”Danmark var et skib i havsnød. En forrygende orkan truede med at sænke skibet. De, der burde søge at bjærge skibet, sad alle i spisesalonen eller valsede rundt på skibets dansegulv. Kun en lille sammenbidt flok og deres fører forsøgte med en enorm kraftanstrengelse at redde skibet fri af brændingen og den uundgåelige undergang. Selvom denne lille skare blev hånet og spottet af driverterne i spisesalonen, forblev den målbevidst og sammenbidt i forsøget på at redde skibet. Svigtede de, var Danmark tabt.”
Sådan beskrev Nationalsocialistisk Ungdoms karismatiske fører, C.F. von Schalburg, i 1939 situationen for NSU og Danmark. Fra at have været en slags udvidet spejderbevægelse i begyndelsen af 1930’erne udviklede NSU sig frem mod Anden Verdenskrig til en ideologisk kamporganisation, der i besættelsestiden blev en vigtig brik i de tyske planer om en fremtidig germanisering af Danmark – og rugekasse for nye ideologiske soldater til Tysklands krig på Østfronten.