Som den første større bog på dansk om perler er der nok at tage fat på: Perler har været ensbetydende med privilegier, position, prestige, paradis, passion og power. Deres skønhed blev symbol på prunk, pynt og pryd, og omspundet af poesi. Personligheder som Julius Cæsar, Kleopatra og dronning Elizabeth I af England har alle smykket sig med havets juveler, og i det 20. århundreder har kendte (og kongelige) kvinder som Audrey Hepburn, Grace Kelly, Lady Diana Spencer, Jacqueline Kennedy og Elizabeth Taylor alle kastet deres kærlighed på perlerne. Endelig har en perfekt perle altid været mere værd end sin vægt i guld. Rigt illustreret med et potpourri af pragtfulde perler i løs vægt, perlegenstande, historiske malerier og smykker.
Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.
Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.
Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.