En bold ad gangen

Anders Haahr Rasmussen

Bedøm ved at klikke på stjernerne
Køb på g.dk
Del
0 Artikler
0 Kommentarer
 Print

Syv kampe, syv runder ved US Open 2009 og syv kapitler om tennisspilleren Caroline Wozniacki.

 

ÉN BOLD AD GANGEN er en fortælling om, hvordan Wozniacki kamp for kamp, bold for bold, kommer tættere på sensationen. Det er en fortælling om hendes gennembrud ved US Open, om at forlige sig med sit talent og om det omrejsende cirkus, der er professionel tennis. Om mediehysteri og sponsortække, om homofobi og sexisme, om iltre bolddrenge og livlige tarmstrenge, fysisk styrke og psykisk mod, og om hvad det helt præcist er, der får en topspunden tennisbold til at kurve nedad. 

 

Frem af dette vokser et portræt af en af verdens bedste kvindelige tennisspillere og af en sport, der har betaget og begejstret generationer af fans, forfattere og filosoffer.

 

 

Fakta om bogen
TypePrint
ISBN9788702095609
Udgave1
Udgivet2010
Sider202
OmslagsgrafikerBirger Gregers Sørensen - Birger Gregers Design
Vejledende pris: 249,00
 
 
 
 

Pressen skrev:

  • Bogen er fremragende.
    * * * * * Mads Kastrup, Berlingske Tidende
  • Intenst og eminent velskrevet portræt af Caroline Wozniacki
    En udsøgt reportagebog skrevet af Informations dygtige tennisskribent Anders Haahr Rasmussen. Hermed får Wozniacki og det danske tennispublikum et portræt, som alle kun kan være taknemmelige for: nærvær, indsigt og allerhelvedes flot skrivekunst (…) Især er de fortættede beskrivelser af mekanik og beslutninger i kampene henrivende.”
    Joakim Jakobsen, Information
  • Ambitiøs og vellykket tennisfortælling
    Haahr Rasmussen, der i løbet af det seneste år har fulgt tenniskaravanen over fire kontinenter, har en sjælden evne til at se helheden i detaljen. Det gælder også og måske ikke mindst i det sarte rids over tennissportens skingre sexappeal og gryntende fremstilling af sig selv.
    I det hele taget er fokus i Én bold ad gangen lige så skarpt, som begejstringen er smittende og udsynet stort. Vi følger de veludførte slag muskelfiber for muskelfiber og den gule bolds svæv gennem luften. Vi scanner duellerne, flugtningerne, smasherne og de mindste fjed på det blå underlag.”
    Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen
  • Bogen har givet mig en voldsom trang til at se tennis. Så kan man næsten ikke give en bedre anbefaling
    Bogen er ikke et portræt af Caroline Wozniacki. Og tak for det. Det er en bog om alt det, der omgiver hende, men som til gengæld er så levende og detaljeret skildret, at man alligevel får et knivskarpt billede af Danmarks største tennisspiller. Plus en indføring i moderne tennis.”
    * * * * * Hans Faarup, Fyens Stiftstidende
  • “Der er heldigvis langtfra tale om en klassisk biografi, hvor vi følger en sportsstjernes liv fra den lokale idrætsforening til verdenstoppen. For Anders Haahr Rasmussen vil – med store fortællemæssige ambitioner – også tegne et portræt af toptennis som sådan. Det gør han glimrende. Haahr Rasmussen er en meget vidende tennisskribent.
    * * * * Anders Godthjælp Nielsen, Politiken

   I forbindelse med udgivelsen blev bogens forfatter Anders Haahr Rasmussen interviewet i Go Morgen Danmark på TV2. Se interviewet her.

   Anders Haahr Rasmussen laver i år podcast-julekalenderen Én bold ad gangen. Den handler ikke så meget om jul, men rigtig meget om tennis.

Følg med i podcast-julekalenderen Én bold ad gangen her

Din kommentar
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Alle kommentarer (0)
Artikler (0)

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail