Læs artiklen

Forstå Facebook-maskinen bedre med disse 10 enkle forklaringer

Forstå Facebook-maskinen bedre med disse 10 enkle forklaringer

Hvornår gavner sociale medier dig, og hvornår suger de bare dine energidepoter tørre? Trine-Maria Kristensen, rådgiver i digital kommunikation, giver dig i FÅ MERE UD AF (DEN TID DU SPILDER PÅ) SOCIALE MEDIER - link - klart formidlet viden om Facebook og de andre medier, så du endnu bedre end før kan reflektere over din egen brug. Her er hendes 10 forklaringer på, hvorfor dit newsfeed ser ud som det gør.

Sociale medier er ikke bare containere og rammer for socialitet. De har også indbyggede mekanismer, som enten kan fremme eller hæmme vores muligheder for at være sociale. Herunder introducerer jeg et par af de elementer, der har betydning for, hvad du kan få ud af sociale medier. De fleste af eksemplerne både her og i resten af bogen er fra Facebook, fordi Facebook stadig er størst og mest benyttet. Men de nævnte mekanismer er i spil på langt de fleste sociale medier i dag.


1. På Facebook ser du ikke alt, hvad dine venner deler, eller alt fra sider, du er fan af


Hver gang du åbner Facebook, er der i gennemsnit 1.500 stykker indhold, de kunne vise dig. Fra sider, du er fan af, fra venner, der har delt noget, fra grupper, du er medlem af, fra begivenheder, du er interesseret i, og fra annoncører, der gerne vil have dig til at kigge på en reklame.

Men du ser ”kun” ca. 300 stykker indhold om dagen. Så Facebook er nødt til at sortere i, hvad de viser dig.

Til det formål bruger de en avanceret algoritme. Det vil sige en automatisk proces, der er programmeret, så den ser på mønstre i det, du plejer at gøre – og ud fra det viser Facebook de 300 af de 1.500 stykker indhold, som du med størst sandsynlighed vil læse, klikke på, kommentere og like. Derfor ser du ikke alt fra de sider, du er fan af – og heller ikke alt fra dine venner.

De venner, du ikke hører fra, er ikke nødvendigvis inaktive på Facebook, men hvis du ikke har liket eller kommenteret på nogle af deres opslag i et stykke tid, så går Facebook ud fra, at de ikke er dine bedste venner, og så skruer Facebook ned for dem. Hvis du har venner, som liker og kommenterer meget hos dig, men som du ikke selv liker eller kommenterer hos, så vil de formodentlig stadig blive regnet som gode venner.


2. Betydningen af hvad du liker


Først og fremmest skal du være opmærksom på, at det, du liker på sociale medier, er ret betydningsfuldt for dine oplevelser. Når du trykker like, bliver det set som udtryk for, hvad du foretrækker at se mere af – og omvendt også, hvad du ikke er glad for. Hvis du ser stribevis af opslag uden at reagere på nogle af dem med likes, så tænker Facebook, at du ikke bryder dig om opslagene – og så forsøger de at vise dig noget andet. 

Facebook tror, du er mest vild med det, du liker mest: opslag fra dine bedste og nærmeste venner, artikler om politik, faglige diskussioner om betydningen af at bruge tandtråd, videoer med kattekillinger og hundehvalpe. Hvis du kun liker, når du kan vinde noget, tror Facebook, du er vild med konkurrencer og viser dig flere af dem.

På Facebook kan du også ændre dine likes. Du kan fjerne de venner, du faktisk ikke kan lide. Du kan klikke dig ind og få en liste over alle de sider, du nogensinde har liket,  og fjerne dine likes igen.

De fleste af os bliver fans af sider løbende, og hvis du har været aktiv på Facebook i mange år, kan du sagtens have flere hundrede sider på listen. Facebook bruger dine likes til at få en fornemmelse af, hvem du er. Facebook bruger også dine likes til at bestemme, hvilke reklamer de skal vise dig – og her findes der også en side , hvor de viser dig, hvorfor de tror, du kan lide bestemte reklamer. Den kan du også redigere i.

Du kan også redigere i dine likes ved at reagere på de enkelte opslag, der kommer frem. Hvis du er virkelig irriteret over et opslag i din nyhedsstrøm, så klik på den lille pil i højre hjørne af opslaget, og vælg en af mulighederne – for eksempel ”Skjul opslag”. Så noterer Facebook sig, at du ikke gider se den slags opslag. Eller vælg ”Følg ikke længere Peter”, så får du ingen af Peters opslag i dine nyheder længere.

