International fodbold er på få år blevet en pengemaskine uden sidestykke. Tv-kontrakter for milliarder, kæmpe-sponsorater og fans, der nærmest slås om plads på stadion, har forgyldt fodboldens storhold fra Manchester over München til Madrid.
 
Fodbolden omsætter i dag for et beløb, der svarer til et mindre europæisk land, og forretningen vokser i et tempo, som kun få andre brancher kan matche. Men selvom pengene ruller lystigt, så taber de største aktører fortsat voldsomme summer og kæmper med transfer-inflation, spillerlønninger ude af kontrol og et bjerg af gæld. I skyggerne af en sport, som nogle frygter, er ved at sejre sig ihjel, lurer også asiatiske spilsyndikater, hvidvaskere og korrupte officials.
 
Spillet om milliarderne følger pengenes veje og vildveje i europæisk fodbold fra Donetsk i øst via de nordiske klubber til fodboldens europæiske hjerteland i bl.a. Tyskland, England og Spanien. Her møder man mediernes og markedsføringens tunge drenge, magtfulde magnater og ambitiøse klubfolk, der alle vil have en finger med i spillet om fodboldens fremtid.
 
– Fodbold, Champions Leage, UEFA og Landsholdet
– Økonomi og samfund

Bogen undersøger ’kønnets koder’ i forhold til temaet ’kvinder i ledelse’. Danmark har en rekordhøj erhvervsfrekvens for kvinder, men indtager en international bundplacering, når det gælder antallet af kvinder på de øverste ledelsesposter. Tendensen er klar: Jo højere ledelsesniveau, jo lavere andel af kvinder. Hvorfor det er sådan, er der gennem årene kommet mange bud på. Og utallige er de initiativer, der er sat i værk.

Ligestillingsproblematikker er komplekse og mangefacetterede. Årsagsforklaringerne, forståelsesmønstrene og løsningsforslagene er forskelligartede. Og det har en konsekvens: Problematikkens kompleksitet medfører, at det ikke bare bliver muligt, men også helt nødvendigt at være i stand til at se problematikken fra mange forskellige vinkler.

Denne bog taler for, at vi vedholder et fokus på køn. Vi må spørge til kønnets betydning; hvad gør kønnet? (effekt). Dets indhold og form; hvad er kønnet? (form). Og dets forandring; hvad kan kønnet blive til? (transformation).

Bogen taler for, at det er langt mere formålstjenligt at bevare og opdyrke mangfoldighedens mangfoldighed. I såvel samfundets som virksomhedernes ligestillingspolitik må vi føre en politik, hvor vi hører alle de forskelligartede stemmer og ser dem som ligeberettigede og selvstændige tilbud. Det er hverken konsensus, konflikt eller kompromis, men kreativ polyfoni, der er udfordringen i kønnets ledelse.

Kriser, globalisering, mangfoldighed, klimaforandringer og omlægning af energiproduktionen … Fremtiden byder på en sværm af hyppige radikale forandringer, og når omverdenen er turbulent og uforudsigelig, er det vanskeligere at bedrive ledelse. Men de radikale forandringer rummer også muligheden for at komme forandret og styrket ud på den anden side.

Hvordan? Det giver Bolette Christensen, Hanne Sundin og Lars Goldschmidt deres bud på i Radikale forandringer.

Bolette Christensen, direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt adjungeret professor på DTU og CBS samt direktør i DI og Hanne M. Sundin, konsulent i DI Videnrådgiverne er hver for sig kendte for deres ekspertiser og sætter sig for første gang sammen i anledning af bogen og giver deres bud på nutidens og fremtidens ledelse. De ønsker med den nye bog at fokusere på de tre vigtigste aspekter, som ledere i danske virksomheder skal forholde sig til:

• Mangfoldighed: Rust din virksomhed til mangfoldighed inden for køn, etnicitet, uddannelsesbaggrund, seksualitet, holdninger …

• Følgeskab: Halvdelen af ledelsesrelationen er lederen. Den anden halvdel er medarbejderen - følgeskabet. Lederen kan gøre meget, men ikke ret meget alene. Derfor skal lederen skabe plads til medarbejdernes ansvarstagen og medledelse.

• Og de tre hovedværktøjer: Lean, robust og adræt. Lean kan bruges som effektiviseringsværktøj, Robust, som risikostyringsværktøj og Adræt, som omstillingsværktøj. De tre værktøjer kan anvendes samtidigt og i forskellige faser i forløbet gennem den radikale forandring.

Lederen til nutiden skal være robust og adræt, være refleksiv og tænke i mangfoldighed. Hun skal forstå at skabe følgeskab og begejstring blandt medarbejderne.  

Udover at forfatterne bruger deres egne erfaringer som hhv. ledere og medarbejdere under radikale forandringer rummer bogen også interviews med fire markante topledere: Lars Munch fra JP/Politiken, Ingelise Boganson fra Alectia, Birgit W. Nørgaard indtil for nylig hos Carl Bro/Grontmij og Niels Højbjerg nu stadsdirektør i Århus tidligere leder af Fyns amt. Deres gennemgående citater giver ledelsesrefleksionerne i bogen kød og blod.

