Læs artiklen

Snak med børnene om den virkelighed, de er en del af

Snak med børnene om den virkelighed, de er en del af

Familieliv er langt fra bare lutter lagkage, nærværende voksne og glade unger. Der er stjernestunder, og så er der de perioder, hvor det absolut ikke er nemt at finde den gode melodi. Konflikter, kriser og kaos hører med til livet ... og familielivet ... og børnelivet. 

Mange af os vil så gerne skåne børnene for de svære og smertefulde kapitler. Men lige netop dette helt umulige projekt, skal vi faktisk helst ikke forsøge os med. Sandheden er nemlig, at vi ikke kan holde børnene udenfor, for de er allerede en del af alt, hvad der sker i vores familie. Både det, som vi snakker med dem om og det, som vi forsøger at skjule.   

Sandheden er heldigvis også, at det slet ikke er farligt for børn at opleve kriser og kaos (i rimelige mængder) i familien. Tværtimod. Når altså blot børnene har nogen at være sammen med om det, de oplever. Når der er nogen, der vil snakke med dem om det hele. Det er lige netop til det formål: At prikke hul på den gode snak med børnene om det hele, at Pia Olsen og jeg har skabt vores seneste bog: Far, mor… og børn.  

Far, mor... og børn - en bog om liv i familien
Vi har lukket øjnene og zoomet ind på en stribe af de øjeblikke, som børn kan opleve i deres familie. Nogle situationer er dejlige eller sjove, mens andre handler om ganske svære oplevelser som f.eks. forældres skænderier, et barns mavesmerter eller et barn, som slår en kammerat. Nogle af situationerne vil vække genkendelse, mens andre vil være fremmede - men de fleste vil være interessante og tankevækkende og værd at snakke om.  
Pias illustrationer går lige i hjertet, og suppleres af nogle ganske få ord, som hjælper den voksne læser med at sætte gang i tankerne og snakken med børnene.   

Derudover har jeg skrevet tre andre bøger, som alle behandler emner omkring børn, følelser og åbenhed.

Hvordan startede det hele?  
Oprindeligt hjalp jeg sindslidende forældre i voksenpsykiatrien med at få snakket med deres børn. Patienternes børn havde ofte mange svære oplevelser med forældrene, som var vanskelige at afkode, fordi de var 'ude af sig selv' på grund af depression, angst eller psykoser.   

Da ingen snakkede med børnene, gjorde de sig deres egne forestillinger om, hvad der var galt. Og den forestilling handlede desværre for det meste om, at det havde noget med barnet selv at gøre: 'Det er min skyld', 'Det er fordi, de ikke elsker mig', 'Det er fordi jeg skulle have ... '   
Når barnet blev klar over, at der var tale om en sygdom, var lettelsen nem at spotte.   

Siden har jeg samarbejdet med praktiserende læger og psykiatere, der kunne henvise til familiesamtalerne, og jeg har samarbejdet med og undervist familiepleje, sundhedspleje, skoler, daginstitutioner og socialpsykiatrien.    

Mit bidrag til at få ændret tavshedskulturen på den professionelle arena, blev til bogen: Hvad børn ikke ved... har de ondt af, som på det tyske forlag BELTZ er udgivet med titlen: Sag mir die Wahrheit.   

Ved siden af undervisningen har jeg de sidste 10 år, i min egen praksis i Ry, hjulpet forældre med at få taget hul på snakken med deres børn om alverdens ting. Ofte er det emner, som forældrene selv er dybt berørte af, og de har været enige om, at det nok var bedst ikke at involvere børnene. Men næsten altid viser det sig, at børnene allerede har været involverede. For de har fornemmet, at der var noget, som der ikke blev snakket om. Noget, der gjorde alle i familien usikre og utrygge.     

Samtalerne med familierne er ubetinget det mest meningsfulde arbejde, jeg kan forestille mig. Det er befriende at opleve reaktionerne hos både forældre og børn, når tavshed og fortielser bliver brudt. Det sker, at der fældes nogle tårer, men samtidig fyldes rummet af både lettelse og hjertevarme. Og familien går ud af døren med en helt ny kontakt og følelse af fællesskab.

Men børnene vil ikke snakke om det...!  
Når børn siger, at de ikke vil snakke med os, skal vi forstå dem ret. Det, som de siger, betyder nemlig for det meste, at de ikke vil snakke med os på den måde, som vi plejer at snakke med dem.     

Langt de fleste voksne har nemlig en forestilling om, at en samtale med børn skal bestå af spørgsmål, som den voksne stiller, og svar, som barnet leverer. Sagen er imidlertid, at der ikke er nogen børn, der bryder sig om at blive interviewet på den måde. De oplever det anstrengende og langt fra ligeværdigt.  
Det, som børn har brug for, er modige og troværdige voksne, som tør se og italesætte det, som barnet sanser og oplever. Mine bøger er alle skabt i den hensigt at inspirere voksne til mere åbenhed og mere god snak med børn om den virkelighed, de nu en gang er den del af.    

God fornøjelse med læsningen.