”Det er mit postulat, at dine tanker alene er den største medvirkende årsag til, at noget er svært og noget let – og dermed i sidste ende afgørende for, om du har succeser eller fiaskoer i dit liv.” 

Ordene er Jørgen Svenstrups, forfatter til Du bliver, hvad du tænker – Mentaltræning. Fjern hjernens spændetrøje. Den handler om, hvad man skal vide, før man kan begynde at udvikle sig. Og før man kan begynde at forbedre og forandre sin tilværelse.

Hvis vi antager, at vi kan styre vores hjerne, i stedet for at den styrer os, bliver præmissen for det, vi gør, en helt anden. ”Du bliver, hvad du tænker” er Jørgen Svenstrups udgangspunkt. Han har hørt mange protester gennem sin tid som coach, leder og foredragsholder: ”Det kan man da ikke. Det er jo ikke noget, jeg er herre over.” Men hans modspørgsmål lyder: ”Hvem i alverden er så herre over det? Hvem andre end en selv skal afgøre, hvordan man skal gå rundt og have det?” 

Hvis man selv skal bestemme, hvordan man har det, er der brug for at vide noget mere om, hvordan man kan arbejde med sig selv og sin tankegang. Derfor gennemgår Svenstrup blandt meget andet fokusloven i bogen. Den lyder i sin enkelthed: Det, du fokuserer på, får du mere af. Og så er det jo om at lære at fokusere på det gode. Men det gør man jo ikke bare uden videre; det er en proces.

I Du bliver hvad du tænker fører Jørgen Svenstrup læseren gennem den proces, der skal til for overhovedet at begynde at mentaltræne. Først skal man vide, hvordan man dropper de dårlige tanker, så hvordan man tilvælger de gode. Dernæst skal man lære at slukke sin automatpilot og selv tage styringen, hvorefter man skal vide noget om, hvordan man kan få hjælp af sin underbevidsthed. Det er udgangspunktet for overhovedet at designe sit eget mentaltræningsprogram – der både indbefatter fysisk afspænding og mental ditto.

Undervejs kan man i bogen tage en arbejdstilfredshedstest og en test på ens stressindikatorer. Der ligger en starttest og en sluttest på hver, så kan man se, hvordan man udvikler sig efter at have arbejdet med sig selv.

Jeg er ikke skør – jeg er bare ikke dig følger forskningen i personlighedstyper fra dens rødder i Carl Jungs arbejde til vore dages mere avancerede typeteori og viser, i hvor høj grad vores individuelle personlighedspræferencer påvirker vores interaktioner med andre mennesker. Ved at kaste lys over vores individuelle særpræg og tilbøjeligheder viser forfatterne os, hvordan vi kan overvinde vores naturlige hang til at opfatte forskellene negativt og i stedet komme til at erkende og værdsætte dem.

Bogen indeholder den seneste forskning i personlighedstyper, information om, hvordan personlighedstypen kan bruges til at styrke helbredet og håndtere stress, indblik i forbindelsen mellem personlighedstype og følelsesmæssig intelligens samt en analyse af, hvordan personlighedspræferencerne kommer til udtryk på tværs af såvel kulturelle som generationsbaserede skel.

– Myers-Briggs personlighedstyper
– Praktisk og grundig bog om at arbejde med MBTI
– Alle 16 personlighedstyper gennemgås grundigt
 
 

Vi går rundt og regner med, at alle andre mennesker er nærmest ligesom os selv. Og bliver meget forundrede eller sure og kede af det, når de reagerer på en helt anden måde, end vi selv ville have gjort.

Personlig kommunikation giver input til, hvordan man kan kigge på sin egen kommunikation, så man ved, hvad man bringer med ind i samspillet med andre. Hvis man ikke ved, hvilke roller man indtager, kan man heller ikke ændre på dem. Man skal fx lære sin ”ømme tæer” at kende og blive bevidst om sine (oftest uformulerede) leveregler: Hvilke automatiske reaktioner har jeg i min kommunikation?
 
Bogen lægger også op til, at man får kigget på sig selv i forhold til de andre: kollegerne, medarbejderne, chefen … og lærer en at sætte rammer for kommunikation. Der er grundige fif og værktøjer til at underbygge kommunikationen med sin krop og stemme – og konkrete råd om, hvordan man får det mest hensigtsmæssige frem i situationen. Og værktøjer til at arbejde konstruktivt med konflikter, at give og modtage kritik, at håndtere sine følelser i kommunikationen og meget mere.
 
