LIV & LYS er en moderne boligbog, der i ord og smukke billeder lægger vægten på den særlige skandinaviske stil, der er berømmet i store dele af resten af verden. Vi præsenteres for 11 danske boliger, der er kendetegnet ved enkle, hvide rammer, og hvor det især er lyset og letheden, der er de bærende elementer i indretningen. Til trods for disse gennemgående træk skiller hjemmene sig tydeligt ud fra hinanden, idet beboernes forskellige personligheder kommer til udtryk i huse og lejligheder. Alle har de gjort deres overvejelser, og de fortæller levende om deres valg af stil, farver og former, traditioner osv. Det er kreative hjem, som ikke nødvendigvis afspejler en privatøkonomi langt over gennemsnittet. Man fornemmer tydeligt beboernes tilstedeværelse i de rammer, de har valgt at leve i, og alle hjem er imødekommende og opnåelige for den nysgerrige, der har lyst til at lade sig inspirere til at bo med liv og lys.
Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.
Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.
Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.