Den offentlige leder skal kunne levere offentlige ydelser i høj kvalitet i samspil med medarbejderne. Lederen træder ikke længere ind i en fast rolle, men træder i dag i karakter ved at skabe sit eget ledelsesrum. Ledelsesrummet skal fyldes ud og hele tiden skabes på ny. Bogens forfattere har på baggrund af deres erfaring med offentlige ledere, udvalgt otte rum, som er vigtige for den engagerede leder at fylde ud og arbejde med for at opnå succes med ledelse. Rummene er:

• Vilkår og kontekst for ledelse i dag
• Senmoderne lederroller
• Lederen som autoritet
• Lederens kompetencer til effektiv kommunikation
• Følelser på jobbet
• Brug følelserne med fornuft
• Hvordan udvikler du dig selv som leder?
• Få styr på hverdagens ledelse

Med praktiske eksempler, teori og refleksionsværktøjer hjælper denne bog lederen med at indrette sit personlige ledelsesrum. Bogen inspirerer lederen til at tænke over og udvikle sin personlige ledelsesstil og tilpasse den til netop de behov og situationer, som lederen møder i dagligdagen.
 

Den offentlige leder skal kunne levere offentlige ydelser i høj kvalitet i samspil med medarbejderne. Lederen træder ikke længere ind i en fast rolle, men træder i dag i karakter ved at skabe sit eget ledelsesrum. Ledelsesrummet skal fyldes ud og hele tiden skabes på ny. Bogens forfattere har på baggrund af deres erfaring med offentlige ledere, udvalgt otte rum, som er vigtige for den engagerede leder at fylde ud og arbejde med for at opnå succes med ledelse. Rummene er:

• Vilkår og kontekst for ledelse i dag
• Senmoderne lederroller
• Lederen som autoritet
• Lederens kompetencer til effektiv kommunikation
• Følelser på jobbet
• Brug følelserne med fornuft
• Hvordan udvikler du dig selv som leder?
• Få styr på hverdagens ledelse

Med praktiske eksempler, teori og refleksionsværktøjer hjælper denne bog lederen med at indrette sit personlige ledelsesrum. Bogen inspirerer lederen til at tænke over og udvikle sin personlige ledelsesstil og tilpasse den til netop de behov og situationer, som lederen møder i dagligdagen.
 

Danmark står over for en mangfoldighed af udfordringer i disse år. Udgiftspresset stiger, de offentlige opgaver vokser, og der bliver flere ældre og færre til at forsørge dem. Der skal leveres bedre velfærd for færre midler. En af vejene til at imødekomme disse udfordringer er et frugtbart samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Denne bog åbner en debat om disse nødvendige partnerskaber. Det handler om økonomi og nye løsninger, men også om ideologi, politik, fordomme og erfaringer. Der skal findes nye måder at løse opgaver på og nye måder at samarbejde på.

Velfærd skabes gennem det enkelte menneskes vilje til godhed. Derfor må enhver analyse af velfærd handle om det enkelte menneskes evne og vilje til at virkeliggøre det godes værdi.

Vi står ved en skillevej i historien. I den ene retning fører det at have nok i sig selv. I den an-den retning fører det at føle omsorg for den anden. Man kan ikke vælge begge dele. Uden generøsitet får vi et frygteligt samfund og en elendig verden. Men ethvert menneske kan ændre denne udvikling, hvis det vil. Derfor må vi undersøge godhedens væsen og mulighed. På dette grundlag hviler bogens undersøgelse af velfærd.
 

Ledelse af uddannelsesinstitutioner er et forsømt område. Men så meget desto mere påtrængende.
For hvis de danske uddannelsesinstitutioner skal udvikle sig, må vi bort fra, at det er underviseren alene, der tilvejebringer undervisningen. Der er brug for, at ledelsen på den enkelte institution aktivt arbejder med på undervisningen og samtidig inddrager underviserne i hele institutionens udvikling. Uden medarbejderne ingen forandringer.

Med levende beskrivelser fra ledere og medarbejdere på danske uddannelsesinstitutioner beskriver forfatterne udfordringer og dilemmaer og viser, hvordan et øget fokus på ledelse og samarbejde kan højne uddannelsernes kvalitet til glæde for medarbejdere, studerende – og for samfundet, som har brug for viden og uddannelse.
 

Ledelse af uddannelsesinstitutioner er et forsømt område. Men så meget desto mere påtrængende.
For hvis de danske uddannelsesinstitutioner skal udvikle sig, må vi bort fra, at det er underviseren alene, der tilvejebringer undervisningen. Der er brug for, at ledelsen på den enkelte institution aktivt arbejder med på undervisningen og samtidig inddrager underviserne i hele institutionens udvikling. Uden medarbejderne ingen forandringer.