Personlig kommunikation hjælper til at få en god dialog på arbejdspladsen.

Læs anmeldelse fra borsen.dk.

Vi går rundt og regner med, at alle andre mennesker er nærmest ligesom os selv. Og bliver meget forundrede eller sure og kede af det, når de reagerer på en helt anden måde, end vi selv ville have gjort.

Personlig kommunikation giver input til, hvordan man kan kigge på sin egen kommunikation, så man ved, hvad man bringer med ind i samspillet med andre. Hvis man ikke ved, hvilke roller man indtager, kan man heller ikke ændre på dem. Man skal fx lære sin ”ømme tæer” at kende og blive bevidst om sine (oftest uformulerede) leveregler: Hvilke automatiske reaktioner har jeg i min kommunikation?
 
Bogen lægger også op til, at man får kigget på sig selv i forhold til de andre: kollegerne, medarbejderne, chefen … og lærer en at sætte rammer for kommunikation. Der er grundige fif og værktøjer til at underbygge kommunikationen med sin krop og stemme – og konkrete råd om, hvordan man får det mest hensigtsmæssige frem i situationen. Og værktøjer til at arbejde konstruktivt med konflikter, at give og modtage kritik, at håndtere sine følelser i kommunikationen og meget mere.
 
Personlig kommunikation hjælper til at få en god dialog på arbejdspladsen.

Læs anmeldelse fra borsen.dk.

Vi går rundt og regner med, at alle andre mennesker er nærmest ligesom os selv. Og bliver meget forundrede eller sure og kede af det, når de reagerer på en helt anden måde, end vi selv ville have gjort.

Personlig kommunikation giver input til, hvordan man kan kigge på sin egen kommunikation, så man ved, hvad man bringer med ind i samspillet med andre. Hvis man ikke ved, hvilke roller man indtager, kan man heller ikke ændre på dem. Man skal fx lære sin ”ømme tæer” at kende og blive bevidst om sine (oftest uformulerede) leveregler: Hvilke automatiske reaktioner har jeg i min kommunikation?
 
Bogen lægger også op til, at man får kigget på sig selv i forhold til de andre: kollegerne, medarbejderne, chefen … og lærer en at sætte rammer for kommunikation. Der er grundige fif og værktøjer til at underbygge kommunikationen med sin krop og stemme – og konkrete råd om, hvordan man får det mest hensigtsmæssige frem i situationen. Og værktøjer til at arbejde konstruktivt med konflikter, at give og modtage kritik, at håndtere sine følelser i kommunikationen og meget mere.
 
Personlig kommunikation hjælper til at få en god dialog på arbejdspladsen.

Læs anmeldelse fra borsen.dk.

Dette er billigbogsudgaven af Rettidig omsorg.

Her har Jens Moberg et personligt ærinde: at fortælle om de grundtanker, der ligger bag hans ledelsesform. Det er en fortælling om hans egen bevægelse fra at blive udnævnt til chef til at blive valgt som leder af sine medarbejdere. Og det er en fortælling om en særlig måde at være leder på.

For Jens Moberg er omsorg et nøglebegreb: ”Det er vigtigt at drage den nødvendige omsorg for kunder og medarbejdere, i den rette dosis og i den rette form. Jeg er af den overbevisning, at hvis medarbejderne får rettidig omsorg, vil de sørge for den rettidige omhu, som er så vigtig for virksomheden og dens resultater”. Han kender også til modsætningen: ”I organisationer med en udbredt grad af ordreafgivelse og efterfølgende kontrol og repressalier gør medarbejderne, hvad de får besked på, fordi de er bange for chefen. Dette er management by fear. Sådanne organisationer og medarbejderne yder langt fra deres optimale.”

Jens Moberg er kendt for at skabe omsætning, præstation og bundlinjer. Gennem sin særlige lederstil har han fået sine organisationer til at præstere mere end de fleste. I Rettidig omsorg får man en sjældent personligt leveret opskrift på en ny og fremtidsrettet lederstil. Faktisk har man følelsen af at have været i selskab med lederen og personen Jens Moberg, når man har læst bogen – og i godt og lærerigt selskab!

Bogen er illustreret af Anders Morgenthaler.

Forfatterens royalties fra bogen bliver fordelt ligeligt mellem Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

Jens Moberg er nomineret til Årets leder 2009. Se, hvem der ellers er nomineret og stem her.

Steen Hildebrandt gav Rettidig omsorg seks huer i Børsen: Jens Moberg er obligatorisk ferielæsning.

Se interview med Jens Moberg på Børsen TV.

Lyt også til interview med Jens Moberg fra P1.

Jens Moberg var gæst i TV2 Lorry Ugen igen.

Rettidig omsorg er også nævnt på K Forum - på redaktionens sommerferie-læse-liste.

Læs også Lars Kolinds anmeldelse af Rettidig omsorg.

Læs også Klaus Lunds anmeldelse af Rettidig omsorg.

Hvis man låser sig fast på enten din eller min løsning på en konflikt, ender man i fjendskaber, retssager og krige. Stephen R. Covey viser den 3. vej – en vej, der ikke alene løser konflikter, men også fører til ny viden, udvikling og kreativitet.

Domstole i flere lande har forsøgt sig med mæglingsprocesser i stedet for retsprocesser – med høje succesrater til følge. Hvis de uenige parter forbliver fastlåst i deres ”min vej - din vej”-konstellation fører det oftest til dyre og langvarige retssager – og sjældent til, at nogen af parterne bliver tilfredse. Mæglingsprocesserne kan derimod løse op for en 3. vej, som ingen af parterne havde tænkt på før.

At tænke i en 3. vej er svært, men Covey giver her anvisninger til, hvordan man kan begynde at tænke på denne konfliktløsende måde. Den 3. vej er ikke bundet til love og retssale, men er en måde at tænke og handle på, der kan gavne enhver – både på arbejde, i privaten, hos børn i skolen, i samfundet og i hele verden.

Det er nogle simple tredjevejsspørgsmål, der skal stilles for at åbne for sin fastlåste tankegang, hvad enten det handler om konflikter med en kollega, med ægtefællen eller med modparten i en retssal. Covey giver gennem bogen gode eksempler på, hvordan man har arbejdet med den 3. vej – fra samarbejdsproblemer på arbejdspladser i forlængelse af omstruktureringer over Sandhedskommissionen i Sydafrika og til konflikter med håndværkeren, der ikke havde malet ens hus som aftalt.

De mange cases og eksempler kombineres løbende med øvelser i at tænke i tredjevejsspørgsmålet: Er du villig til at gå efter en løsning, der er bedre end det, vi hver især er kommet på indtil videre? Først når begge parter har svaret ja til dette, kan man definere succeskriterierne og skabe den 3. vej ved hjælp af kreativitet. Når denne synergi mellem parterne kommer i spil, skabes der nye løsninger, som ingen før havde tænkt på, samt udvikling.

Den 3. vej understreger, at det ikke er nemt at vælge denne vej, men viser med al tydelighed gennem mangefacetterede eksempler, hvordan denne tilgang til konfliktløsning og til tilværelsen kan gribe positivt ind i flere aspekter af livet.

Stephen R. Covey er kendt for 7 gode vaner – Personlig og professionel effektivitet, der stadig er en bestseller verden rundt. Han er medstifter af konsulentvirksomheden FranklinCovey og har en livslang karriere som internationalt anerkendt ledelses- og familierådgiver.

Dette er den klassiske, grundlæggende bog om Myers-Briggs' personlighedstyper. Gennem mange år har denne model til at bestemme vores personlighed været brugt til at sammensætte personer med forskellige evner for at opnå de bedste teams, lære personer at samarbejde bedre og give virksomheder mulighed for at forstå deres medarbejdere bedre.

Modellen kaldes MBTI og opdeler os alle i 16 typer, som vi har mere eller mindre repræsenteret i os. De kendteste af dem er 'Føle' over for 'Tænke' og 'Introvert' over for 'Ekstrovert'.

En meget benyttet klassiker for første gang på dansk.

Professionelle ildsjæle er en bog med interviews med succesfulde topledere, der har skabt store internationale virksomheder og tusinder af danske arbejdspladser, topledere indenfor kultur og sport samt magtfulde toppolitikere, der har opnået afgørende indflydelse i dansk politik.

