skillevej i historien. I den ene retning fører det at have nok i sig selv. I den an-den retning fører det at føle omsorg for den anden. Man kan ikke vælge begge dele. Uden generøsitet får vi et frygteligt samfund og en elendig verden. Men ethvert menneske kan ændre denne udvikling, hvis det vil. Derfor må vi undersøge godhedens væsen og mulighed. På dette grundlag hviler bogens undersøgelse af velfærd.
 

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien.  

         I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.

         I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.

Flere skal nå længere i uddannelsessystemet. Siden 2006 har der været bred politisk enighed om to vidtgående mål – at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse.
Alligevel har tallene ikke for alvor rykket sig. En af de vigtigste årsager er manglende nytænkning omkring uddannelsens kerne: Undervisningen.
I det seneste årti er uddannelserne blevet mere snævert boglige og akademiske. Succes i folkeskolen handler udelukkende om det boglige, mange steder er de praktiske fag reelt smuldret bort. Samtidig er de boglige fag og uddannelser mere akademiske end før. Gymnasieelever skal lære videnskabsteori, og helt ned i folkeskolen afleveres synopser, hvor eleverne redegør for deres metodeovervejelser – undervisningsformer der tidligere var forbeholdt de akademiske uddannelser.
Konsekvensen er, at uddannelsessystemet bliver en fremmed verden for brede lag. Tallene viser da også, at de højtuddannedes unge klarer sig fint, det er frem for alt børn af faglærte og ufaglærte, som ikke når langt nok.

Lars Olsen præsenterer inspirerende eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner landet over har valgt en mere konkret og praktisk tilgang – og dermed bragt undervisningen tættere på virkeligheden. Samtidig sættes eksemplerne i et bredere perspektiv. Hvis »flere skal nå længere«, må der gøres op med de barrierer, der skaber social og kønsmæssig ulighed. Uddannelsesverden har brug for intet mindre end en kulturrevolution.

Politisk indledning v. Christine Antorini (S) og Nanna Westerby (SF)