Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde.
Krigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under?
Det var tæt på. DOMMEDAG ALS er, som SLAGTEBÆNK DYBBØL, en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte.
Kære Gyldendal,jeg vidste det egentlig godt, mit vand havde for længst fortalt det ... I går var jeg på Sønderborg Slot for at købe en bestemt bog, den havde man imidlertid ikke fået hjem endnu, og så faldt mit hvileløse blik desværre på journalist Tom Buk-Swienty og hans “Dommedag Als”, med alle disse flotte anmeldelser på smudsbindet (1. udgave, 2. oplag).Allerede ved første gennembladring faldt jeg over gårdejer Henrik P. Hansen på Dybbøl mark (side 83ff), der åbenbart havde skrevet dagbøger (ikke nævnt i litteraturlisten). Han var nu ikke gårdejer, men gårdforpagter under grevskabet Reventlow (født 1823) og storebror til Christen Hansen (født 1825), senere ejer af gården Nørremølle.Men det værste af det hele er, at på side 85 (her er Henrik nu pludselig 2 år) bliver han forvekslet med sin nevø, den senere danske frontkæmper Hans Peter Hanssen (Nørremølle), søn af ovennævnte Christen, rigtig nok født 1862, og der bliver uden kildehenvisning refereret fra H.P. Hanssens “Et Tilbageblik”, bind 1, Barndom og Ungdom. Hvordan kan denne utilstedelige usynliggørelse af et sønderjysk ikon slippe forbi historieekspertisen på forlaget – bogen fremstår ikke som et troværdigt bidrag til sønderjysk historieskrivning - men Gyldendal kunne jo rette fadæsen med næste oplag.Dommedag havner nok ulæst i reolen, og Slagtebænken har jeg ikke fået større lyst til at investere i – vandet har talt.
Efter de mange rosende anmeldelser af Tom Buk-Swientys to bøger om 1864-krigen var mine forventninger til Dommedag Als store. Og den har da også været et rigtig godt bekendtskab.På de første sider bliver man mødt af en oversigt over bogens store persongalleri. Heldigvis er det ikke svært at følge med takket være forfatterens sikre fortælleteknik, som veksler mellem beretninger fra menige soldater, officerer og familiemedlemmer derhjemme, kendte kulturpersonligheder, diplomater, politikere og regenten. Man får god fornemmelse af gruen på slagmarken og indsigt i de politiske fejlvurderinger, som i sidste ende førte til at Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Mest opsigtsvækkende er vel beskrivelsen af Christian d. 9.s forsøg på at få Danmark indlemmet i Det Tyske Forbund. Fortællingens detaljerigdom vidner om det enorme research-arbejde, der ligger bag.Bogen kan læses som en spændende og velskrevet fortælling, men indeholder også beskrivelser af kildematerialet man kan fordybe sig i. Dommedag Als gav et interessant indblik i et stykke danmarkshistorie, som jeg ikke havde stort kendskab til på forhånd.
Anmeldelse af ’Dommedag Als’ af Tom Buk-Swienty. --*--’Dommedag Als’ er en bog fuld af viden, jeg ikke havde, men er meget glad for nu at have fået. Det er spændende, at læse om, hvordan Christian IX forsøgte at få Danmark indlemmet i Det Tyske Forbund efter nederlaget, og i endnu højere grad er det vildt at tænke på, at staten faktisk havde held med at dysse dette så meget ned, at stort set ingen nogensinde har kendt til denne enorme nationale krise. --*-- Der er godt nok skrevet om emnet før, men i ’Dommedag Als’ er det hele samlet så grundigt sammen, at jeg ikke tror, der findes én eneste lille note noget sted i riget, som Tom Buk-Swienty ikke kender til. Det er mildt sagt et utroligt, imponerende stykke arbejde, der ligger bag bogen. --*--Det er fascinerende at følge historien og personerne rundt på slagmarken, til forhandlingerne i Downing Street og under statsrådsmøder på Amalienborg. Dag for dag, person for person, viser bogen vej gennem historien, og som læser føler man sig så tæt på, at man næsten kan lugte røgen, mærke de intense stemninger og føle den nærmest krampagtig afmagt på rigets og kongens vegne. Hvor kunne meget være gået værre det år, og hvor kunne meget have set bedre ud selv i dag, hvis ikke vores tåbelige lille mus af et land den gang havde forsøgt at sætte sig på en elefant i den tro, at den kunne holdes nede. --*--Her kunne min anmeldelse godt stoppe, men det gør den ikke. Lige så lærerig og grundig bogen var, lige så tung var den at blive færdig med – for mig. Jeg har læst virkelig mange for lange fagbøger i mit liv, og dette var en af dem. Denne historie kunne have været fortalt på det halve antal sider uden at miste det mindste af sit budskab og sin virkning på læserne. Den var kort sagt for lang. Dette står i kontrast til, at jeg beundrer Tom Buk-Swienty for hans grundighed og sprog, men jeg blev aldrig grebet af fortællingen på en sådan måde, at jeg ’bare måtte’ læse mere, og set i det lyd, havde 200 sider været rigeligt. Min læserytme blev for ofte brudt af data og nye personer. --*--Min samlede vurdering er, at det er en bog, der helt klart er værd at købe, fordi den fortæller en historie, det er vigtigt at lære at kende, men man skal som sagt ikke forvente, at den griber fat om sjælen i en sådan grad, at man sluger den på et døgn. --*--Tak for bogen Tom. Den er et vildt imponerende stykke arbejde. --*--Mads Peder Nordbo