Lars Larsen, direktør for JYSK, Morten Olsen, fodboldlandsholdets træner, Thyra Frank, plejehjemsleder og politiker, Anders Fogh Rasmussen, generalsekretær for NATO, Asger Aamund, iværksætter og stifter af Bavarian og Neurosearch, og flere andre fremtrædende personligheder fortæller, hvad der har skabt dem som ildsjæle - og hvordan de kan blive ved med at brænde for "sagen".

Ildsjæle er en nøgle til professionel succes og til fortsat velfærd i Danmark. Bogen fortæller på grundlag af anerkendt viden inden for udviklingspsykologi, hvad der skaber ilden hos os mennesker, og bogen giver en guide og et redskab til at spotte ildsjæle.
Ildsjæle har også et bud på, hvordan vi kan få flere ildsjæle - og hvordan vi hver især kan udvikle vores egen indre ildsjæl.
 

Manning og Stadil mødes i deres nye bog om interessen for personlig udvikling. De er enige om, at det her i livet ikke drejer sig om at snuppe et selvudviklingsfix eller finde den fuldendte opskrift på det gode liv, men om at man vokser som menneske ved at holde sig nysgerrig og åben. De øser af egne erfaringer og fra den inspiration, de selv har fået fra zenmestre, bedstemødre, vestens filosoffer og det levede liv. De har en ufrelst tilgang til emnet og taler i bogen befriende åbent om det, som har gjort dem til det, de er. Hos Manning og Stadil er der plads til både det spirituelle og en tur i byen. Det er på én gang en opsang, et oplæg og en opfordring: Find din personlige karma!

De tvivler ikke et sekund på, at man altid kan finde inspiration til at klare nye opgaver, droppe vanetænkningen og vokse med de udfordringer, man møder på sin vej. Det er aldrig for sent at blive den, du troede, du skulle være!

 

Forfatterne fortæller ærligt om egne erfaringer, om beslutninger og situationer, som har haft betydning for deres liv: om at slutte fred med sig selv og at holde den indre skyggedialog i ave. De fortæller om, hvordan de har fundet deres flow og passion – og reflekterer over, hvordan andre også kan gøre det. Læs også om lykke, død og relationerne til de mennesker, der betyder noget for én.

Manning og Stadil mødes i deres nye bog om interessen for personlig udvikling. De er enige om, at det her i livet ikke drejer sig om at snuppe et selvudviklingsfix eller finde den fuldendte opskrift på det gode liv, men om at man vokser som menneske ved at holde sig nysgerrig og åben. De øser af egne erfaringer og fra den inspiration, de selv har fået fra zenmestre, bedstemødre, vestens filosoffer og det levede liv. De har en ufrelst tilgang til emnet og taler i bogen befriende åbent om det, som har gjort dem til det, de er. Hos Manning og Stadil er der plads til både det spirituelle og en tur i byen. Det er på én gang en opsang, et oplæg og en opfordring: Find din personlige karma!

De tvivler ikke et sekund på, at man altid kan finde inspiration til at klare nye opgaver, droppe vanetænkningen og vokse med de udfordringer, man møder på sin vej. Det er aldrig for sent at blive den, du troede, du skulle være!

 

Forfatterne fortæller ærligt om egne erfaringer, om beslutninger og situationer, som har haft betydning for deres liv: om at slutte fred med sig selv og at holde den indre skyggedialog i ave. De fortæller om, hvordan de har fundet deres flow og passion – og reflekterer over, hvordan andre også kan gøre det. Læs også om lykke, død og relationerne til de mennesker, der betyder noget for én.

Manning og Stadil mødes i deres nye bog om interessen for personlig udvikling. De er enige om, at det her i livet ikke drejer sig om at snuppe et selvudviklingsfix eller finde den fuldendte opskrift på det gode liv, men om at man vokser som menneske ved at holde sig nysgerrig og åben. De øser af egne erfaringer og fra den inspiration, de selv har fået fra zenmestre, bedstemødre, vestens filosoffer og det levede liv. De har en ufrelst tilgang til emnet og taler i bogen befriende åbent om det, som har gjort dem til det, de er. Hos Manning og Stadil er der plads til både det spirituelle og en tur i byen. Det er på én gang en opsang, et oplæg og en opfordring: Find din personlige karma!

De tvivler ikke et sekund på, at man altid kan finde inspiration til at klare nye opgaver, droppe vanetænkningen og vokse med de udfordringer, man møder på sin vej. Det er aldrig for sent at blive den, du troede, du skulle være!