Det er ikke nogen nyhed, at den unge rebel er interessant for industrien. Han har altid været attraktiv, fordi han er cutting edge, på forkant med alt hvad der er nyt. Han lever på kanten, bryder med de etablerede samfundsstrukturer, stiller spørgsmålstegn ved autoriteter og vigtigst af alt tager afstand fra mainstreamkulturen. De seneste 10 år har begrebet modkultur fået en helt ny betydning og en noget anden funktion.

Modkultur anno 2010’erne præger markedet i en sådan grad, at man paradoksalt nok kan tale om, at den i dag er blevet konsumerismens grundvilkår.  Med de nye medier som våben har  modkulturelle grupper haft succes med at udfordre de traditionelt økonomiske magtstrukturer.

For at være med på fremtidens marked er det afgørende at turde eksperimentere og gå i dialog med alternativer. Sat på spidsen: For at være med skal du være imod.

Denne bog kommer med løsningsforslag til, hvordan man som virksomhed kan forstå og samtidig finde alternative veje til at imødekomme de nye vilkår.

Zornig – vrede er mit mellemnavn er Lisbeth Zornig Andersens vidnesbyrd om sin egen opvækst

Zornig er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende. 

Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet, skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede.

Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum – og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner.

Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder.

Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!

Velfærd skabes gennem det enkelte menneskes vilje til godhed. Derfor må enhver analyse af velfærd handle om det enkelte menneskes evne og vilje til at virkeliggøre det godes værdi.

Vi står ved en skillevej i historien. I den ene retning fører det at have nok i sig selv. I den an-den retning fører det at føle omsorg for den anden. Man kan ikke vælge begge dele. Uden generøsitet får vi et frygteligt samfund og en elendig verden. Men ethvert menneske kan ændre denne udvikling, hvis det vil. Derfor må vi undersøge godhedens væsen og mulighed. På dette grundlag hviler bogens undersøgelse af velfærd.
 

Hvad betyder barsel for dit arbejdsliv?

Det er vigtige valg, man skal træffe, før man går på barsel - og når man skal tilbage igen til det nye arbejdsliv som forælder. Bliv klædt på til at træffe beslutninger, der er rigtige for dit liv.

At få et barn er måske den største forandring nogensinde i vores liv - også i vores arbejdsliv! Børn og barsel har konsekvenser for livet – og for arbejdslivet: Skal man vælge karriere på fuld damp? Skal man vælge deltid og få mere tid til børnene? Hvad betyder det for løn og pension? Hvad hvis man er selvstændig? Hvordan med mænd og barsel?

Det vigtige er, at man tager forandringerne på sig – og tager den nye situation alvorligt, skriver forfatterne Lotte Kirkeby Hansen og Lene Wissing i deres nye bog På job efter barsel – Guide til dit nye arbejdsliv. De har skrevet en vigtig bog om, hvad barsel og børn betyder for ens professionelle liv.

En vigtig pointe er, at valg uløseligt hænger sammen med fravalg. Fravælger man en karriere i fuld fart, får man mere tid til sine børn - og omvendt! Man kan ikke få fuld tid til begge dele på en gang. Valget er individuelt. Men uanset hvad man vælger, er det sjovere og nemmere at leve med, jo mere bevidst, man er om, hvad det betyder for ens arbejdsliv. I På job efter barsel er der bl.a. kapitler om barsellovgivningen, om barsel som selvstændig, om barselvikaren, deltid og om mænd og barsel. I bogen er der interview med seks mødre og en far med vidt forskellige barselserfaringer.

Hvor alvorlige beslutningerne egentlig er, kan man læse i bogens interview med professor og arbejdsmarkedsforsker Nina Smith, der fortæller, hvorfor hun mener, at kvinder er dårligere arbejdskraft (end mænd), og hvad der skal til for at ændre det. For en privatansat kvinde med lang uddannelse koster det 6 % i løn pr. barsel resten af livet i forhold til hendes mandlige kolleger. Det er en af konsekvenserne af en barsel.
 

Alle mennesker har en indre leder – også børn og unge! Stephen R. Covey, forfatter til 7gode vaner, fortæller i denne bog, hvordan vi kan komme i kontakt med vores indre leder.

Covey antager, at ethvert barn er vigtigt og har noget værdifuldt at bidrage med – og at der i ethvert barn ligger sande lederevner gemt. Mange af evnerne ses sikkert allerede, men de skal plejes og dyrkes for for alvor at udfolde sig. Disse tanker om, hvordan man kan ruste børnene til deres egen fremtid – og gøre dem i stand til at vælge til og fra på et godt grundlag – har flere skoler allerede taget til sig. Og flere er på vej.