I begge tilfælde er oplysningen til internt Facebookbrug. Peter får ikke en notifikation om, at du har skjult hans opslag, eller at du ikke vil følge ham længere, og du er stadig venner med Peter. Du slipper bare for alle hans opslag om fodbold.

3. Betydningen af, hvad du klikker på


Facebook opsamler også viden om, hvad du klikker på. Hvis du mest klikker på videoer, regner Facebook med, at du foretrækker levende billeder og viser dig flere opslag, som indeholder video. Hvis du er fan af bestemte skuespillere eller musikere, så vælger algoritmen reklamer for film eller musik, der er ”tilsvarende”. Så det, du klikkede på i går, får stor betydning for, hvad Facebook viser dig i morgen.

En journalist på Wired eksperimenterede i 2014 med i 48 timer at like alt i sin nyhedsstrøm. Resultatet blev, at der næsten kun var medier, brands og virksomheder i hans strøm (fordi de opdaterer mange gange om dagen. Et like på dem får dem til at fylde meget). Derudover skrev hans venner og spurgte, om han var blevet hacket, fordi de kunne se i deres nyhedsstrøm, at han hele tiden dukkede op som fan af sider og politikere og artikler og opslag, hvilket de syntes virkede lidt voldsomt.

I 2016 meldte Facebook ud, at de ville ændre på algoritmen, så der kom flere nyheder fra venner og familie og færre fra medier og virksomheder, men ikke alle har mærket forandringerne.

4. Dine egne opslag ses af flere, end du tror


Dine egne opslag kommer heller ikke automatisk ud til alle dem, du er venner med. Nogle kan have skjult dig (ligesom du skjulte Peter for lidt siden), og andre liker måske ikke nok af det, du deler.

Alligevel kommer dine opslag nok ud til flere, end du tror. Der er lavet undersøgelser, der viser, at vi undervurderer, hvor mange der faktisk ser vores opslag . Hvis du tror, at 25 personer kigger med, så er tallet nok snarere 100.

Men groft sagt kan Facebooks algoritme beskrives som ”til den, der har, skal mere gives”. Hvis du har mange venner, ved Facebook allerede, at du er populær. Hvis du så skriver en statusopdatering, som får mange likes og delinger, tænker Facebook, at den nok er spændende (ligesom dig), og så viser de den til endnu flere af dine venner. Når flere af dem liker, viser Facebook også opslaget (hvis det er offentligt tilgængeligt) til dine venners venner, og så opdager de også, at du findes.

Dit opslag kan ende med at blive et stort hit.

Også på mere private opslag, som du kun deler med venner, kan du opleve effekten. Hvis du viser et billede fra en større livsbegivenhed, for eksempel en ny baby eller et billede af dig selv i brudekjole, kan du være ret sikker på, at mange af dine venner liker dit opslag – og så bliver selv folk, du reelt ikke har set i mange år, pludselig aktive i din strøm, fordi et populært opslag ender med at blive vist til næsten alle på din venneliste.

5. Betydningen af rækkevidde


Men for mange af dine opslag går det modsat.

Hvis du ikke har så mange venner, og de er lidt nærige med deres likes, kan dine opslag godt virke ret døde. Det samme sker, hvis dine venner ikke gider kommentere ret meget, eller hvis de ikke er aktive inden for nogle få timer, efter du har lagt opslaget på.

Facebook tror fejlagtigt, at du er kedelig, selv om det i virkeligheden er dine venner, den er gal med – og så falder din rækkevidde. Hvis algoritmen er som på Facebook-sider, betyder det, at dine næste opslag heller ikke vises til mange, fordi Facebook lærer, at du ikke er populær.

6. Betydningen af at være aktiv


Facebook regner med, at de fleste af os selv finder ud af, at vores eneste værn mod manglende rækkevidde og en kedelig nyhedsstrøm er, at vi selv bliver mere aktive; at vi får nogle flere venner, begynder at like flere opslag, at kommentere mere og at lave noget mere ”interaktion”. Når vi er aktive, bliver vi mere synlige, og det giver flere venner og flere nyheder fra de nye venner, som du så også kan interagere med, og hvis du er heldig, liker de nye venner også flere af dine opslag, og så kommer du ud til endnu flere. 