 

Forfatterne fortæller ærligt om egne erfaringer, om beslutninger og situationer, som har haft betydning for deres liv: om at slutte fred med sig selv og at holde den indre skyggedialog i ave. De fortæller om, hvordan de har fundet deres flow og passion – og reflekterer over, hvordan andre også kan gøre det. Læs også om lykke, død og relationerne til de mennesker, der betyder noget for én.

Hvad får man ud af at lytte til musik? Svaret er dannelse, personlig og følelsesmæssig udvik-ling, og at man bliver et bedre menneske – hvis man spørger Benjamin Koppel, jazzmusiker mm., og Casper Rongsted, coach og underviser mm.

Benjamin fortæller sin unikke historie om at vokse op med musik omkring sig, fra han var barn (og faldt i søvn bag sin far Anders Koppels hammondorgel på Bazars turneer) til voksenlivet som jazzmusiker. Benjamin øser af sine erfaringer med at lære, præstere og kreere i musik-kens verden, mens Casper viser, hvordan disse værdifulde redskaber og teknikker kan bruges til at skabe kreativitet og motivation i sit liv.

Koppel og Rongsted tager læseren ud af musikken og ind i livet – med værktøjer, anekdoter og øvelser.

På den vedlagte cd findes numre af Benjamin Koppel, som hver knytter sig til ét kapitel.
 

Hvad betyder barsel for dit arbejdsliv?

Det er vigtige valg, man skal træffe, før man går på barsel - og når man skal tilbage igen til det nye arbejdsliv som forælder. Bliv klædt på til at træffe beslutninger, der er rigtige for dit liv.

At få et barn er måske den største forandring nogensinde i vores liv - også i vores arbejdsliv! Børn og barsel har konsekvenser for livet – og for arbejdslivet: Skal man vælge karriere på fuld damp? Skal man vælge deltid og få mere tid til børnene? Hvad betyder det for løn og pension? Hvad hvis man er selvstændig? Hvordan med mænd og barsel?

Det vigtige er, at man tager forandringerne på sig – og tager den nye situation alvorligt, skriver forfatterne Lotte Kirkeby Hansen og Lene Wissing i deres nye bog På job efter barsel – Guide til dit nye arbejdsliv. De har skrevet en vigtig bog om, hvad barsel og børn betyder for ens professionelle liv.

En vigtig pointe er, at valg uløseligt hænger sammen med fravalg. Fravælger man en karriere i fuld fart, får man mere tid til sine børn - og omvendt! Man kan ikke få fuld tid til begge dele på en gang. Valget er individuelt. Men uanset hvad man vælger, er det sjovere og nemmere at leve med, jo mere bevidst, man er om, hvad det betyder for ens arbejdsliv. I På job efter barsel er der bl.a. kapitler om barsellovgivningen, om barsel som selvstændig, om barselvikaren, deltid og om mænd og barsel. I bogen er der interview med seks mødre og en far med vidt forskellige barselserfaringer.

Hvor alvorlige beslutningerne egentlig er, kan man læse i bogens interview med professor og arbejdsmarkedsforsker Nina Smith, der fortæller, hvorfor hun mener, at kvinder er dårligere arbejdskraft (end mænd), og hvad der skal til for at ændre det. For en privatansat kvinde med lang uddannelse koster det 6 % i løn pr. barsel resten af livet i forhold til hendes mandlige kolleger. Det er en af konsekvenserne af en barsel.
 

Du bliver en bedre leder ved at vide, hvem du er! For god ledelse handler ikke om at iklæde sig en bestemt rolle, men snarere om at kende sig selv og turde udvikle sig og sine medarbejdere.

”Der skal mod til, hvis man vil være en bedre leder!” Så kontant er budskabet i Tine Wepplers nye bog Smid masken – Veje til det personlige lederskab. ”Man skal turde smide masken, lære sig selv at kende – og ikke mindst: Turde være sig selv!” Tine Weppler sætter ord på, hvad der skal til for at udøve det personlige lederskab: ”Hvis man ikke lige har fået ’den fødte ledertype’ som vuggegave, må man arbejde for sagen. Og det kræver mod og selvindsigt!”