I Min indre leder følger man helt konkret en lærer, der med ildhu, får hele sin skole til at indføre Coveys lederskabsprincipper. Man hører om, hvordan denne skole, såvel som en række an-dre skoler, konkret har arbejdet med vanerne og principperne. Desuden er der kapitler dedikeret til, hvordan forældre dels kan støtte skolens arbejde, og dels kan arbejde med principperne derhjemme. Bogen er fyldt med råd, vejledninger og erfaringer.

De fleste af bogens eksempler er fra USA, men på Klostermarksskolen i Roskilde har man i de seneste år etableret et udviklingsarbejde omkring 7 gode vaner. Et kapitel i bogen handler om dette udviklingsarbejde. De har samarbejdet med konsulentvirksomheden FranklinCovey, som Stephen R. Covey er medgrudlægger af, om udviklingsprojektet.

Danske virksomheder producerer, sælger og udvikler allerede i Kina. Men hvad bliver det næste skridt? Mød nogle af de mest succesfulde danske erhvervsfolk i Kina, lær af deres dyrt købte erfaringer og få deres bud på den næste bølge, som allerede er i gang.

Kina er en uundgåelig del af danske virksomheders fremtid. Verdensbilledet er ved at vende, og det er sandsynligt at flere danske virksomheder om få år er ejet af kinesere. Men det skal ikke afholde danske virksomheder fra at gøre Kina til omdrejningspunkt for deres globale strategier. Der er nemlig ingen vej uden om. Derfor skal vi engagere os på alle planer og sørge for at få en bid af den voksende kinesiske lagkage.

I Sweet & Sour kan du blandt andre møde de to danskere bag Bestsellers milliard-forretning med op mod 3.000 modebutikker i Kina - Dan Friis og Allan Warburg, som i fællesskab har skabt en af de største succeshistorier i Kina og for første gang deler ud af deres personlige erfaringer og forretningshemmeligheder.

Andre har været mere uheldige. Carlsberg er for eksempel blevet udråbt som miljøsvin i kinesiske medier, og Arla endte i centrum af Kinas største mælkeskandale.

At lave forretninger i Kina er som en sursød sovs, der på en gang smelter på tungen og efterlader en bitter eftersmag, men alligevel er en uundværlig del af et godt kinesisk måltid
 

Bogen tilbyder en ny måde at se verden på. Camilla Kring kalder det ”supernavigation”: Evnen til at navigere i en fleksibel verden, der forandrer sig hele tiden.

Kring tager fat om det nye arbejdsliv, hvor det fordres, at vi arbejder på selvvalgte tidspunkter. Det handler både om at arbejde sammen med fællesskabet og alene. Bogens beskriver, hvordan man skaber en fleksibel arbejdskultur med plads til individuelle valg i relation til arbejdstider og arbejdssteder.

Bogen overfører samme principper på samfundet. Hvordan skaber vi et mere fleksibelt samfund, der understøtter forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer? De samfundsmæssige rammer understøtter kun mennesker, der arbejder 8-16. Bogen agiterer for fleksible børnehaver, skoler og arbejdspladser, der understøtter menneskers forskellige arbejds- og livsrytmer, og giver konkrete og brugbare råd til såvel ledere og medarbejdere om, hvordan man tager styringen i sit eget liv og arbejder på den måde, der passer bedst til ens egen rytme.

Han bliver kaldt både ”stjerneadvokat” og ”Bagmandspolitiets hårdeste modstander” i medierne, den garvede forsvarsadvokat Ebbe Mogensen, der i årtier har kæmpet i retssalene for bl.a. kendte erhvervsfolk, der tiltales for økonomisk kriminalitet: Kurt Thorsen, Per Villum Hansen, Bjørn Stiedl, Michael Ljungmann, Kay Wilhelmsen, Klaus Riskær Pedersen for blot at nævne nogle få klienter.

Ebbe Mogensen tilbringer fire ud af ugens fem dage i retten, hvor hans skarpe tunge, benhårde forsvar og ikke mindst taktiske evner har gjort ham til et forbillede, ja næsten en levende legende, for mange kolleger - og flere af hans sager vil forblive i historiebøgerne. Selv om økonomisk kriminalitet er hans speciale, har en af hans største forsvarssager nogensinde været forsvaret af reserveofficer Annemette Hommel, der under stor mediebevågenhed blev kaldt hjem fra Irak, tiltalt for tortur. Hommel-sagen blev med knivskarpe angreb på Forsvarets topfolk en personlig sag for Ebbe Mogensen, det var payback time: Han er uddannet officer med top-karakterer, men forlod i sin tid Forsvaret og sagde farvel en lysende karriere efter et bittert opgør med den absolutte militære top.

I bogen afslører han for første gang, hvordan han strategisk arbejder med sine sager, og bogen opruller historierne bag nogle af de mest spændende og til tider dramatiske sager, som han har været forsvarer i. 

Men hvem er Ebbe Mogensen, når han har lagt forsvarerens røde kappe og sætter kursen mod hjemmet nord for København? For første gang fortæller Ebbe Mogensen åbent om sin opvækst, sine ambitioner og lynkarriere i Forsvaret, og bogen tegner et dybt personligt portræt af Danmarks nok tungeste forsvarsadvokat i mands minde.
 

