7 historiske billeder fra den krigshærgede bygd, der danner ramme om Lars Johanssons roman, VED ISHAVET

7 historiske billeder fra den krigshærgede bygd, der danner ramme om Lars Johanssons roman, VED ISHAVET

Romanen VED ISHAVET, der er baseret på virkelige hændelser og virkelige personer, udspiller sig i det lille fiskersamfund Berlevåg i Nordnorge lige før og under Anden Verdenskrig. I centrum står Margit, en ung fiskerkone, der higer efter et godt liv efter nogle kaotiske ungdomsår, og hendes uægte datter, Jorunn, hvis far ikke vil vide af hende. Jorunn, der er placeret hos farens forældre, prøver at gøre oprør mod det faktum, at hun skal være usynlig i det lille religiøse samfunds fortielser og løgne. Billederne er dukket op under researchen til romanen.

↑ Havnen i Berlevåg 1942. Al fiskerensning foregik udendørs både sommer og vinter.
↑ Barnedåb hos Margit. Billedet er taget 1942, kort efter at Margits mand Rolf er forsvundet på havet i en vinterstorm. Jorunn, Margits uægte datter, er nummer to fra højre. Uddrag fra romanen: "… inden kirken var fotograf Sivertsen kommet. De skulle ud at stå på den smalle veranda, og Tante Margit havde insisteret på, at også Jorunn skulle med på billedet: Alle børnene. Igen havde Jorunn haft fornemmelsen af at høre til, og så alligevel ikke, og af at tante Margit kun havde sagt det, fordi det ellers ville være synd for hende."
↑ Tyskerne deler bolsjer ud ved ankomst til Berlevåg. Uddrag fra romanen: " … Margit bliver stående på afstand af soldaterne, der deler bolsjer ud. To af dem er midt i tyverne, vurderer hun, og altså et par år yngre end hende, de to andre er ældre nok et par og tredive. Sådan ser de altså ud, tyskerne. Hvad havde hun ventet? At de var tre meter høje? Hun fniser lydløst. Pillede man uniformen af dem og gav dem busseronne, kasket, overalls og træskostøvler på i stedet, ville de sikkert ligne mænd her fra Berlevåg. Og så alligevel ikke, tyskerne smiler, måske er det smilene, der gør det, i modsætning til de hurtige, usikre sideblikke som de lokale mænd, glinsende af fiskeskæl i deres overtræksbukser, hele tiden sender hinanden. En af tyskerne har en cigaret i munden, en anden ryger pibe, deres selvsikre venlighed understreger, hvem der bestemmer …"

Køb romanen her:

Tilføj til ønskeliste

Ved ishavet

Lars Johansson

↑ Berlevåg vinteren 1942/43: Tyske varer transporteres gennem Berlevåg fra havnen til flyvepladsen med lokal arbejdskraft.
↑ Jorunn, 10 år og på et par gamle militærski, der, alt for store som de var, kostede hende et åbent benbrud. Uddrag fra romanen: "… Det hele sker i en brøkdel af et sekund, som forekommer Jorunn uendeligt langt. Idet hun hører et tørt smæld, tænker hun, at havde skiene været i hendes egen størrelse, ville hun nemt have kunnet tvinge dem rundt. I stedet hører hun nu et knæk, fornemmer et slag mod sit lår, smækker baghovedet ned i isen og lander på ryggen, så luften slås ud af hende. Alting sortner …"
↑ Tyske soldater bevogter havnen i Berlevåg.
↑ November 1944. Tyskerne, der intet tør overlade den fremrykkende Røde Armé, nedbrænder Berlevåg totalt og deporterer indbyggerne, inden trækker sig tilbage. Kort efter standser Den Røde Armé sin fremrykning og kommer aldrig til Berlevåg. Foto: Ukendt tysk soldat. Uddrag fra romanen: "… Gnistregnen tager af, Jorunn ser sin far stå på den anden side af flammerne sammen med Rune og Gudrun, mens brændende stykker af pap, papir og tøj slynges opad som flyvende fakler, mister fart, hænger stille, går ud og daler som flager af mørke mellem nye ildkugler, der skydes ovenud i den øredøvende buldren …" "… Et sted i nærheden skriger nogen. Jorunn er bange, men de tre står derhenne, uskadte, mener hun at kunne se. Så igen et skrig, nej, flere nu, dyriske. Den rædselsfulde lyd kommer fra det røde, buldrende helvede hos SauSiri, hvor silhuetter svinger med benzindunke. En brændende vogn kommer rullende i høj fart, Lasses, og med ham selv løbende foran. Folk springer til side. Fra stalden skrigende får og geder, nogle har vristet sig fri af deres tøjr og styrter rundt derinde. Så synker en væg sammen, og det ser ud, som om … jo, det lykkes flere af dyrene at komme ud, de løber hovedkulds ind i hinanden, to af dem springer tilbage i flammerne, mens en levende fakkel, et brægende, brændende får, passerer tæt forbi Jorunn ..." "… Jorunn kaster op, gisper, at de voksne må vide noget, noget, der giver mening, har hun indtil dette øjeblik troet. Nu skrider også det under hende, og hun indser, at de ingenting ved, ingen plan har, at alle omkring hende er forvirrede og bange, selv de unge soldater. Men hun mærker også, hvordan indsigten giver hende ansvar og frygten sært nok styrke, og ét ved hun med sikkerhed, at intet vil blive som før, for intet, hun tidligere har været vidne til kan sammenlignes med det her ..."

Køb romanen her

Tilføj til ønskeliste

Ved ishavet

Lars Johansson

Artikel

Danske Lars sidder i norske Jorunns sofa. Forsøger at komme ind i fortællingen om hendes bygd, som tyskerne brændte ned til grunden

VED ISHAVET er en stort anlagt fortælling om en kvinde og hendes uægte datter lige før og under Anden Verdenskrig. Her ser romanens forfatter, Lars Johansson, tilbage på den syv år lange proces med at bringe historien om den lille fiskerbygds personligheder til live.

Læs artiklen
Artikel

Storroman om et lille norsk fiskersamfund, der rammes af krigen. Fra forfatteren til Signe-romanerne.

Under et foredrag i Hobro blev Lars Johansson kontaktet af en ældre mand, Torbjørn Berg, der mente at have en historie fra sin barndom, som kunne være interessant for forfatteren at dykke ned i. Det gjorde Lars Johansson. Og nu – ti år senere – udgiver han VED ISHAVET.

Læs artiklen her

Find Lars Johanssons bøger her

Tilføj til ønskeliste

Ved ishavet

Tilføj til ønskeliste

Signe

Tilføj til ønskeliste

Signes hjemkomst

Tilføj til ønskeliste

Dancing Charlie