Med levende beskrivelser fra ledere og medarbejdere på danske uddannelsesinstitutioner beskriver forfatterne udfordringer og dilemmaer og viser, hvordan et øget fokus på ledelse og samarbejde kan højne uddannelsernes kvalitet til glæde for medarbejdere, studerende – og for samfundet, som har brug for viden og uddannelse.
 

Christian S. Nissen tager læseren med på rejse ind i det offentliges ledelseslandskab. Det er en rejseberetning fra den offentlige sektors uvejsomme terræn, hvor Nissen beskriver de offentlige lederes mange udfordringer på vejen.

Bogen kan bruges af såvel kommunaldirektører og ministeriernes departementschefer som ledere i kommunale børneinstitutioner og på plejehjem – og alle de andre offentlige ledere derimellem.

Nissen har selv foretaget sådan en rejse gennem sit arbejdsliv i seks forskellige offentlige organisationer og har på sin egen færd studeret de meget forskellige kulturer, han har mødt. Det er bl.a. disse erfaringer og oplevelser, som ligger til grund for bogens skildring af den offentlige leders svære manøvrering imellem en lang række, ofte modstridende, krav og muligheder.

Rejsen ind i ledelsesland tager sin begyndelse med beslutningen om at sige ja til en lederstilling og slutter, når lederen går på pension eller bliver fyret. Undervejs hører vi om arbejdet med at lægge strategier og vanskelighederne med at føre dem ud i livet. Vi fejrer sejrene sammen med medarbejderne og får et indblik i de konflikter og magtkampe, som også er en del af lederens hverdag.

Bogen beskriver de kulturkløfter, en leder skal kunne skræve over, og de kolde bjergpas, der skal passeres. Med et skarpt blik for, hvordan der skal balances mellem politik og administration, mellem lovgivningens paragraffer og virkelighedens krav og mellem at være elsket og re-spekteret …, giver Nissen sit bud på, hvad det vil sige at være leder i det offentlige. Nissen dikterer ikke ruten, men lægger kortet åbent frem, og så gælder det om at finde sin egen vej gennem det offentliges ledelseslandskab.

Aldrig har det offentlige brugt så mange ressourcer på at servicere borgere, og aldrig har borgerne haft så store forventninger til service fra det offentlige. Jo mere service det offentlige giver, og jo mere forventningsfulde borgerne bliver, jo mere er det nødvendigt at være bevidst om, hvad der sker i mødet mellem borgeren og den offentligt ansatte.

Hvad enten der er tale om skole-hjem-samtalen, ekspeditionen ved borgerskranken eller kontakten mellem plejeansat og pårørende, så spiller kommunikationen med klienter, forældre, pårørende eller borgeren den afgørende rolle for borgerens opfattelse af kvaliteten af offentlig service.

Bedre borgerkontakter stiller skarpt på offentlige lederes ansvar for at motivere og sætte rammer for medarbejdere med borgerkontakt. Herudover introducerer bogen en række metoder til, hvordan offentlige ansatte kan styrke deres personlige kommunikation i mødet med borgeren.

Bogen er en del af Gyldendal Public, der henvender sig til ledere og medarbejdere i det offentlige.

Ledelse er kommet på dagsordenen i folkekirken de senere år. Selvom folkekirken er en stor organisation med mange tusinde ansatte, mange tusinde aktive frivillige, hvis aktiviteter involverer millioner af medlemmer, har der ikke været nævneværdig fokus på de emner, som sættes på dagsordenen i nyere ledelsesteori. Folkekirken fungerer med et hav af regler, men har næsten ingen tradition for eller teori om ledelse. Denne bog er den første, der tager fat på folkekirken som en organisation med behov for ledelse, netværk, kompetenceudvikling og samarbejde.

Ledelse af tro sætter ord på folkekirkens liv som en organisation med behov for ledelse. Den udfolder et aktuelt sprog om folkekirken som organisation og viser nogle principper for, hvordan ledelse i folkekirken kan udfolde sig i praksis. Forfatterne betragter folkekirken som en offentlig netværksorganisation og viser, hvilke præmisser der gælder for ledelse af et sådant netværk, så der udvikles kvalitet i opgaverne og skabes ny læring.

Selvom folkekirken er en organisation, har der ikke været tradition for at betragte den som en sådan. Og i forlængelse heraf har der heller ikke været tradition for at tale om ledelse i folkekirken. I det seneste årti er der dog sket forandringer, og en aktiv debat om ledelse i folkekirken har udfoldet sig. Debatten har i nogen grad været præget af had-kærlighed til ledelsesbegrebet, og det har været tydeligt, at debatten har savnet viden om og et fælles sprog for, hvad ledelse i folkekirken overhovedet er. 
 

Anmelderne skrev bl.a.

"Enhver, der er interesseret i at bevare folkekirken, bør læse denne bog, fordi forfatterne sætter kirken ind i et senmoderne perspektiv, og det på en sjælden kvalificeret, original, klog og konstruktiv måde – alene af omsorg for kirken og dens brugere."

- Peter Holm, www.kirkenikobenhavn.dk

Museer, teatre, musikhuse og orkestre mødes af krav fra mange sider: De skal undgå røde tal på bundlinjen. De skal formidle nationale værdier. De skal bidrage til sam-fundets innovation og vækst. De skal levere større, mere opsigtsvækkende oplevel-ser, mere dansk og ”noget til børnene”. De skal tilfredsstille forbrugernes ønsker om nye tilbud, der serverer kulturarven i appetitlig og fristende indpakning.

Dansk kulturliv har kompetente medarbejdere, der ud fra deres professionelle viden og erfaring dagligt forsøger at skabe oplevelser og indsigt til en interesseret del af befolkningen. Problemet er, at denne viden, kunnen og indsigt kan udfoldes langt mere, end det er tilfældet, og at de politiske beslutningsprocesser, institutionelle rammer og forståelsen af kulturproduktionen er meget snævre.

I Kulturens skjulte styrker pointerer Peter Hanke, at kulturinstitutionernes fremtidige rolle i det danske samfund skal styrkes! Det kræver forandringer, hvor først og fremmest det institutionelle system bør åbne sig og ændre sit eget syn på, hvad deres formål og identitet er. Ligesom de skal arbejde for mere intelligente og vedkommende evalueringsmetoder.

Denne bog peger i første omgang på en lang række uhensigtsmæssige tilstande i det kulturpolitiske og kulturinstitutionelle landskab. Dernæst går Peter Hanke på jagt efter de skjulte styrker, som kulturinstitutionerne sidder inde med. "Ekspertise, viden og erfaring bør rehabiliteres og stilles til rådighed for samfundet på nye måder" mener Peter Hanke og stiller disse spørgsmål:

• Hvad ville der ske, hvis eksperterne gik i samarbejde med befolkningen og skabte meningsfulde fællesskaber i institutionernes rammer i stedet for at sælge oplevelser, der alligevel kan fås bedre andre steder?

• Hvad ville der ske, hvis politikerne bad landets kulturinstitutioner om at inspirere befolkningen frem for at sælge billetter?

• Hvordan kan kulturinstitutionerne inddrage den unge, kritiske generation, der betragter verden som et tag-selv-bord, og hvor formel autoritet og vedtagne æstetiske normer bestandigt udfordres?

Velgørende organisationer og foreninger har historisk gode livsbetingelser i disse år. Danskerne vil som aldrig før gerne hjælpe – både med penge, tid og engagement. Men ikke alle organisationer er gearede til at bruge denne mulighed bedst muligt. Det danske
foreningslivs rødder i det frivillige arbejde og den folkelige forankring udgør en kæmpe styrke, men det frivillige, ulønnede arbejde har også skabt nogle dogmer om "det gode foreningsliv“. Bl.a. forventninger om, at de velgørende organisationer helst skal være en lille smule uprofessionelle, fordi det er med til at sikre fokus på sagen.

Det sætter forfatterne til Når idealer forenes med forretning et stort spørgsmålstegn ved! For sådan behøver det jo ikke at være!

Bogen viser, at moderne ledelse af velgørende organisationer kræver, at man mestrer en række meget forskellige discipliner: kommunikation, lobbyisme, inddragelse af frivillige, indsamlinger, kampagner, ledelse og økonomistyring samt et højt niveau for organisationens faglighed. Komplicerede discipliner hver for sig, men det er tilmed også afgørende, at de velgørende organisationer får koordineret dem, så alle disciplinerne sammen understøtter arbejdet for sagen.

De velgørende organisationer kan i dag gøre mere for den gode sag, end de har kunnet gøre på noget andet tidspunkt, hvis de vel at mærke forstår at udnytte mulighederne i samfundsudviklingen. Og det kan ske uden at tabe den folkelige forankring. Bogen viser, hvilke krav der stilles, og hvad de velgørende organisationer kan gøre for at indfri dem.

Det er her i bogen, de velgørende organisationer og foreninger finder opskriften på, hvordan de de kan gøre det maksimale for den gode sag – også fremover – og dermed fremtidssikrer sig til nye generationer – for sagens skyld!

Velgørende organisationer og foreninger har historisk gode livsbetingelser i disse år. Danskerne vil som aldrig før gerne hjælpe – både med penge, tid og engagement. Men ikke alle organisationer er gearede til at bruge denne mulighed bedst muligt. Det danske
foreningslivs rødder i det frivillige arbejde og den folkelige forankring udgør en kæmpe styrke, men det frivillige, ulønnede arbejde har også skabt nogle dogmer om "det gode foreningsliv“. Bl.a. forventninger om, at de velgørende organisationer helst skal være en lille smule uprofessionelle, fordi det er med til at sikre fokus på sagen.

Det sætter forfatterne til Når idealer forenes med forretning et stort spørgsmålstegn ved! For sådan behøver det jo ikke at være!

Bogen viser, at moderne ledelse af velgørende organisationer kræver, at man mestrer en række meget forskellige discipliner: kommunikation, lobbyisme, inddragelse af frivillige, indsamlinger, kampagner, ledelse og økonomistyring samt et højt niveau for organisationens faglighed. Komplicerede discipliner hver for sig, men det er tilmed også afgørende, at de velgørende organisationer får koordineret dem, så alle disciplinerne sammen understøtter arbejdet for sagen.

De velgørende organisationer kan i dag gøre mere for den gode sag, end de har kunnet gøre på noget andet tidspunkt, hvis de vel at mærke forstår at udnytte mulighederne i samfundsudviklingen. Og det kan ske uden at tabe den folkelige forankring. Bogen viser, hvilke krav der stilles, og hvad de velgørende organisationer kan gøre for at indfri dem.

Det er her i bogen, de velgørende organisationer og foreninger finder opskriften på, hvordan de de kan gøre det maksimale for den gode sag – også fremover – og dermed fremtidssikrer sig til nye generationer – for sagens skyld!

Manglen på visioner skader folkeskolen
Reformér folkeskolen grundlæggende! Ønsket er ofte formuleret, men sjældent med så megen vægt bag ordene som nu: Danmarks fremmeste ledelsesprofessor, Steen Hildebrandt, og landets førende professor i undervisning og skoleformer, Per Fibæk Laursen, har sat sig sammen og skrevet denne bog.

De retter ikke alene en hård kritik mod folkeskolens overlevelsesmuligheder i fremtidens samfund, men kommer også med skitser til, hvilke former fremtidens skoler kan få. De afdækker, hvilke krav og omstændigheder skolerne rent faktisk skal leve op til, og forklarer, hvad de nuværende folkeskoler var gode til engang.

Lappeløsninger og testtyranni
Politisk forandringsledelse savnes: ”Vi vurderer, at meget af det, der i de senere år er gennemført inden for folkeskolen, er lappeløsninger, som er resultater af alt for simple forlig uden særlige perspektiver og visioner. Der er behov for en politisk visionær og langsigtet indsats.” Hildebrandt og Fibæk Laursen kritiserer folkeskolen for at teste utilstrækkeligt og for det for-kerte på forkerte måder. De ser ingen sans for fremtidens krav i folkeskolens testtyranni.

Forandringslederskab, tak!
Hildebrandt og Fibæk Laursen foreslår organisationsudvikling af folkeskolen. Deres kritik går bl.a. på, at nutidens folkeskole er for rigid og for enstrenget til at leve op til andet end det in-dustrisamfund, som verden er ved at forlade. Og der skal god ledelse til for at forandre dette!

Hildebrandt og Fibæk Laursen savner ledelse på alle planer; både skoleledelse og klasseledelse. Men ikke den gammeldags kontrolledelse, hvor flere regler og systemer skal løse problemerne! Snarere ledelse, der besidder og udvikler relations- og netværkskompetencer.

Fremtidens skoler er fleksible
Vidensamfundets skoler skal være i dialog med deres lokale omgivelser. De skal bygges til fleksibilitet og lokalerne fyldes af mere procesorienteret undervisning. Vidensamfundets skoler skal udvikle en mere støttende, igangsættende og ledelsespræget lærerrolle. Og forfatterne anfører det vigtige princip: Fremtidens skoler må ikke bedømmes udelukkende med fortidens målestok – for kravene til eleverne i fremtiden er ikke de samme som i fortiden.

Manglen på visioner skader folkeskolen
Reformér folkeskolen grundlæggende! Ønsket er ofte formuleret, men sjældent med så megen vægt bag ordene som nu: Danmarks fremmeste ledelsesprofessor, Steen Hildebrandt, og landets førende professor i undervisning og skoleformer, Per Fibæk Laursen, har sat sig sammen og skrevet denne bog.

De retter ikke alene en hård kritik mod folkeskolens overlevelsesmuligheder i fremtidens samfund, men kommer også med skitser til, hvilke former fremtidens skoler kan få. De afdækker, hvilke krav og omstændigheder skolerne rent faktisk skal leve op til, og forklarer, hvad de nuværende folkeskoler var gode til engang.

Lappeløsninger og testtyranni
Politisk forandringsledelse savnes: ”Vi vurderer, at meget af det, der i de senere år er gennemført inden for folkeskolen, er lappeløsninger, som er resultater af alt for simple forlig uden særlige perspektiver og visioner. Der er behov for en politisk visionær og langsigtet indsats.” Hildebrandt og Fibæk Laursen kritiserer folkeskolen for at teste utilstrækkeligt og for det for-kerte på forkerte måder. De ser ingen sans for fremtidens krav i folkeskolens testtyranni.

Forandringslederskab, tak!
Hildebrandt og Fibæk Laursen foreslår organisationsudvikling af folkeskolen. Deres kritik går bl.a. på, at nutidens folkeskole er for rigid og for enstrenget til at leve op til andet end det in-dustrisamfund, som verden er ved at forlade. Og der skal god ledelse til for at forandre dette!

Hildebrandt og Fibæk Laursen savner ledelse på alle planer; både skoleledelse og klasseledelse. Men ikke den gammeldags kontrolledelse, hvor flere regler og systemer skal løse problemerne! Snarere ledelse, der besidder og udvikler relations- og netværkskompetencer.

Fremtidens skoler er fleksible
Vidensamfundets skoler skal være i dialog med deres lokale omgivelser. De skal bygges til fleksibilitet og lokalerne fyldes af mere procesorienteret undervisning. Vidensamfundets skoler skal udvikle en mere støttende, igangsættende og ledelsespræget lærerrolle. Og forfatterne anfører det vigtige princip: Fremtidens skoler må ikke bedømmes udelukkende med fortidens målestok – for kravene til eleverne i fremtiden er ikke de samme som i fortiden.

Tiden er inde til, at langt flere offentlige institutioner sætter borgerne i spil. Den offentlige sektors 800.000 ansatte står over for massive udfordringer – manglen på arbejdskraft, integrationsproblematikken, øget globalisering og, ikke mindst, voksende krav fra borgerne. Mange offentlige ansatte savner dog de værktøjer, som kan udløse borgernes ressourcer.

Bogens værktøjer styrker medarbejdere og ledere på alle niveauer til at kunne tage hånd om innovationsprocessen, til glæde for dem selv, deres kolleger, og de borgere, de er sat til at tjene. Gennem faserne fokusér, oplev, skab, og insistér præsenterer forfatterne en proces, som trin for trin fører et udviklingsprojekt fra den spæde start til en innovativ løsning, og viser hvordan man sikrer at den føres ud i livet.

Sæt borgeren i spil viser gennem historier og cases hvordan det er en øjenåbner at se verden udefra og ind med borgernes blik, og hvordan borgernes oplevelser kan danne grundlag for nytænkning. Endeligt tegner bogen en profil af den borgercentrerede offentlige organisation, som løbende inddrager borgernes perspektiv, og som bruger deres energi, viden og ønske om at bidrage. Bogen opfordrer til en forandring af den offentlige sektor til at blive mere serviceorienteret fra top til bund.

Bogen gør samtidig op med tre myter om involvering af borgerne: Borgerne skal ikke til at bestemme det hele, men systematisk indhentning af viden om deres hverdag kan omsættes til nye indsatser, der virker. Det tager heller ikke, alt i alt, flere ressourcer at involvere borgerne. Investeringen kommer flere gange igen, fordi nye løsninger kvalificeres og rammer plet. Det er heller ikke svært at afstemme forventninger med borgerne, for de kan godt forstå at ikke alle deres ideer og forslag bliver til virkelighed.

Eksemplerne på, at involvering af borgerne kan give inspiration og ny værdi, bobler da også op til overfladen i disse år. I Brønderslev involverer man elever, forældre og lærere i at udvikle fremtidens fantastiske folkeskole. I Odense sætter hospitalets ansatte sig i patientens sted for at forstå hvordan et patientforløb opleves i praksis. Og i København eksperimenterer en børnehave med at lade forældrene selv undersøge børnemiljøet og sammen med personalet få ideer til forbedringer.