Henrik Vejlgaard insisterer på at tale om livsstile, selv om man oftest taler om dem i ental. Han pointerer, hvordan forskelligheden i vores livsstile eksploderer her i det 21. århundrede, og hvordan samfundet er mere præget af større forskellighed i arbejdslivet, fritidsliv, etnicitet og religion end nogen sinde før.

Vejlgaard er som pioner inden for trend- og livsstilsforskning interesseret i, hvad vi gør, og hvordan vi klæder og opfører os. I sin nye bog På sporet af vores livsstile giver han et veloplagt signalement af forskellighederne i livsstile, som de udspiller sig i USA. Det amerikanske samfund er ofte ophavet til de mange livsstile, som derfra breder sig til de vesteuropæiske lande, herunder også Danmark.

”Ved at se på nutidens USA kan vi få et klarere billede af, hvordan danskernes livsstile vil udvikle sig i det 21. århundrede. Vi er på vej mod et samfund, hvor flere og flere mennesker ønsker være en del af en stamme.”, mener Henrik Vejlgaard. ”Og derfor er det relevant at se på, hvordan de eksisterende ’stammer’ har udtrykt og udtrykker sig i foregangslandet USA.”

Vejlgaard lægger i sin nye bog det puslespil, som vores mange forskellige livsstile repræsenterer. I modsætning til den generelle opfattelse er det billede, der viser sig, når puslespillet bliver lagt, ikke præget af kaos. Tværtimod: Udviklingen i vore livsstile følger et mønster, som står klart i takt med, at brikkerne bliver lagt i På sporet af vore livsstile. 

Vejlgaard er lidt træt af, at forskelligheder ofte bliver reduceret til en snak om fx etnicitet og religion, så i sin bog går han bag om alle de markører, der gør os forskellige – ikke mindst fritid, stil og seksualitet. 

Bogen rummer alle aspekter af begrebet livsstil og er fyldt med eksempler på livsstile og fortællinger om, hvordan de er opstået.
 

Hvad skal vi leve af i Danmark? Hvordan skaber vi de vækstvirksomheder, der fremover skal finansiere voresvelfærd?Det sker af sig selv i den skov af små og mellemstore virksomheder, der er skabt og ledes af deres ejere.Det er dem, denne bog handler om.

Vi hører så meget om de store børsnoterede og internationale virksomheder. Men gruppen af små og mellemstore ejerledede virksomheder er faktisk den mest udbredte virksomhedstype i Danmark.

Vi kommer bag om dagligdagens udfordringer, følger med i udviklingen af nye produkter og tager med til USA til prisoverrækkelse. Carsten Steno rapporterer fra hverdagen i de ejerledede virksomheder. Han viser, at det er her, vi ser den største innovation, nytænkning og succes. Det er derfor ejerlederne, vi bør satse på.

Bogen er vigtig og medrivende læsning om en gruppe virksomheder, der normalt ikke er i fokus – selv om de udgør Danmarks fremtid.

Læs mere på bogens hjemmeside: http://devirkeligehelte.dk/

Bogen fik fem stjerner på borsen.dk. Læs anmeldelsen.

”Carsten Steno har skrevet en fin, poetisk portrætbog om disse – erhvervslivets virkelige helte. Han går tæt på og skildrer med stor indføling ejerledernes helt særlige vilkår og stil som skabere, udviklere, sælgere og virksomhedsledere.”
Berlingske, Søren Hougaard, CBS, direktør og professor i entrepreneurship
 

Læs anmeldelsen fra Kommunikationsforum. 

Læs artikel på Metal Supply.

Læs artikel på Håndværkerrådets hjemmeside.
 
 

Den fantastiske historie om en mand og hans drøm om at udrydde fattigdom!

Vikram Akula satte som den første mikrolån i system og udbredte dem til store dele af Indien og resten af verdenen. Han er en stor inspirationskilde for de store hjælpeorganisationer, der pludselig står med et nyt redskab til at skabe hjælp til selvhjælp.

Mikrolån er meget små lån på fx 10-20 dollars. De udbetales primært til kvinder, som i meget store dele af den tredje verden er dem, der styrer familiens økonomi. Lånet kan gå til at købe et par høns, for at kunne sælge æg på det lokale marked. Lånet kan også dække udgifterne til at reparere en motor og købe en båd, så en familie fx kan lave en lille fiskeforretning.

Det er en hjertevarm fortælling om at hjælpe andre til at hjælpe sig selv. Og det er en inspirerende og gribende fortælling om at forfølge sin drøm og mod alle ods nå sit mål. Et meget ambitiøst mål.

Museer, teatre, musikhuse og orkestre mødes af krav fra mange sider: De skal undgå røde tal på bundlinjen. De skal formidle nationale værdier. De skal bidrage til sam-fundets innovation og vækst. De skal levere større, mere opsigtsvækkende oplevel-ser, mere dansk og ”noget til børnene”. De skal tilfredsstille forbrugernes ønsker om nye tilbud, der serverer kulturarven i appetitlig og fristende indpakning.

