Den nu 80-årige Milan Kundera udforsker i essaysamlingen ’Et møde’ sit forhold til den moderne kunst og dødelighed – også sin egen. Med naturlig lethed får den fransk-tjekkiske forfatter koblet litterære klassikere med sine egne små hverdagsobservationer, og i lighed med ’Romankunsten’ fra 1986 har meget af det, Kundera har at sige at gøre med romanen som genre og succeserne og manglen på samme hos visse romanforfattere. Udgangspunktet for Kunderas refleksioner omhandler dog denne gang ikke kun romanforfatteres værker, men også malerier, musik og film. En tankevækkende bog om kunsten og livet, og hvordan de to er tæt forbundne. 
 

Overdådigt illustreret værk om Dronning Margrethes kjoler, baseret på en række engagerede samtaler mellem Dronningen og forfatteren Katia Johansen, der via sit arbejde som tekstilkonservator på Rosenborg Slot har et særligt blik for Dronningens valg af påklædning i fritid såvel som ved repræsentation, ved gallafester såvel som ved højtider, ved hverdage såvel som udlandsrejser. Det er tydeligt, at Dronningen lægger megen omhu og omtanke i sit valg af påklædning, og det dokumenteres med en række fantastiske fotos, både nyoptagelser og pressefotos.

Overdådigt illustreret værk om Dronning Margrethes kjoler, baseret på en række engagerede samtaler mellem Dronningen og forfatteren Katia Johansen, der via sit arbejde som tekstilkonservator på Rosenborg Slot har et særligt blik for Dronningens valg af påklædning i fritid såvel som ved repræsentation, ved gallafester såvel som ved højtider, ved hverdage såvel som udlandsrejser. Det er tydeligt, at Dronningen lægger megen omhu og omtanke i sit valg af påklædning, og det dokumenteres med en række fantastiske fotos, både nyoptagelser og pressefotos.

HVOR LITTERATUREN FINDER STED – MODERNE TIDER 1900-2010 er tredje og sidste bind i Anne-Marie Mais store litteraturhistorie. 

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000-1800, var fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800 til 1900, var det præstegården og salonen.

I bind 3 handler det om det 20. århundredes litteratur. Her er det bladhuset, metropolen og internettet, der udgør de litteratursteder, som fortællingen snor sig om. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur.  

HVOR LITTERATUREN FINDER STED er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

HVOR LITTERATUREN FINDER STED – MODERNE TIDER 1900-2010 er tredje og sidste bind i Anne-Marie Mais store litteraturhistorie. 

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000-1800, var fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800 til 1900, var det præstegården og salonen.

I bind 3 handler det om det 20. århundredes litteratur. Her er det bladhuset, metropolen og internettet, der udgør de litteratursteder, som fortællingen snor sig om. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur.  

HVOR LITTERATUREN FINDER STED er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

"Vejene til Santiago" er en videreførelse af Jørgen Johansens mange bøger om den utroligt righoldige europæiske pilgrimskultur.

I "Vejene til Santiago" er vægten lagt på den kendte nordspanske pilgrimsrute til Santiago de Compostela.

I bogen tegner Jørgen Johansen et europabillede, hvor fortid og nutid møder hinanden. Det er den store fortælling om pilgrimsvejene som et fælleseuropæisk projekt og historien om Spanien som interkulturel smeltedigel. Denne historie peger direkte frem mod et par af disse års mest brændende europæiske diskussioner om europæisk identitet og om Europa og de fremmede. I krydsfeltet mellem den lange historie og de nye perspektiver udgør "Vejene til Santiago" et dybt fascinerende spor til forståelsen af Europa lige nu.
     

Der er tre hovedtemaer i Jørgens bog.
1. Pilgrimsruternes historiske og ikke mindst mentalitetshistoriske betydning. Det var langs vejene til Santiago de Compostela, at ”ideen om Europa blev født”, som Goethe formulerede det. Netop udvekslingen af tanker og ideer og kunstneriske udtryk følger de europæiske pilgrimsveje og lader sig aflæse i landskaber, bygninger, billeder og beretninger, ikke mindst langs de veje, der løber igennem Spanien. Foruden den mest kendte og populære Camino Frances drejer det sig om blandt andre Camino Primitivo fra Oviedo, Via de la Plata fra Sevilla og Camino Mozárabe fra Granada og Cordoba. Byerne som Veje til verdens ende fører igennem er blandt andre Bilbao, Oviedo, Burgos, Leon, Granada, Cordova, Sevilla, Merida, Caceres, Salamanca, hver med deres helt specielle historie.   
 