Bogen guider lederen igennem, hvordan man skal gøre, når man vil arbejde med sit personlige lederskab. Allerførst må man reflektere over, hvem man er, og hvordan man agerer som leder. Weppler beder først lederen kigge på sig selv: Kender man sine styrker og svagheder? Hvor-dan træder man i karakter? Hvilke værdier er vigtige? Og hvordan bruger man disse selvindsigter som ledelsesværktøjer i sin hverdag?

Bogens ærlige eksempler, anbefalinger og konkrete øvelser lægger op til et nøgternt kig indad. For hvad sker der egentlig, hvis man er konfliktsky? Hører man overhovedet efter, hvad andre signalerer? Ved omgivelserne egentlig, hvilke ambitioner man har med virksomheden?

Værktøjer til medarbejderrelationerne og -udviklingen er også et omdrejningspunkt: Hvordan er man den bedste leder for den enkelte? Hvordan får man kompetencer og kvaliteter i spil? Hvordan giver man dem plads, samtidig med man udsteder retning og formål? Og slutteligt: Hvordan er og agerer man i forhold til sin egen chef? Hvad gør man i ligeværdige ledergrupper? Hvordan holder man sig sin fremtidige karriere for øje?

Smid masken giver ledere værktøjer til og mulighed for at tage et 360-graders-tjek på sin egen lederrolle. Ledelse handler ikke om store teorier eller avancerede begreber. Ledelse starter med, at lederen forstår sig selv, sine medarbejdere og den øverste ledelse. Hvis man vil arbejde med det personlige lederskab, må man starte med at smide masken. Tør du?
 

Bogen tilbyder en ny måde at se verden på. Camilla Kring kalder det ”supernavigation”: Evnen til at navigere i en fleksibel verden, der forandrer sig hele tiden.

Kring tager fat om det nye arbejdsliv, hvor det fordres, at vi arbejder på selvvalgte tidspunkter. Det handler både om at arbejde sammen med fællesskabet og alene. Bogens beskriver, hvordan man skaber en fleksibel arbejdskultur med plads til individuelle valg i relation til arbejdstider og arbejdssteder.

Bogen overfører samme principper på samfundet. Hvordan skaber vi et mere fleksibelt samfund, der understøtter forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer? De samfundsmæssige rammer understøtter kun mennesker, der arbejder 8-16. Bogen agiterer for fleksible børnehaver, skoler og arbejdspladser, der understøtter menneskers forskellige arbejds- og livsrytmer, og giver konkrete og brugbare råd til såvel ledere og medarbejdere om, hvordan man tager styringen i sit eget liv og arbejder på den måde, der passer bedst til ens egen rytme.

Bogen tilbyder en ny måde at se verden på. Camilla Kring kalder det ”supernavigation”: Evnen til at navigere i en fleksibel verden, der forandrer sig hele tiden.

Kring tager fat om det nye arbejdsliv, hvor det fordres, at vi arbejder på selvvalgte tidspunkter. Det handler både om at arbejde sammen med fællesskabet og alene. Bogens beskriver, hvordan man skaber en fleksibel arbejdskultur med plads til individuelle valg i relation til arbejdstider og arbejdssteder.

Bogen overfører samme principper på samfundet. Hvordan skaber vi et mere fleksibelt samfund, der understøtter forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer? De samfundsmæssige rammer understøtter kun mennesker, der arbejder 8-16. Bogen agiterer for fleksible børnehaver, skoler og arbejdspladser, der understøtter menneskers forskellige arbejds- og livsrytmer, og giver konkrete og brugbare råd til såvel ledere og medarbejdere om, hvordan man tager styringen i sit eget liv og arbejder på den måde, der passer bedst til ens egen rytme.

Henrik Vejlgaard insisterer på at tale om livsstile, selv om man oftest taler om dem i ental. Han pointerer, hvordan forskelligheden i vores livsstile eksploderer her i det 21. århundrede, og hvordan samfundet er mere præget af større forskellighed i arbejdslivet, fritidsliv, etnicitet og religion end nogen sinde før.

Vejlgaard er som pioner inden for trend- og livsstilsforskning interesseret i, hvad vi gør, og hvordan vi klæder og opfører os. I sin nye bog På sporet af vores livsstile giver han et veloplagt signalement af forskellighederne i livsstile, som de udspiller sig i USA. Det amerikanske samfund er ofte ophavet til de mange livsstile, som derfra breder sig til de vesteuropæiske lande, herunder også Danmark.

