Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen er efter et alvorligt hjertetilfælde vendt tilbage til Drabsafdelingen på Politigården i København. På grund af sit helbred får han overdraget en lavt prioriteret sag om et postbud, Jørgen Kramer Nielsen, hvis død i første omgang er blevet bedømt som et uheld. Ved Maltes mellemkomst fastslås det dog hurtigt, at postbuddet må være myrdet.  Postbuddets liv trevles op, og det viser sig, at den afdøde, som ung studerende i slutningen af 1960'erne, har været involveret i en ung engelsk piges forsvinden. En begivenhed, der har sat sig dybe spor og fået ham til at konvertere til katolicismen. Det problematiserer efterforskningen, da postbuddets præst ved en del mere om den unge piges forsvinden, end han kan fortælle på grund af sin tavshedspligt.
Sagen falder fint i tråd med Konrad Simonsens trang til at se tilbage på sin ungdom: Ungdomskæresten, det venstreorienterede blomsterbarn Rita, som Konrad mødte som ung betjent i 1970’ernes København, vender konstant tilbage i hans tanker – til Komtessens stigende irritation.
Den unge Pauline Berg er også vendt tilbage til Drabsafdelingen efter sin kidnapning året forinden. Hun arbejder nu tæt sammen med Konrad, alt imens Arne Pedersen som konstitueret drabschef forsøger at samle trådene efter et voldsomt skyderi på en københavnsk skole. Et skyderi, hvis ofre tilsyneladende har relationer til den afdøde Jørgen Kramer Nielsen ... 

 
Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen er efter et alvorligt hjertetilfælde vendt tilbage til Drabsafdelingen på Politigården i København. På grund af sit helbred får han overdraget en lavt prioriteret sag om et postbud, Jørgen Kramer Nielsen, hvis død i første omgang er blevet bedømt som et uheld. Ved Maltes mellemkomst fastslås det dog hurtigt, at postbuddet må være myrdet.  Postbuddets liv trevles op, og det viser sig, at den afdøde, som ung studerende i slutningen af 1960'erne, har været involveret i en ung engelsk piges forsvinden. En begivenhed, der har sat sig dybe spor og fået ham til at konvertere til katolicismen. Det problematiserer efterforskningen, da postbuddets præst ved en del mere om den unge piges forsvinden, end han kan fortælle på grund af sin tavshedspligt.
Sagen falder fint i tråd med Konrad Simonsens trang til at se tilbage på sin ungdom: Ungdomskæresten, det venstreorienterede blomsterbarn Rita, som Konrad mødte som ung betjent i 1970’ernes København, vender konstant tilbage i hans tanker – til Komtessens stigende irritation.
Den unge Pauline Berg er også vendt tilbage til Drabsafdelingen efter sin kidnapning året forinden. Hun arbejder nu tæt sammen med Konrad, alt imens Arne Pedersen som konstitueret drabschef forsøger at samle trådene efter et voldsomt skyderi på en københavnsk skole. Et skyderi, hvis ofre tilsyneladende har relationer til den afdøde Jørgen Kramer Nielsen ... 

Pocketudgave af Anna Funders indsigtsfulde bog om tiden i DDR. Gennem en lang række interviews med både STASI-medlemmer og STASI-modstandere har Funder sammenstykket et enestående vidnesbyrd om et totalitært regimes mekanismer og fortrængninger, og hvad de gør ved mennesker.

Kærlighedskomedie om rejsebureaumedarbejderen Julie og forfatteren Sune, der deler lejlighed. Den ene venter på livstegn fra sin forlovede, der er taget til Indien, den anden venter på inspiration. Med tiden viser det sig, at der alligevel er fordele ved bofællesskabet: Forfatteren mangler noget at skrive om, og kontordamen mangler en mand …

SE PÅ MIG er fortælling om bedrag og selvbedrag, om hemmelighedher og overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne og ja, kærlighed.

 

Milan Kundera sidder i starten af romanen ved kanten af et svømmebassin sammen med sin ven, Professor Avenarius. Han ser en ældre kvinde sende forelskede blikke til sin unge svømmelærer. På vej ud af svømmehallen glemmer kvinden i et øjeblik sig selv og løfter armen til hilsen. Hun er i dette øjeblik ung. - Denne bevægelse af tidløs ynde bliver Kunderas inspiration til kvinden Agnes, UDØDELIGHEDENs hovedperson.

"UDØDELIGHEDEN er en roman om tanke kontra følelse, om kærlighed og sex, om død og kunst, om det larmende liv i de moderne metropoler. Og så er den til og med skæg, fuld af humor og grinagtige situationer. En pragtfuld, uforlignelig roman om vor tid." - Henrik Milton Sørensen, Politiken.