2: I et tidsrum på over 700 år, fra den muslimske invasion på den iberiske halvø i 711 til Nasridekongedømmets endelige sammenbrud i Granada og uddrivelsen af jøderne i 1492 var Spanien et enestående eksempel på interkulturelle kontakter. Overalt langs vejene til Santiago bliver eksemplerne på den kulturelle udveksling mellem muslimer, jøder og kristne synlige, en udveklslng, som bestod indtil Ferdinand den Katolske og hans dronning Isabellas i 1492 uddrev både maurerne og jøderne og indførte inkvisitionen.

3:
Endelig følger "Vejene til Santiago" det historiske fænomen pilgrimsrejserne helt ind i nutiden. Hvad er det, der år for år igennem det seneste par årtier har fået antallet af moderne pilgrimme til at vokse på vejene til Santiago de Compostela?
Pilgrimrejser er i høj grad på mode i disse år. Pilgrimsvandringen er blevet et modspil til mange af det moderne samfunds problemer fra stress og opskruet tempo i hverdagen over forbrugerisme til informations- og underholdningskulturens billedflimmer. Pilgrimsfænomenet er blevet ført ajour med begreber som frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab, økologi, omsorg for jorden og spiritualitet.
Traditionelle katolikker, fornyelsessøgende protestanter, konfessionsløse, der drømmer om en adgang til det hellige, som savner en åndelig dimension i tilværelsen, eller som simpelthen gerne vil finde sig selv, rejser langs de samme spor og ruter, som tiltrækker oplevelseshungrende kulturturister og rejsende med en slags europæisk ide som drivkraft og mål.

Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, et samfund i krise, under forandring og mod bedre tider – og ikke mindst en hverdag under og efter besættelsen.

Besættelsestidens og efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra krise og krig til befrielse og fred med genlyde fra det store udland. Krig og fred er naturligvis et gennemgående tema, der præger både hverdag og fest. Det er en tid, hvor leg foregår udendørs, hjemmet er et sted de voksne bestemmer og det at hjælpe til er normen, ligesom familieudflugter er almen fritidsbeskæftigelse. 40’erne er fantasi og hjemmelavet legetøj, den daglige kost, gode kriseråd og venten på gode tider, samt en tid, hvor genbrug blev moderne. Årtiet er også leg og læsestof, spejderliv og swingpjatteri, kongefamilie og kosmorama, spartanske forhold, unge sabotører, Poul Reichhardt og en ny og ventende fremtid med helt nye helte og idoler.

En historie om en snors forvandling, og om alt det liv, der i løbet af nul komma fem kan komme ud af noget så beskedent og afgrænset som et lille stykke snor.

En kunstfabel fra 1965-1966 af forfatteren til de kendte og elskede historier om 'Gummi-Tarzan', 'Orla Frøsnapper', 'Lille Virgil' og alle de andre rødder.

Forord af forfatter og litteraturredaktør Jens Andersen

Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, herrer med hatte og en helt ny generation af det nye fænomen ”teenagere”.

Efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra smalhals og knaphed til velstand og genlyde fra det store udland. Land og by står stadig i kontrast til hinanden, men udvekslingen er større end nogensinde efterhånden som privatbiler og knallerter bliver mere og mere almindelige. Også tv-apparatet vinder indpas i de danske hjem og snart er verden tættere på end nogensinde, ligesom en tur til Sverige med telt og rejsegrammofon åbner grænser og udvider horisonter. Jazz, rock og refræn vækker genlyd især hos de nye unge og den nye kvikke mode spejles fra idolplakaterne på væggen til festerne med vennerne. 50’erne er gammelt og nyt, besøg hos slikmutter, i ismejeriet, i biffen, ved skolepulten, rundt om søndagsfrokostbordet og hjemme på værelset, hvor der leges med Dukke Lise, TEKNO, det nyeste i ægte plastic og spilles spil med hele familien.

Venedig er den store drøm hos Marcel Proust (1871-1922). Fortælleren i hans vældige roman På sporet efter den tabte tid længes livslangt efter at spejle sig i kanalerne og finde lykken ved lagunen. Venedig er begærets by, og Bjørn Bredal skriver om dette begær.

Han folder Venedig ud som et centralt billede hos Marcel Proust og i århundredeskiftets kultur. Han læser et hovedværk i verdenslitteraturen som en livstolkning udformet i kunst og kunstteori netop på det tidspunkt, da "det moderne" sætter igennem på alle områder. Det vil bl.a. sige som en stor psykologisk roman - der fuldstændig nedbryder den individuelle psykologi. Begærets by er en introduktion til På sporet efter den tabte tid, en kærlighedserklæring til Venedig og en præsentation af Marcel Proust.

Mens verden venter – samtaler på Københavns værtshuse fortæller historierne bag nogle af byens ældste og mest unikke værtshuse: Hviids Vinstue, hvor selveste H.C. Andersen er kommet. Café Under Uret, hvor værten har stået bag disken i over 40 år og stadig bor i barndomshjemmet i samme ejendom. Café Nick, som var de københavnske kunstneres stamsted. Og homoværtshuset Café Intime med den lumre boudoirstemning og de populære sangaftener.

Du kan bl.a. møde Kira Skov, Pernille Rosenkrantz-Theil, Mette Horn, Søren Pind, Søren Ulrich Thomsen, Henrik Nordbrandt, Johan Olsen, Torben Steno etc.

Den danske litteraturs historie fortælles traditionelt ud fra personer eller perioder. I Hvor litteraturen finder sted bruger Anne-Marie Mai litteraturhistoriens steder som udgangspunkt. Resultatet er en helt ny fortælling i tre bind om dansk litteratur fra 1000 til i dag.

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000-1800, er fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800-1900, er det præstegården og salonen. Og i bind 3 om det 20. århundrede er det bladhuset, metropolen og internettet. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur. 

Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

Den danske litteraturs historie fortælles traditionelt ud fra personer eller perioder. I Hvor litteraturen finder sted bruger Anne-Marie Mai litteraturhistoriens steder som udgangspunkt. Resultatet er en helt ny fortælling i tre bind om dansk litteratur fra 1000 til i dag.

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000-1800, er fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800-1900, er det præstegården og salonen. Og i bind 3 om det 20. århundrede er det bladhuset, metropolen og internettet. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur. 

Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

Museer, teatre, musikhuse og orkestre mødes af krav fra mange sider: De skal undgå røde tal på bundlinjen. De skal formidle nationale værdier. De skal bidrage til sam-fundets innovation og vækst. De skal levere større, mere opsigtsvækkende oplevel-ser, mere dansk og ”noget til børnene”. De skal tilfredsstille forbrugernes ønsker om nye tilbud, der serverer kulturarven i appetitlig og fristende indpakning.

Dansk kulturliv har kompetente medarbejdere, der ud fra deres professionelle viden og erfaring dagligt forsøger at skabe oplevelser og indsigt til en interesseret del af befolkningen. Problemet er, at denne viden, kunnen og indsigt kan udfoldes langt mere, end det er tilfældet, og at de politiske beslutningsprocesser, institutionelle rammer og forståelsen af kulturproduktionen er meget snævre.

I Kulturens skjulte styrker pointerer Peter Hanke, at kulturinstitutionernes fremtidige rolle i det danske samfund skal styrkes! Det kræver forandringer, hvor først og fremmest det institutionelle system bør åbne sig og ændre sit eget syn på, hvad deres formål og identitet er. Ligesom de skal arbejde for mere intelligente og vedkommende evalueringsmetoder.

Denne bog peger i første omgang på en lang række uhensigtsmæssige tilstande i det kulturpolitiske og kulturinstitutionelle landskab. Dernæst går Peter Hanke på jagt efter de skjulte styrker, som kulturinstitutionerne sidder inde med. "Ekspertise, viden og erfaring bør rehabiliteres og stilles til rådighed for samfundet på nye måder" mener Peter Hanke og stiller disse spørgsmål:

• Hvad ville der ske, hvis eksperterne gik i samarbejde med befolkningen og skabte meningsfulde fællesskaber i institutionernes rammer i stedet for at sælge oplevelser, der alligevel kan fås bedre andre steder?

• Hvad ville der ske, hvis politikerne bad landets kulturinstitutioner om at inspirere befolkningen frem for at sælge billetter?

• Hvordan kan kulturinstitutionerne inddrage den unge, kritiske generation, der betragter verden som et tag-selv-bord, og hvor formel autoritet og vedtagne æstetiske normer bestandigt udfordres?