”Ved at se på nutidens USA kan vi få et klarere billede af, hvordan danskernes livsstile vil udvikle sig i det 21. århundrede. Vi er på vej mod et samfund, hvor flere og flere mennesker ønsker være en del af en stamme.”, mener Henrik Vejlgaard. ”Og derfor er det relevant at se på, hvordan de eksisterende ’stammer’ har udtrykt og udtrykker sig i foregangslandet USA.”

Vejlgaard lægger i sin nye bog det puslespil, som vores mange forskellige livsstile repræsenterer. I modsætning til den generelle opfattelse er det billede, der viser sig, når puslespillet bliver lagt, ikke præget af kaos. Tværtimod: Udviklingen i vore livsstile følger et mønster, som står klart i takt med, at brikkerne bliver lagt i På sporet af vore livsstile. 

Vejlgaard er lidt træt af, at forskelligheder ofte bliver reduceret til en snak om fx etnicitet og religion, så i sin bog går han bag om alle de markører, der gør os forskellige – ikke mindst fritid, stil og seksualitet. 

Bogen rummer alle aspekter af begrebet livsstil og er fyldt med eksempler på livsstile og fortællinger om, hvordan de er opstået.
 

Den gængse forestilling om, at flere arbejdstimer skaber bedre resultater, vendes på hovedet i Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge.

Igennem 20 dybdegående interview udfolder Trine Kolding de effektive lederes karakteristika og viser, hvordan de opnår de nødvendige resultater på meget kortere tid end de fleste. 

Du får et unikt indblik i, hvordan ledere fra vidt forskellige brancher, herunder Maersk Line, Coloplast, CSC, Rosendahl Design Group, NCC gør, hvad andre anser for umuligt: De når deres mål på max. 40 timer om ugen.
 

Lederne indvier dig i de valg, erfaringer og prioriteringer, som udgør fællesnævnerne for deres arbejdsliv. Ved at gøre brug af deres strategier kan du gøre nøjagtig det samme: blive mere effektiv ved at arbejde mindre.
 

Bogen er til dig, der vil have konkrete anvisninger til, hvordan du får succes med en 40 timers arbejdsuge. Uanset om du selv er leder, på vej til at blive det eller ønsker praktiske, virksomme anvisninger til at optimere din effektivitet på arbejdet.

Bogen fremmer forståelsen for førstehjælp og er håndbog for den enkelte førstehjælper, som man kan slå op i.

Den indeholder korrekte anvisninger for førstehjælp, opdateret og ifølge de nyeste lovmæssige anvisninger. (Nye krav pr. 2011!)

Førstehjælperen er den vigtigste person i en ulykkessituation. Man kan ikke læse sig til at være en god førstehjælper, men hvis man først har lært det, kan denne bog hjælpe en til at huske, hvad man har lært!

Bogen kan også bruges som lærebog i forbindelse med kurser og med hjælp fra en kyndig instruktør.

Bogen fremmer forståelsen for førstehjælp og er håndbog for den enkelte førstehjælper, som man kan slå op i.

Den indeholder korrekte anvisninger for førstehjælp, opdateret og ifølge de nyeste lovmæssige anvisninger. (Nye krav pr. 2011!)

Førstehjælperen er den vigtigste person i en ulykkessituation. Man kan ikke læse sig til at være en god førstehjælper, men hvis man først har lært det, kan denne bog hjælpe en til at huske, hvad man har lært!

Bogen kan også bruges som lærebog i forbindelse med kurser og med hjælp fra en kyndig instruktør.

Hvornår er det arbejde at sende en mail?

De traditionelle rammer om arbejdet er forsvundet. Mange af os sætter selv rammerne for vores arbejde: Vi har ikke en fast arbejdstid. Vi får ikke en veldefineret opgave. Og vi er ikke altid helt sikre på, hvornår de aktiviteter, som vi har i løbet af dagen, falder inden for arbejdets rammer. Vi skal derfor lære at lede os selv i forhold til et arbejde, som langt fra er velafgrænset og veldefineret.

I denne bog definerer Anders Raastrup Kristensen dette arbejdsliv med flydende grænser og peger på udfordringerne ved selvledelse. Fx hvor er grænsen mellem familie- og arbejdsliv? Hvordan skal arbejdsopgaven planlægges og bestemmes. Hvordan defineres arbejdsaktiviteten? Fx hvornår er det en arbejdsaktivitet at læse en artikel, og hvornår er det personlig interesse?