Hvem er jeg? En dna-kode oversat til kød og blod er det hurtige svar, men hvad betyder det? Bestemmer den nedarvede kode alt fra min hårfarve over partnervalg til jobsituation eller har ”jeg” noget at skulle have sagt her? Er der i det hele taget et frit og ubundet ”jeg”, eller gennemspiller ”jeg” bare et computerprogram i dna-kode, der dikterer mit liv og min død?

Lone Frank har i Mit smukke genom sat sig for at finde ud af så meget om sine egne gener som muligt: Hvad er hendes prognose for brystkræft og er hun i familie med Dronning Victoria? Hvad er hendes livsudsigter? Hvad har formet hendes personlighed? Har hun den rigtige kæreste eller skal hun prøve sig frem på et genbaseret dating site? Hvor meget kan vi i det hele taget få at vide om os selv ved at kigge dybt i generne? Vil vi vide det, og hvad kan vi bruge vores viden til? Bliver vi mere eller mindre frie af at vide, hvem vi er genetisk set?

Mit smukke genom er en fantastisk, humoristisk – og indimellem smertefuld – rejse gennem den nyeste genetiske videnskab og et felt, der gennem de sidste par år er blevet et supermarked med alt fra dating sites til slægtsforskning. 

Lene arbejder som kassedame i Føtex, mens hun arbejder på sin debutroman, der i hvert fald ikke skal handle om hendes opvækst i Høje Taastrup med en egyptisk far med store planer og en dansk mor, der ikke altid kunne se de store muligheder i grillbaren Cocktail eller i at sælge paraplyerog grimme vindjakker.

Men det går ikke så godt med det store projekt, ideen og energien udebliver, og imens går livet med kassedifferencer i Føtex, med den ambitiøse kæreste Johan, der ikke kan se, hvorfor det skal være så svært, og ikke mindst med forholdet til forældrene og den store arabiske familie. 

Ana lever og ånder for sit arbejde. Begyndende stresssymptomer tvinger hende til at holde en pause fra arbejdspresset, og hun tager på en kort ferie til Gambia.
På stranden ud for hotellet møder hun Mariama, en teenagepige, der sælger frugt og snacks. Ana bliver stærkt anfægtet af pigens personlighed og mødet med fattigdommen i en fremmed, uigennemskuelig verden. Inden længe har hun fået kontakt med Mariamas familie og indvilger i at sponsere hendes skolegang, men det går slet ikke som hun har forestillet sig, og efterhånden vokser hendes forhold til Mariama til en besættelse.

Kirsten Thorups TILFÆLDETS GUD er en roman om en globaliseret verden i bevægelse, om migration, om nord og syd, rige og fattige. Men først og fremmest handler romanen om en moderne karrierekvindes fatale møde med en ubønhørlig virkelighed, som hendes Business Class-tilværelse hidtil har beskyttet hende imod.

Historien om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave; han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Indtil hun endelig, en sommerdag i 2006, så sit snit til at stikke af.

Natascha Kampuschs 3096 DAGE er rystende læsning. Men den er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste menneskelige kontakt mens hun voksede op.

Det er en enestående personlig historie, men det er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene og et studie i menneskelig indsigt.

Arthur Krasilnikoffs anmelderroste HVALENS ØJE er historien om en drengs barndom på Færøerne i 1950’erne. Drengen er Astur, som har sine helt egne, helt selvstændige forestillinger om verdens indretning; han er totalt egenrådig og ikke helt fri for at kunne være noget af en prøvelse for sine omgivelser - især sin mor. Han går i det hele taget sine egne snørklede veje og har frihedsdrømme så store, at de bringer ham ud på en farefuld færd til søs sammen med en kammerat.

En både munter og gribende historie om et ganske særligt barn, fortalt i 111 små kapitler.

Digteren Thorkild Bjørnvigs opsigtsvækkende erindringsbog der beskriver hans tætte og foruroligende venskab med Karen Blixen. En forbindelse, der efter fire år endte med et brud og fik personlige omkostninger for dem begge.

PAGTEN fortæller om et utroligt venskab, en platonisk kærlighedshistorie mellem den karismatiske forfatterinde og den begavede lyriker.

Michael Cunninghams Pulitzerprisvindende TIMERNE skildrer tre dage i tre vidt forskellige kvinders liv.
Clarissa Vaughan, forlagsredaktør i 1990'ernes New York, forbereder et selskab for sin ven, digteren Richard, og går en smuk junimorgen ud for at købe blomster.
Virginia Woolf er mere end 70 år tidligere i færd med at skrive sin berømte roman Mrs. Dalloway og overvejer forskellige åbninger.
I Los Angeles i 1949 er den hjemmegående husmor Laura Brown netop begyndt at læse Mrs. Dalloway, men afbrydes, fordi sønnen Richie og ægtemanden Dan kræver hendes opmærksomhed. Vi følger de tre kvinder i løbet af hver sin dag, og på overraskende vis knyttes deres skæbner sammen.