Det er sådan set godt tænkt af Facebook: Det minder lidt om mekanismerne i skolegården. Hvis du i forvejen var populær, og alle ville lege med dig, så fik du hele tiden nye venner – og hvis du fik én ny ven eller veninde, så fulgte hendes kammerater og naboer og søskende med i købet. Venskabelighed smitter med likes. 

Men mange Facebook-brugere forstår ikke systemet og bliver stadig bare irriterede over, at de ikke ser feriebillederne fra onkel Jørgen, selv om de er venner med ham. Eller undrer sig over, hvorfor sider, de er fans af, ikke ”sender nyheder” til dem på Facebook mere? Facebook har selv forsøgt at løse det ved at give os mulighed for at vælge venner (og sider), som vi vil ”se først” , fordi de opdagede, at nogle af os gerne bare vil læse opslag fra venner uden nødvendigvis at like løs og kommentere alt.

Facebook overser også, at alle mennesker ikke er ens. Nogle mennesker er mere private end andre. Jeg ville derfor ønske, at Facebook ville gøre lidt mere ud af at forklare deres system til brugerne, men deres politik er snarere at holde, hvordan algoritmerne virker, en lille smule hemmeligt, fordi de godt kan lide at opretholde illusionen om, at de skam kender os bedre, end vi selv gør.

7. Facebooks algoritme er en fordel


Der er huller i logikken, men algoritmen er ret sikkert en fordel.

Facebook tester hele tiden forskellige udgaver af sorteringsmekanismen, og de kan se, at de brugere, der faktisk bare får vist de 1.500 stykker indhold i kronologisk rækkefølge, bruger Facebook mindst. Formodentlig fordi det bliver et stort flimmer og giver alt for meget støj. Algoritmen sikrer også, at dine rigtige venner ser dine opslag først, og at du hurtigt kan svare på de spørgsmål, som dine bedste venner stiller, og ikke først skal scrolle igennem 300 opslag fra mediehuse og tøjforretninger, som du er blevet fan af uden at tænke over det.

8. Facebook koster penge


Se, det var måske lidt af en overraskelse, for du betaler jo ikke.

Men det er bestemt ikke gratis at drive et socialt netværk med 1,94 milliarder aktive brugere. Facebook er børsnoteret og har 17.000 ansatte, foruden gigantiske datacentre med servere, der opbevarer alt vores data.

Twitter, Instagram og Snapchat er heller ikke gratis. De mange sociale medier lever af at videresælge dine data og viden om, hvem du er, til annoncører og kendisser og politikere og mediehuse, der betaler for at komme ind i din nyhedsstrøm og for at være i direkte konkurrence med dine venner om din opmærksomhed.

Facebook og de andre sociale medier ved godt, at de ikke kan slippe afsted med at sælge 100 % af vores opmærksomhed, for hvis der ikke var andet end betalte tilbud om information i din nyhedsstrøm, så gad du ret sikkert ikke bruge tjenesterne. Men de forsøger hele tiden at finde balancen imellem at få os til at komme tilbage efter mere godt indhold fra vennerne –– og at give os det, de får penge for: ”sponsoreret indhold”. Annoncørerne bestemmer ikke alt (og brokker sig ofte over, at de ikke bestemmer nok), men det er naivt at tro, at annoncørerne ikke har indflydelse på, hvad Facebook vælger at prioritere at vise og at sortere fra.

Når Facebook har større fokus på at fjerne nøgenhed og pornografi fra sitet end på at fjerne dyremishandling og mord, er det nok, fordi en del annoncører er meget puritanske og ikke ønsker at få vist deres reklamer ved siden af bare bryster.

Al kommerciel aktivitet foregår gennem Facebook-sider. Ud over virksomheder bliver også stjerner, kendte, politikere, forfattere osv. med mere end 5.000 fans tvunget til at oprette Facebook-sider, da de ikke må have mere end 5.000 venner på den personlige profil. Både små og store virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende har Facebook-sider, fordi salg og kommerciel aktivitet ikke er tilladt på den personlige profil. Og det er også brugerne af Facebook-siderne, der kan mærke, at Facebook ikke er gratis.

