En stærk øjenvidneberetning om, hvordan en hverdag som kampsoldat i krig i Irak og Afghanistan føles og opleves. Om hvad der foregår i krig – og i soldaternes liv. Nogle kalder kamp med livet som indsats brutalt, grænseoverskridende og umenneskeligt. Kampsoldaterne kalder det tirsdag.
”Der findes to typer soldater: Dem der har været der, og dem der ikke har”
@Raabjerg: Tak for din kommentar om Med Støvlerne På
Så har jeg læst Med støvlerne på - I krig i Irak og Afghanistan af Søren Sjøgren.Det er en bog jeg nu har læst to gange på en ugen, jeg er selv gamle soldat og denne bog sætter mange tanker igang hos mig og det er årets bedste bog punktum.Den måde forfatteren skriver om sit liv sine tanker og den måden at han virker føelseskold når han tager sine beslutninger i en kamp situation, og hvordan han selv under sig over den måe han har reger på?, er han føleskold eller er der ikke tid til at vies følser når man er i kamp. det er en bog som bør læses ag alle også dem som måske er i mod vores deltagelse i krigen i Afghanistan. så kan man se hvad vores drenge og piger laver, uden at afsløre for meget så kan man rolig sige det er IKKE en badeferie vores udsendte soldater er på, men en mission hvor de sætter livet på selv, en opgave de godt er klar over kan koste dem liv og lemmer.Men som de gøre fordi DE ved at de KAn gøre en forskel for den alm civile afghaner Det er en bog jeg giver 6 kampstøvler ud af 6 Mulige
@JakobHolst: Tak.Det vigtigste mål med min fortælling, var at soldaterne skulle kunne genkende sig selv i den. Signalmanden skulle hedde en signalmand og ikke en radioperatør. Episoderne i kamp skulle fortælles som de var: Der skulle ikke skovles ekstra kul på for at gøre en tam episode spændende.Jeg er glad for at du som soldat har kunne følge med på rejsen tilbage til krigen. Og gennem fortællingen har kunne smage, lugte og høre den igen.
@Mads_Nordbo: Tak for anmeldelsen og de pæne ord om Med Støvlerne På. Og tak for at tage med på rejsen til Oksbøl, til Irak, til København og til Afghanistan. Jeg håber, at du er landet på begge ben igen.
"Med Støvlerne På" er en velskrevet og grundig beretning om en infanteridelingsførers liv på udsendelse til internationale krigszoner. Bogen er velegnet til alle uanset baggrund. Som tidligere udsendt til Afghanistan har jeg selv haft fornøjelsen af at kunne leve mig ind i bogens hovedpersoners hverdagen med den dynamik og de udfordringer som præger et missionsområde; patruljehyppigheden, operationerne, kroppens nedslidning, den psykiske belastning ved mødet med de lokale og tilvænningen til truslerne. Alt sammen solidt beskrevet af forfatteren i et malende og farverigt sprog, der gør, at man som veteran igen kan smage støvet i luften, lugte kloakvandet i kanalerne og høre lyden af de afghanske imamer, der kalder til bøn over green zone. 5 ud af 5 stjerner til Søren Sjøgren og "Med Støvlerne På".
”Med Støvlerne på” af Søren Sjøgren, Gyldendal 2011. ”Med støvlerne på” er den mest atypiske bog, jeg har læst i år. Normalt er jeg primært til romaner påhæftet ord som ’skønlitterær’ eller ’spænding’ og går i en lang bue uden om ord som ’biografi’ og ’dokumentar’. Jeg skulle dog ikke ret mange sider ind i Søren Sjøgrens bog, før jeg vidste, at her var en bog, der ville gribe fat i mig. En bog, skrevet af en forfatter med noget på hjertet. Med et sprog og en fortælletrang, der lå langt over, hvad jeg havde ventet, guidede Søren mig gennem uddannelsen i Danmark, hverdagene og kampene i krigszonerne i Irak og Afghanistan; hverdagene og kampene hjemme i Danmark. I Danmark er der, efter min mening, en del fokus på ulemperne ved deltagelsen i krig samt det, at soldaterne til tider kom hjem uden deres liv. For den enkelte soldat er det nok anderledes. Det at drage ud i krig er et arbejde, et arbejde, der kan koste meget og i værste fald endda koste livet. Men det virker ikke til at være soldatens fokus, for hvem ville så være soldat? Soldatens fokus (her generaliserer jeg en del) er at passe et arbejde. Et arbejde, der giver mening. Betyder noget. De fleste bøger om den moderne, danske soldats deltagelse i krig er enten fiktion eller dokumentar skrevet af tredjeperson, men ikke denne bog. Søren Sjøgren fortæller os om sine egne oplevelser, deler sine oplevelser, og giver os andre en unik mulighed for at møde en verden, vi slet ikke havde begreb om. Til tider er det faktisk svært at forholde sig til, at det, der står, er virkeligt og ikke fiktion. ”Med støvlerne på” beskæftiger sig ikke med ’for og imod’ eller ’hvad, der er synd for hvem’. Den beskriver uden omsvøb soldatens liv, og når du er færdig med at læse bogen, vil du aldrig igen kunne åbne en avis og læse om danske soldater i udlandet uden samtidig at tænke over den virkelighed, der ligger bag de få ord, der når frem til aviserne. Som læser er det kort sagt ligegyldigt, om du er for eller imod krig. Emnet er soldatens liv. Emnet er soldatens hverdag. Og det er der ingen af os, der tager skade af at få et indblik i. Set i lyset af at denne bog henvender sig til både dig og mig samt alle soldater og deres pårørende, tror jeg, at den ville gøre sig godt under juletræet hos samtlige danske politikere og gymnasieelever. God læselyst!