Hvad tænker de mon derude i det, som mange kalder for den yderste udkant? Egon Clausen har vandret langs sporene af en forlængst nedlagt jernbane et sted i Vestjylland. Undervejs har han talt med folk om deres syn på udviklingen og på deres hjemstavn, som i disse år mister sine rådhuse, skoler, jernbanestationer, posthuse og hospitaler. Egnen er særdeles fredelig, og det hedder sig, at der aldrig er sket noget. Det passer bare ikke. Der er blevet bygget diger og rettet åer ud. Det har udløst nogle af vor tids største diskussioner om det danske land. Hvem bestemmer egentlig, hvordan det skal se ud, og hvad det skal bruges til?

”Kommer De som ven eller som interviewer?” spurgte Karen Blixen, da hun i 1941 skulle interviewes til Tidens Kvinder. Interviewets store læserpopularitet har ikke altid været modsvaret af faglig respekt. Kommer De som ven eller som interviewer? er den første sammenhængende beretning om interviewets historie i Danmark. Den er på en gang et stykke underholdende pressehistorie og en grundig indføring i interviewets forskellige former.

Den almindelige antagelse er, at interviewet blev lanceret i dansk presse af Henrik Cavling i Politiken i 1905. Men som John Chr. Jørgensen viser, blev interviewet introduceret i Danmark allerede i 1871-72. Modtagelsen var præget af en art modvillig fascination, der har holdt helt frem til i dag. Interviewet er en succesfuld, men tvivlsom genre.

I Kommer De som ven eller som interviewer? fortælles der om forfatterenqueter, samtalebøger, medieinterviews og selvinterviews. Og om ufrivillige, konstruerede, opdigtede og forbyttede interviews. Bogen indeholder desuden fyldige portrætter af det 20. århundredes store interviewere: Andreas Vinding, Christian Houmark, Knud Poulsen, Ninka, Peter Øvig Knudsen, Nils Thorsen m.fl.

Ved utallige lejligheder, skriftligt som mundtligt, har Hans Edvard Nørregård-Nielsen brugt vendingen om "glæden ved at gå her, mens man går her". Og netop glæden er valgt som det centrale tema for dette festskrift, der udgives i anledning af Nørregård-Nielsens 65-års dag som en tak for hans mangeårige utrættelige indsats for dansk kunst.

Ved utallige lejligheder, skriftligt som mundtligt, har Hans Edvard Nørregård-Nielsen brugt vendingen om "glæden ved at gå her, mens man går her". Og netop glæden er valgt som det centrale tema for dette festskrift, der udgives i anledning af Nørregård-Nielsens 65-års dag som en tak for hans mangeårige utrættelige indsats for dansk kunst.

Litteraturhistorikeren Lise Busk-Jensens pionerværk beskriver, hvordan skrivende kvinder i 1800-tallet forsøgte at kæmpe sig til en plads i en mandsdomineret bogverden. Værket omhandler hele periodens danske kvindelitteratur, i alt 76 forfatterskaber, og perspektiverer til samtidige europæiske forfatterskaber. Lise Busk-Jensen viser, hvordan forfatterinderne bl.a. bidrog til at videreudvikle udviklingsromanen ved at skildre deres heltinders konfliktfyldte udviklingsforløb som hustruer og mødre, selverhvervende og oprørske kvinder og deres drømme og frigørelse og selvrealisering.

Første bind overflyver perioden generelt. Andet bind præsenterer og analyserer 76 danske forfatterskaber; tredje bind indeholder forfatterkatalog og bibliografi. Værket er illustreret.

***** " ... et stykke skelsættende grundforskning." Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

Kan du huske dengang, alle gik i Buffalo-sko? Da nyheden om Kurt Cobains død kom frem? Da alle sad klistret til radioen og hørte "Tæskeholdet"? Eller da der blev danset i gaderne i en national glædesrus over EM-sejren? Kan du huske 90'erne?

Denne bog er en rejse tilbage til årtiet, hvor fotomodeller blev supermodeller, hvor præsidenten og praktikanten regerede i Det Hvide Hus, og hvor musikken fik tyggegummi-lyd. Et årti, der var for lidt siden og alligevel allerede er gamle dage. Og som var fyldt med ironi, undergrundsfester, 90210-morale og mobiltelefoner på størrelse med brødristere.