Dansk kulturliv har kompetente medarbejdere, der ud fra deres professionelle viden og erfaring dagligt forsøger at skabe oplevelser og indsigt til en interesseret del af befolkningen. Problemet er, at denne viden, kunnen og indsigt kan udfoldes langt mere, end det er tilfældet, og at de politiske beslutningsprocesser, institutionelle rammer og forståelsen af kulturproduktionen er meget snævre.

I Kulturens skjulte styrker pointerer Peter Hanke, at kulturinstitutionernes fremtidige rolle i det danske samfund skal styrkes! Det kræver forandringer, hvor først og fremmest det institutionelle system bør åbne sig og ændre sit eget syn på, hvad deres formål og identitet er. Ligesom de skal arbejde for mere intelligente og vedkommende evalueringsmetoder.

Denne bog peger i første omgang på en lang række uhensigtsmæssige tilstande i det kulturpolitiske og kulturinstitutionelle landskab. Dernæst går Peter Hanke på jagt efter de skjulte styrker, som kulturinstitutionerne sidder inde med. "Ekspertise, viden og erfaring bør rehabiliteres og stilles til rådighed for samfundet på nye måder" mener Peter Hanke og stiller disse spørgsmål:

• Hvad ville der ske, hvis eksperterne gik i samarbejde med befolkningen og skabte meningsfulde fællesskaber i institutionernes rammer i stedet for at sælge oplevelser, der alligevel kan fås bedre andre steder?

• Hvad ville der ske, hvis politikerne bad landets kulturinstitutioner om at inspirere befolkningen frem for at sælge billetter?

• Hvordan kan kulturinstitutionerne inddrage den unge, kritiske generation, der betragter verden som et tag-selv-bord, og hvor formel autoritet og vedtagne æstetiske normer bestandigt udfordres?

Den store præstation er en bog om, hvad der skal til, for at danskerne igen begynder at gøre sig umage og mærker glæden, når den store præstation er ambitionen og målet! Sådan er det ikke i dag. Danmark er blevet et gennemsnitsland! Vi rækker ikke længere ud efter det  ypperste og det excellente – efter stjernerne og drømmene, og vi skal passe på, at vi ikke mister lysten og modet til at gøre en forskel i den globale verden.

Den store præstation er praktik. I mødet med en række markante high performere inden for sport, kunst, videnskab og erhvervsliv, som dagligt arbejder med at få mennesker til at præstere bedre, giver forfatterne deres bud på, hvordan man ud fra nogle få anbefalinger kan skabe mere værdi og bedre resultater.
 

Bogen tilbyder viden og konkrete redskaber til ledere og alle andre, som ønsker at skabe den store præstation i fællesskab med andre. En af dens hovedpointer er, at „godt nok“ ikke er et svar, der matcher de udfordringer, Danmark og verden i denne tid står over for. 
 

Det er ikke kun de få, der kan være talentfulde. Talent er noget særligt, men man behøver hverken være Mozart, Picasso eller von Trier for at være talentfuld. Det er faktisk muligt for os alle at finde og udvikle vores egne og andres talenter.

I denne bog bider Claus Buhl sig fast i spørgsmålet om, hvordan man finder og fremmer et talent. Han søger hjælp hos verdens førende forskere for at få fat i den bedste viden, der er på området, og undersøger og interviewer virkelige talenter, som har fået succes - i jagten på de elementer i deres udvikling, der har været de afgørende. Claus Buhl vil finde ud af, om elementerne kan kopieres, så vi kan håndtere dem og bruge dem bevidst. For hvis de kan kopieres, så kan elementerne ikke alene fremme de fås talenter, men løfte talenterne frem hos os alle.

Med resultater fra aktuel forskning, med masser af eksempler og igennem en række nye interviews med bl.a. designeren Per Mollerup, filminstruktøren Kristian Levring, komponisten Anders Brødsgaard og grøn-marketing pioneren John Grant, fortæller Claus Buhl engagerende og inspirerende om betingelserne for at finde og udvikle et talent. 

Læs også Claus Buhls artikel på Kforum om talent.

Uffe Elbæk, kaospilot, kulturel græsrod, social aktivist, iværksætter, uddannelsesmand, beslutningstager og meningsdanner, deler her i bogen gavmildt ud af sine erfaringer fra et langt liv som leder og forandringsagent.

Bogen er først og fremmest en personlig historiefortælling, men den rummer samtidig faglig refleksion, modeller og inspirerende øvelser, og undervejs tager Uffe Elbæk læseren med til så vidt forskellige geografiske steder som Århus, Moskva, Kiruna, San Francisco, Durban, Dublin, Reykjavik, Havana, Hong Kong, London og København. 

Ledelse på kanten er skrevet på en god blanding af sult, glæde og nysgerrighed. Sult efter at se nye mønstre og sammenhænge. Glæde over livets mangfoldighed. Og nysgerrighed efter at komme helt ud til kanten – derud hvor det først rigtig bliver interessant.