For det første kommer indholdet på Facebook-sider ud til færre og færre fans, hvis man ikke vil betale. Så hvis du er fan af et fodboldhold eller en mindre kendt filmstjerne eller en musiker, så gå ind og tjek forholdet ud imellem, hvor mange fans de har, og hvor mange likes deres opslag får. I snit, siger Facebook, kommer et opslag fra en Facebook-side ud til mellem 6 % og 11 % af sidens fans gratis. Hvis man som stjerne, politiker, virksomhed eller lille tømrermester vil ud til flere, må man betale. Prisen afhænger af, hvor mange fans man har i forvejen. Hvis man er populær, koster det tusindvis af kroner, men hvis man er en lille virksomhed, kan man klare sig med meget små budgetter og reklamere lokalt og meget målrettet, hvilket gør annonceringen attraktiv for mange virksomheder. Facebook tjente 26 milliarder dollars på reklamer i 2016.

For det andet kan stjernerne, politikerne og virksomhederne målrette deres opslag meget nøje efter målgrupper. Alle de data, du giver væk, når du liker noget eller udfylder oplysninger til Facebook, kommer i spil i annonceringen. Jeg kan som annoncør sende mit opslag til kvinder i alderen fra 25-45, som for nylig har angivet, at de er i et fast forhold eller er forlovede, og som er interesseret i design – og så kan jeg forsøge at sælge noget, de nyforelskede har brug for, når de skal flytte sammen. Og jeg kan målrette annoncen til Rødovre og omegn. 

For det tredje kan Facebook-sidernes administratorer se, hvem der faktisk bider på: Hvor mange har set et opslag, og hvordan går det med at få de rigtige målgrupper til at like eller kommentere eller dele? Som sideadministrator får man ikke data om dig personligt eller om den enkelte fan på siden, men man får statistikker eller ”indblik” i, hvem det er, man taler med på Facebook-siden, og det har sine fordele, når man skal måle sine aktiviteter [læs: om det kan betale sig].

9. Grupper, sider og profiler er forskellige, og det er godt at kende forskel


På Facebook findes der også grupper. Dem vender vi tilbage til i bogen, men det er godt at kende forskel på den personlige profil, hvor man har venner, og grupper, hvor man er medlem og enten taler med få udvalgte i en hemmelig, lukket gruppe eller er medlem af et større fællesskab – og så Facebook-siderne, hvor man er tildelt rollen som fan, og hvor udgangspunktet er kommercielt. 

På Twitter findes der kun én slags profil, og alle har adgang til at annoncere. På LinkedIn findes der gratis personlige profiler, premium-profiler, der gør det lettere at søge jobs og at kontakte nye mennesker (primært for jobsøgende), og virksomhedssider med mulighed for annoncering. Derudover tjener LinkedIn penge på betalingsvarianter, som primært er rettet mod rekrutteringsmarkedet.

10. Du kan blokere folk, og de får det ikke at vide


På alle de sociale medier kan du blokere brugere, du ikke vil have noget at gøre med, og de blokerede får hverken en mail eller en notifikation om, at de er blokeret. De opdager det selvfølgelig, hvis de forsøger at finde dig (for du forsvinder for dem, når du har blokeret dem), men der er ikke meget, de kan gøre ved det. Som teknisk løsning er blokeringen som regel effektiv, men hvis den person, du blokerer, også har dit telefonnummer eller din mailadresse og er vedholdende, så kan det godt være, at en social media-blokade ikke løser alle dine problemer. Og hvis personen bruger en falsk profil på et socialt medie for at følge dig, tager det ikke ham eller hende mange minutter at oprette en ny.

At man kan blokere folk, har intet at gøre med censur eller ytringsfrihed. Ytringsfriheden er derimod truet, når folk bliver smidt ud af Facebook for at dele et billede af en tissemand eller et par bare bryster, men det er en helt anden snak. Når du personligt blokerer folk, er det en slags usynlighedskappe, du tager på. Den skjuler dig, men de blokerede personer kan stadig se og interagere med resten af Facebook. Der er 3,4 millioner danske profiler, 65 % er aktive hver eneste dag, og 20 % af dem lægger opslag ud. 10 % deltager i debatter. Så selv om du blokerer et par personer, du ikke har lyst til at ses med online, så burde det være muligt for de fleste at finde venner, de kan dele med, og som gider at deltage i det, de har at tilbyde. 

Det var 10 vigtige ting at vide om de sociale medier. Læs hele bogen, som gennemgår, hvordan du kan bruge dem på forskellige måder alt efter, hvem du er.

 

Redaktionen anbefaler: