-
Del
- 0 Artikler
- Print
Alfred Josefsen, administrerende direktør for IRMA, giver i denne bog sit personlige bud på, hvad vi skal leve af i årene, der kommer. Hvad giver os lyst til at gå på arbejde? For Alfred Josefsen er det væsentligt, at der er lyst og dedikation i arbejdslivet – og det er et spørgsmål om ledelse at skabe det hos medarbejderne.
Det er bogen med hans personlige refleksioner om, hvad lederskab og ledelse er – og bogen, hvor man kan læse om, hvad han har brugt sine erfaringer til i sit virke i IRMA. De kerneværdier, som Josefsen har i sit lev som leder, er omdrejningspunkterne – og han er ikke bange for at tage ordene venskab og tålmodighed i sin mund, tillige med dedikation og tillid.
Alfred Josefsen håber at inspirere andre med sin passion for ledelse! For han tror på, at et mere menneskeorienteret syn på ledelse er det, der får Danmark til at overleve i fremtidens konkurrence.
Fakta om bogen
| Type | Print | | ISBN | 9788702083996 | | Udgave | 1 | | Udgivet | 2011 | | Sider | 188 |
| | Omslagsgrafiker | ADCO:Design |
|
Vejledende pris: 300,00
Pressen skrev:
-
“Alfred Josefsen er på få år blevet et ledelsesikon i Danmark. Og med rette. Alfred Josefsen gør det, som mange flere danske ledere burde gøre, nemlig at være meget mere synlige og åbne om deres ledelse.”
* * * * * Steen Hildebrandt, Børsen
-
“
Karisma på bogform
Teksten er umådelig velskrevet og uakademisk, og den flyder som en formfuldendt og holdningsbåret aviskronik. Man mærker, at den er skrevet af en person, som er mester i at sætte handling og ord på sine idéer. Og den er skrevet til mennesker, som ønsker at sætte handling bag deres ord.”
* * * * * Frank Dybdal Lilleøre, borsen.dk