Kort opsummering af de enkelte kapitler:

Find gaven i problemet: Historien om en gruppe socialt udsatte unge der får selvtilliden og selvrespekten tilbage gennem deres deltagelse i et anarkistisk gadecirkus-projekt. Budskabet i fortællingen er, at der i alle problemer og kriser gennem sig en gave. Året er 1982 og scenen er Danmarks næststørste by, Århus.

Lyt til de stille signaler: Historien om det store kultur-ungdomsprojekt Next Stop Sovjet, hvis ambition var at sende 2000 unge fra Skandinavien ind over den Sovjetiske grænse i efteråret 1989. Målet var at komme til Moskva og gennemføre en stor rockkoncert på Den Røde Plads foran Kreml. Budskabet i fortællingen er, at vi skal blive langt bedre til at identificere og lytte til de signaler, der ikke fanges af den officielle radar. Året er 1989, og scenen er Århus og Moskva.

Når fremtiden rører ved dig: Historien om hvordan KaosPilot-uddannelsen bliver etableret og hvad der skulle til, før bogens forfatter besluttede sig for at sige ja til jobbet som rektor for uddannelsen. Budskabet i fortællingen er hvor vigtigt det er, at der er overensstemmelse mellem det hovedet, hjertet og kroppen fortæller er det rigtige at gøre. Året er 1991, og scenen er Nordlys i Kiruna.

Skab små succeser – også når du er på vej ned: Historien om hvordan KaosPiloterne overvinder sin første alvorlige økonomiske krise med hjælp fra både den daværende danske kulturminister Jytte Hilden og et personligt brev fra Hillary Clinton. Budskabet i fortællingen er, hvor vigtigt det er at kunne kickstarte sin egen motivation og kampgejst – også selvom alt ser sort ud. Året er 1993, og scenen er Århus.

Lær af dine fejl: Historien om KaosPiloternes første uddannelsesoutpost i San Francisco og ikke mindst om et fejlslagent sponsormøde med direktøren for en af USA’s største banker. Budskabet i fortællingen er, hvordan du kan lære af dine egne fejl. Året er 1996, og scenen er San Francisco.

Tænk som en surfer: Historien om KaosPiloternes anden outpost i Durban, Sydafrika. Budskabet i fortællingen er spørgmålet, om vi forstår, hvorfra den næste store sociale, kulturelle, teknologiske eller økonomiske forandringsbølger kommer i samfundet? Året er 2001, og scenen er Durban.

Hold hovedet koldt og hjertet varmt: Historien om konflikten mellem KaosPiloterne og den nuværende konservative-liberale danske regering. En konflikt der betød, at KaosPiloterne var ved at få samme skæbne som Bauhaus-skolen i Tyskland i 30’erne. Men en bevidst kærlighedskampagne ændrede udfaldet. Budskabet i fortælling er, hvor vigtigt det er at holde hovedet koldt og hjertet varmt, når du står midt i en altomfattende organisatorisk og politisk krise. Året er 2003, og scenen er Århus og Dublin.

Hvem er inviteret med til bords? Historien om en middagssamtale med den tidligere Islandske Præsident, Vigdis Finnbogadóttir. Hen over fiskesupper på restauranten i den islandske hovedstad diskuteres feminisme, mænd der bliver bange for mænd og forholdet til magt i organisationer. Budskabet i fortællingen er, hvor vigtigt det er, at såvel organisationer som nationer har en bevidst mangfoldighedsstrategi. Året er 2005, og scenen er Reykjavik.

Lommer af kreativ modstandskraft: Historien om besøget på en hemmelig homo-danseklub i Havana og mødet med den kulturelle undergrund på Cuba. Budskabet i fortællingen er, at i alle organisationer og samfund er der lommer af kreativ modstandskraft. Og at det ofte er disse mennesker – disse kreative enzymer – der er altafgørende for den sociale og kulturelle innovation i samfundet. Året er 2005, og scenen er Havana.

Det rigtige valg? Historien om forfatterens tur til Hong Kong umiddelbart efter at han var stoppet som rektor på KaosPiloterne. Og hvordan han blev headhuntet til at være direktør for den internationale LGBT-begivenhed World Outgames. Budskabet i fortællingen er, at det ikke er svært at vælge mellem noget, der er godt, og noget, der er dårligt. Men hvis man skal vælge mellem noget, der er godt, og noget, der er godt, så står man over for en beslutningsudfordring af de større. Året er 2006, og scenen er Hongkong.

Succes på trods af spøgelser: Historien om hvor svært det kan være at arbejde sammen med andre, hvis ens personlige dramaer (symboliseret som spøgelser) støjer så meget, at det overskygger det nøgterne professionelle samarbejde. I dette tilfælde realiseringen af World Outgames i København. Budskabet i fortællingen er, at det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvilke personlige dramaer man tager med sig ind i en ny arbejdssammenhæng. Året er 2009, og scenen er København.