Hvordan leder man medarbejdere, der leder sig selv?
Anders Raastrup Kristensen vil fyre den terapeutiske leder og føleledelse, som de sidste 10 års coaching-tsunami har skabt, og som gør medarbejderne til lederens individuelle udviklingsprojekter. Anders Raastrup slår på, at lederen igen skal have fokus på arbejdet: ”Arbejdet er det, som vi har fælles, når vi arbejder i en virksomhed. Arbejdet er det, som vi gør sammen og den drøm, som vi sammen prøver at realisere. Lederen skal sørge for, at medarbejderne hele tiden er bevidste om målet for arbejdet, og forklare ændringer i målet for dem, så de fortsat kan levere på de rigtige opgaver.”

Ledelse af selvledende medarbejdere skal sætte fokus på kernen i arbejdet. Hvordan skaber medarbejderen værdi? Og hvad skaber ikke værdi for virksomheden? Medarbejderne skal ledes til at gøre det rigtige i arbejdet. Denne opgave kan ikke overlades til medarbejderne alene, men skal ledes af ledelsen. En leder skal holde sine medarbejdere fast på målet, og lede medarbejderne så de kan lede sig selv.

I bogen kan man også teste, hvilken type medarbejder man er: ”Den selvrealiserende” eller ”Den selvbestemmende” medarbejder. Desuden kan det også give stof til eftertanke at tage testen: Hvilket billede bruger du på balancen i dit familie- og arbejdsliv. Er du en jonglør, linedanser, holder du regnskab, styres du af indre balance? osv. – og hvilke valg og fravalg kommer der ud af det?
 

Hvornår er det arbejde at sende en mail?

De traditionelle rammer om arbejdet er forsvundet. Mange af os sætter selv rammerne for vores arbejde: Vi har ikke en fast arbejdstid. Vi får ikke en veldefineret opgave. Og vi er ikke altid helt sikre på, hvornår de aktiviteter, som vi har i løbet af dagen, falder inden for arbejdets rammer. Vi skal derfor lære at lede os selv i forhold til et arbejde, som langt fra er velafgrænset og veldefineret.

I denne bog definerer Anders Raastrup Kristensen dette arbejdsliv med flydende grænser og peger på udfordringerne ved selvledelse. Fx hvor er grænsen mellem familie- og arbejdsliv? Hvordan skal arbejdsopgaven planlægges og bestemmes. Hvordan defineres arbejdsaktiviteten? Fx hvornår er det en arbejdsaktivitet at læse en artikel, og hvornår er det personlig interesse?

Hvordan leder man medarbejdere, der leder sig selv?
Anders Raastrup Kristensen vil fyre den terapeutiske leder og føleledelse, som de sidste 10 års coaching-tsunami har skabt, og som gør medarbejderne til lederens individuelle udviklingsprojekter. Anders Raastrup slår på, at lederen igen skal have fokus på arbejdet: ”Arbejdet er det, som vi har fælles, når vi arbejder i en virksomhed. Arbejdet er det, som vi gør sammen og den drøm, som vi sammen prøver at realisere. Lederen skal sørge for, at medarbejderne hele tiden er bevidste om målet for arbejdet, og forklare ændringer i målet for dem, så de fortsat kan levere på de rigtige opgaver.”

Ledelse af selvledende medarbejdere skal sætte fokus på kernen i arbejdet. Hvordan skaber medarbejderen værdi? Og hvad skaber ikke værdi for virksomheden? Medarbejderne skal ledes til at gøre det rigtige i arbejdet. Denne opgave kan ikke overlades til medarbejderne alene, men skal ledes af ledelsen. En leder skal holde sine medarbejdere fast på målet, og lede medarbejderne så de kan lede sig selv.

I bogen kan man også teste, hvilken type medarbejder man er: ”Den selvrealiserende” eller ”Den selvbestemmende” medarbejder. Desuden kan det også give stof til eftertanke at tage testen: Hvilket billede bruger du på balancen i dit familie- og arbejdsliv. Er du en jonglør, linedanser, holder du regnskab, styres du af indre balance? osv. – og hvilke valg og fravalg kommer der ud af det?