Kattua har overlevet Døsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu da hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen, Gale. Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være.
Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er skyld i uroen. Nu vil de have hævn.
Kattua og Peeta bliver sendt rundt i landet for at overbevise folket om, at de er vildt forelskede i hinanden, og at alt er godt. Men inderst inde er Kattua måske slet ikke interesseret i at dæmpe uroen.
Fantastisk god bog. Tryllebundet fra side 1. Jeg slugte de sidste sider grådigt og samtidig forsøgte jeg at holde igen, da jeg ikke ville have bogen til at få en ende. Jeg har store forventninger til den sidste bog og kan ikke vente til den udkommer. Denne triologi skal bare læses.
Efter at have færdiggjort den medrivende Dødsspillet i en marathon af en nat-læsning, greb jeg Løbeild - med en vis tvetydig følelse: Spændt på hvad der nu skal ske med personerne i bøgerne, og spændt på, hvordan Collins har valgt at udvide historien. De indledende spørgsmål var mange: Er Collins i stand til at udvide repertoiret, eller har hun tænkt sig at køre i ring? Kommer der en hel anden vinkel på historien, og skaber hun kreative vinkler? Svaret er både og. Til trods for at Løbeild er spændende, og jeg læste den med lige så meget iver som den første, må jeg desværre indrømme at Løbeild også er en klassisk "midterbog" i en trilogi. Der er mange gentagelser fra første bog, og der er meget "vi venter og ser lidt og fornemmer, hvordan det hele ulmer, fordi klimaks først kan komme i sidste bind"-agtigt. Dermed ikke sagt at Løbeild er en bog, du skal skippe, fordi den helt sikkert har sin rettighed og placering i trilogien og den historie, Collins har skabt. Og den introducerer flere personer og vi får et bedre indblik i hovedpersonernes indre landskab. Så læs den endelig. Og bliv for alvor sulten efter nummer 3 som desværre først bliver udgivet på dansk til foråret.
Jeg har nu læst både DØDSSPILLET og LØBEILD, der er de første to bind af Suzanne Collins trilogi om pigen Kattua Everdeen og hendes liv i fremtidslandet Panem. --*-- LØBEILD var helt bestemt lige så medrivende, spændende og velkomponeret som DØDSSPILET, og min eneste klage går faktisk på, at jeg ikke kan gå direkte i gang med sidste del nu og her. De første to bind læste jeg på samlet fire dage, så jeg var virkelig grebet af dem. --*-- Efter min mening formår Collins at skabe et helt utroligt univers, der både er fiktion og rammende ægte på en gang. Den måde magthaverne i bøgerne opdeler mennesker i lag og behandler dem dårligere og dårligere, jo fattigere de bliver, er meget tæt på menneskets natur. Desværre. Det samme gælder deres forhold til at mishandle, dræbe, holde slaver m.m. --*-- Samtidig er de fattige menneskers forhold og det ulmende oprør blandt ’distrikterne’ også helt utroligt godt skrevet og tænkt. --*--- Bøgerne er kort sagt ikke bare fantastisk underholdning, men også et spejl vi kan holde foran os selv, vores fortid, kultur og måske fremtid. --*-- Læs dem, andet kan jeg ikke sige. Bare kom i gang. Også selvom du lige som jeg tænker, at du er for gammel til ungdomsbøger. De her to bøger har det hele:)
Er lige blevet færdig med at læse den, og jeg ELSKER den! Suzanne får virkelig læseren med... efter at havde læst Dødsspillet som jeg synes var fantastisk er det vidunderligt at kunne sige at Løbeild er endnu bedre! Vil klart anbefale den! Man kan slet ikke lægge den fra sig (læste over hundrede sider hver dag ;-))
Dødsspillet er vildt god og også Løbeild, det er virkelig noget der rykker. De her bøger er virkelig nogle man tænker over. Jeg kunne ikke lægge dem fra mig da jeg først var gået igang. Køb dem.