Rollemodeller, kreative outsidere og faglige rådgivere: Historien om mindehøjtideligheden for Anita Roddick. Budskabet i fortællingen er, hvor vigtigt det er, hvilke rollemodeller og faglige rådgivere vi vælger at få i vort liv. Og ikke mindst, hvordan man kan bruge dem til at træffe de rigtige beslutninger. Året er 2008 og 2009, og scenen er London og København.

Jeg drømmer om et andet skema: Historien om forfatterens mor og hendes involvering i modstandskampen under anden verdenskrig. Men også om hvordan glæden og håbet om en bedre fremtid bliver givet videre fra den ene generation til den anden. Budskabet i fortællingen er, at vi har brug for et andet (samfunds) skema, hvis vi skal løse de voldsomme udfordringer som verden i dag står over for. Året er 2008, og scenen er Kullen i Sverige.

Slutreplik og tak: Afsluttende kommentar og tak til de mennesker som forfatteren har været i dialog med undervejs i skriveprocessen.
 
 

Kriser, globalisering, mangfoldighed, klimaforandringer og omlægning af energiproduktionen … Fremtiden byder på en sværm af hyppige radikale forandringer, og når omverdenen er turbulent og uforudsigelig, er det vanskeligere at bedrive ledelse. Men de radikale forandringer rummer også muligheden for at komme forandret og styrket ud på den anden side.

Hvordan? Det giver Bolette Christensen, Hanne Sundin og Lars Goldschmidt deres bud på i Harlekinledelse – Ledelse under radikale forandringer.

Bolette Christensen, direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt adjungeret professor på DTU og CBS samt direktør i DI og Hanne M. Sundin, konsulent i DI Videnrådgiverne er hver for sig kendte for deres ekspertiser og sætter sig for første gang sammen i anledning af bogen og giver deres bud på nutidens og fremtidens ledelse. De ønsker med den nye bog at fokusere på de tre vigtigste aspekter, som ledere i danske virksomheder skal forholde sig til:

• Mangfoldighed: Rust din virksomhed til mangfoldighed inden for køn, etnicitet, uddannelsesbaggrund, seksualitet, holdninger …

• Følgeskab: Halvdelen af ledelsesrelationen er lederen. Den anden halvdel er medarbejderen - følgeskabet. Lederen kan gøre meget, men ikke ret meget alene. Derfor skal lederen skabe plads til medarbejdernes ansvarstagen og medledelse.

• Og de tre hovedværktøjer: Lean, robust og adræt. Lean kan bruges som effektiviseringsværktøj, Robust, som risikostyringsværktøj og Adræt, som omstillingsværktøj. De tre værktøjer kan anvendes samtidigt og i forskellige faser i forløbet gennem den radikale forandring.

Bogens titel Harlekinledelse opstod, fordi nutidens og fremtidens leder deler træk med Harlekinfiguren: Hun skal være robust og adræt, være refleksiv og tænke i mangfoldighed. Og hun forstår at skabe følgeskab og begejstring blandt medarbejderne. Harlekin danser på én gang alene og sammen med andre. Han er kraftfuld og adræt, men også en iagttagende og nysgerrig person. Han tænker i følelser og iscenesættelse og holder hele tiden øje med de andre. 

Udover at forfatterne bruger deres egne erfaringer som hhv. ledere og medarbejdere under radikale forandringer rummer Harlekinledelse også interviews med fire markante topledere: Lars Munch fra JP/Politiken, Ingelise Boganson fra Alectia, Birgit W. Nørgaard indtil for nylig hos Carl Bro/Grontmij og Niels Højbjerg nu stadsdirektør i Århus tidligere leder af Fyns amt. Deres gennemgående citater giver ledelsesrefleksionerne i bogen kød og blod.

Bogen fik 6 ud af 6 stjerner i Berlingske Nyhedsmagasin. Læs anmeldelsen.

Bogen fik 6 ud af 6 stjerner i magasinet Danske Kommuner.

Om novellesamlingen
Kayser & co. er en samling af business-noveller, der åbner dørene til de baglokaler, hvor nidkærhed næres og rævekager bages. Novellerne  portrætterer miljøer og mennesker, der tager større hensyn til ’mig’ end til ’os’.

I titelnovellen er Steen Kayser en højprofileret erhvervsmand, der har skudt en grotesk genvej til sin velstand. Han forlader sin familie og begiver sig på en længere rejse – med fatale følger.

I Klemt bliver en nyudnævnt leder presset af både egen chef og af egne medarbejdere. En række ukontrollable og blodige begivenheder fører til, at han sætter foden i og udvikler en ny ledelsesmæssig kynisme.

Gefion: To meget forskellige ejere af hverderes konsulentvirksomhed forhandler om fusion eller salg. Men forhandlingen udvikler sig til en mental armlægning og et kapløb om, hvem der kan snyde hvem.

Brilleaben: Historien om den uglesete, der kommer til ære og værdighed, kender vi. I denne novelle ender Ebbe Kvist hverken i møddingen eller som ’svane’, men som tilpasset erhvervsmand, der i kynisme overhaler sine velgørere indenom.