Bunny Munro, rejsende i lotion og cremer, er ifølge egen opfattelse en utrolig charmerende fyr som kvinder slet ikke kan stå for.

"Volvo Lastvagnar" byder på storartet slapstick-underholdning hvor den særegne Loeske sound af lattermild, forskruet naivisme og melankolsk alvor klinger med. For her må Doppler, afhopperen fra velfærdsstaten takle en gammel dame som er dårlig til bens og stavrer rundt med to bambusskistaver, steger hashvafler og er i krig med både Volvo-koncernen og samfundets mange vedtagne normer. Også den anden lokale hovedaktør, fuglekikkeren og Baden-Powell-entusiasten som sover ude om natten, spiser mærkelig mad og afkræver vores norske ven spejderløftet, udløser gnækken og højlydt latter. Selvstændig fortsættelse til romanen "Doppler", der blev Loes gennembrud for et dansk publikum.

Brødrene Price er blevet et veritabelt fænomen, efter deres madprogram Spise med Price har taget danskerne med storm. Men også inden de inviterede seerne indenfor i køkkenet, havde James og Adam et nært samarbejde. Siden de var børn, har de sammen tegnet, komponeret og digtet til teaterscenen - hvor deres slægt i århundreder har slået deres folder.

Lone Kühlmann har talt med de begavede brødre og tegner et nuanceret portræt af dem og deres familie, ikke mindst forældrene, de berømte skuespillere og instruktører Birgitte og John Price.

Bogen er illustreret med billeder fra familiealbummet og krydret med saftige opskrifter på familiens livretter.

Den unge Rikke Bülow bliver fundet dræbt, nøgen og seksuelt misbrugt i en mystisk lejlighed i København. Politiet har kun hendes dagbog at gå efter, og her peger sporene i flere retninger: mod en arabisk playboy: mod hendes kæreste: mod hendes lillebror Rasmus: og mod den dæmoniske skyggefigur, Leoparden.
"Jeg er ikke her" er et dystert dyk ned i Københavns underverden i midten af 80’erne, et dødsensalvorligt drama om tre unges ekstreme sexspil og flirten med kunsten og døden.
 

Den italienske jeg-fortæller sælges som slave i 1600-tallets Istanbul. Hans fysiske dobbeltgænger køber ham, og i en atmosfære af videnskab, astrologi og drømmetydning finder de en fælles identitet.

Vi kender ham som en lille hidsig fyr med løvemanke (inklusive lyse striber), guldkæder og alt for stramme tennisshorts. Han gjorde fra start alt, hvad han kunne for at provokere etablissementet, og publikum elskede det. Andre Agassi er en af nyere tids allerstørste tennisspillere. Han har vundet otte Grand Slam titler og ligget nr. 1. på verdensranglisten. Alt det handler ”Open”, Agassis selvbiografi, selvfølgelig om: de afgørende kampe, der genfortælles i suveræn dramatisk stil, rivaliseringen på banen og i omklædningsrummene, træningen, opturene og nedturene – livet som professionel tennisspiller kort sagt.

Men ”Open” handler også om en lille dreng, der fra start hader at spille tennis – og som stadig hader det. Om en psykopatisk far der tyranniserer Agassi til at droppe skolen og træne time efter time ud fra filosofien: ”Hvis du slår et par tusinde slag om dagen hele din barndom og din ungdom, bliver du verdens bedste tennisspiller”. Andre hader og frygter sin far, men faren får ret. Andre Agassi bliver nærmest mod sin egen vilje bedre og bedre. Hele vejen op ad ranglisten stritter han imod. Han drikker, fester, kommer op at slås, får hanekam og optræder i nogle mildest talt utraditionelle munderinger på banen. Det ligner et almindeligt teenageoprør, men det udspiller sig for øjnene af millioner af seere, og stikker langt dybere.

”Open” er en fortælling om kampen for at frigøre sig fra en ekstremt dominerende far og finde en måde at forvalte både sit talent og sin personlighed på, en personlighed der i mange år ikke er til at skelne fra den offentlige person, der skaber sig åndssvag i medierne. Om det i den sammenhæng er sundt for Agassi, at han konstant omgiver sig med en hær af rådgivere, der til forveksling ligner fadererstatninger, er tvivlsomt.
 

En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.