Festen: Vi er i 60’erne, og leder gruppen i DIS vil gerne ekspandere internationalt. I tråd med tiden føler personalechefen stærkt for at inddrage alle medarbejderne. Så stærkt at han kommer til at skabe voldsomme ændringer i eget liv og i andres.

Jaget: Temperamentsfuld akademiker af den gamle skole driver rundt i København. I sin modvilje mod at blive sat i ’almindeligt arbejde’ kaster han sin utæmmelige kærlighed på en eksotisk kvinde.

Energi: På et mellemstort reklamebureau slipper medarbejderne nemt om ved deres arbejde under påskud af at være kreative. De overlader hele ansvaret til direktionen, men et nyt projekt fører til krig i ledelsen …

Tudsen: Stormagasinet Selling er rammen om intriger mellem medarbejderne. Ada vil gerne avancere og er villig til at satse og tilsidesætte egne behov. Indtil en dag, hvor dyriske impulser trænger sig på …

Slagteri: Rationaliseringer på slagteriet har ført til fyringen af blandt andre produktionsformanden, som så bruger sin frigjorte energi på et tilstræbt samfundsoprettende projekt, der trækker blodige spor gennem byen.

Opfordring

Har du mødt de typer, der tænker mere på 'mig' end på 'os' i dit arbejdsliv? Frans Grandjean opfordrer også til, at du bidrager til debatten om kynisme på arbejdspladserne på www.kynisme.dk.

Hanne Feldthus gør kometkarriere og suser af sted i overhalingsbanen. Hun helmer ikke, før hun har nået det bedste resultat, og hun arbejder hele natten, hvis det er nødvendigt. Arbejdet bliver det vigtigste i hendes liv, det bliver en slags narkotika. Hun opdager ikke, at det er ved at gå helt galt.

Hanne Feldthus fortæller med ætsende humor og klarsyn fortæller om at køre ud over kanten med 500 km i timen og blive så udbrændt, at man lægger vasketøjet ind i opvaskemaskinen og de tomme flasker i køleskabet.

Humoristisk, underholdende og uden at lægge fingre imellem fortæller Hanne om konsekvenserne af aldrig at sige nej - og om hvad der kan ske, når man glemmer, at man har et liv uden for arbejdet.

Eksempler fra bogen:

"If you want something done, ask a busy man" gik direktøren kækt rundt og sagde til alle, der gad høre på det, heriblandt mig. Og jeg er født som en 'busy woman‘, så da jeg først var kommet i gang, fik jeg hurtigt en masse at rive i. Det kunne jeg finde ud af. Bizart nok fandt jeg en vis tryghed i præstationsangsten, eftersom det var så velkendt en følelse, og der altid ventede en belønning bagefter i form af at have oplevet suset ved at gøre det godt.“

”Jeg stillede gerne op for at hjælpe med at korrigere deres fejl. Jeg producerede gerne deres præsentationer for dem og gennemgik dem med dem, så de vidste, hvad de skulle sige hvornår, hvis jeg da ikke simpelthen tilbød at holde præsentationerne for dem.

Jeg aflyste uden beklagelse min ferie for at få et oplæg klar til den aftalte deadline. I de to år, projektet varede, holdt jeg sammenlagt kun tre ugers ferie. Og jeg var gud hjælpe mig stolt over det. Stolt af at blive udpeget til at være ansvarlig for vigtige projekter og stolt af at være den, der var med til at holde et højt tempo og en konstant fremdrift.”

Læs artiklen Livet som selvstændig skærmer for stress fra Erhvervsbladet

De vil skabe noget stort
Milliardærklubben er den medrivende fortælling om fire kulørte guldflipperes venskab med it-milliardæren Erik Damgaard, deres hæsblæsende aktieeventyr og fælles drøm om at skabe noget stort.

Gruppens sprudlende iderigdom gjorde dem i stand til at udnytte det brølende økonomiske opsving, bankernes grænseløse grådighed og investorernes uendelige risikovilje. Deres smarte forretningsmetoder er ofte blevet fordømt af det noble erhvervsliv, men alligevel har de formået at få flere rigmænd til at kaste enorme millionbeløb efter deres ideer.

Peter, Erik, Ole, Aldo og Mark
Bogen går tæt på Peter Forchhammer, Erik Damgaard, Ole Abildgaard, Aldo Petersen og Mark Szigethy, og Birgitte Erhardtsen beretter veloplagt om deres venskab, deres vilde luksusliv med egen jet, Bentley, slotte og luksuriøse golfture. Om persongalleriet omkring dem, der indbefatter den svindeldømte Kurt Thorsen, og om hvordan venskaber blev sat på prøve, da Anni Fønsby gjorde sin entré midt under en fælles familieferie til Monaco.

Læs fortællingen om milliardærklubbens imponerende storhed, overraskende skrøbelighed og voldsomme fald, da finanskrisen viste tænder.

Læs anmeldelsen fra BNY.

Læs anmeldelsen fra Berlingske Tidende.

Læs anmeldelsen i Dagbladet Børsen.