Læs artiklen
Indspark

Sissel-Jo Gazan: Det er vigtigt at forstå, at en forfatter er helt alene

Sissel-Jo Gazan: Det er vigtigt at forstå, at en forfatter er helt alene

Forfatter Sissel-Jo Gazan holdt festtalen, da hendes krimikollega Jesper Stein i april 2016 modtog boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær. Hendes ord om alle forfatteres »grumme, vidunderlige« grundvilkår - at arbejde alene - kan du læse her. 

Jeg er ofte blevet bedt om at holde et oplæg, eller komme med et indlæg eller holde et foredrag eller en båltale, men det er faktisk min debut som festtale-holder. Da jeg sagde ja, da Jespers forlag spurgte mig, tænkte jeg, at det kunne da ikke være så svært, men bagefter har jeg faktisk gået og spekuleret over, hvad en festtale egentlig er. Umiddelbart tænker man jo, at den skal være lidt festlig, lidt let og veloplagt. I er alle sammen kommet for at hylde og fejre Jespers fortræffeligheder, og hvad ville så være mere oplagt end at sige noget, der ville bære ved til det. 

Og det ville heller ikke være spor svært for mig at stemme i dér, hvor koret allerede synger, betone hvor gode og spændende Axel Steen-krimierne er, hvor velkomponerede og velskrevne, ligesom det heller ikke ville være svært for mig, som kvinde, at stemme i sammen med kvindekoret: ”Åh, ham der Axel Steen, åh nej, jeg mener Jesper Stein, han er bare så dejlig og skøn og pæn og dygtig og sexet og helt vildt gift med mega heldige Anja.”

Alt det ville være det letteste i hele verden. Men det ville jo blot være en gentagelse af det, som vi alle sammen godt ved, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at sige noget helt andet til dig, Jesper, så med fare for at det ikke bliver så fald-på-halen-festligt, men mere alvorligt, kommer her min tale – så fester vi bagefter. 

For omkring et år siden, da Jesper var nomineret til Læserens bogpris, havde vi følgende private udveksling på Facebook: 

Jesper skrev: ”Hej Sis, hvordan vinder man den der bogpris, er der et trick?”

Sissel skrev: ”Hvad er det mon for en pris, du gerne vil vinde?”

Jesper skrev: ”Læsernes Bogpris”

Sissel skrev: ”Ingenting. Du gør absolut ingenting.” 

Jesper skrev: ”Godt, skulle bare lige være sikker på, at jeg var i gang med at gøre det rigtige.”

Du vandt ikke Læsernes Bogpris, så på den måde kan man måske hævde, at det var et utrolig dårligt råd, men det var det nu ikke. For det jeg selvfølgelig mente dengang, da jeg sagde, du skulle gøre ”absolut ingenting” var, at du ikke skulle fokusere på nomineringen, ja faktisk slet ikke tænke på om du ville vinde eller ej, ikke oploade en masse på facebook, ikke forsøge at hverve stemmer, bare stay put, som man siger på engelsk, og holde fokus på det væsentlige. Og det gjorde du. Du fokuserede på det væsentlige, og skrev en ny roman, der så indbragte dig prisen, måske prisen over alle litteraturpriser, vi har i Danmark, De Gyldne Laurbær. 

Det er vigtigt at forstå, at en forfatter er helt alene. Det er virkelig mystisk at arbejde helt alene, altid. Selvfølgelig får man forhåbentligt på et tidspunkt læsere, sparringspartnere, sin redaktør fx, som jeg også ved du har et nært og stærkt forhold til lige som jeg selv har …

Og kom, vi giver lige Anne Christine Andersen en hånd, ikk? Vi må fandeme ikke glemme redaktørerne i det her! 

… men altså, det første lange stykke tid er man helt alene, og det kan være virkelig angstprovokerende, ikke mindst når man er en etableret forfatter, hvor en masse mennesker tager for givet, at det man skriver er godt. Selv ved man ikke, om det er godt, og jo ældre jeg selv bliver, og jo flere romaner der lykkes for mig, jo mere bliver jeg klar over, hvor vigtig den mangel på skråsikkerhed er, og det har vi også talt om flere gange, Jesper – det er en tid, hvor man befinder sig i et eller andet dirrende, ukendt mørke, hvor man skriver og skriver, synker sin angst for at det er noget lort, og skriver videre. Man har kun sig selv at stole på, men kan man stole på sig selv? Det føles faktisk ikke altid sådan. 

Om to måneder er du tilbage i dit skabende, skræmmende forfatterhul, okay? Det er et sted i hjertet, og jeg ved, du forstår hvad jeg mener

Men jeg tror, at den usikkerhed og mangel på skråsikkerhed er afgørende vigtig for romanen. I denne fase eksisterer der ikke noget der hedder anmeldelser og litteraturpriser, her strider man sig gennem en, på den ene side, selvgestaltet horisontal snestorm, og det kan være utrolig anstrengende, mens det samtidig er en skøn og frugtbar tid, hvor materialet vokser organisk og historien folder sig mere eller mindre genstridigt ud. Og hvis I tænker, at jeg lige nu modsagde mig selv, så var det med fuldt overlæg. Det er virkelig en grum, vidunderlig tid. 

Så udkommer romanen og der kommer anmeldelser, det er en turbulent tid, der er måske gode og dårlige anmelder, altså i Jespers tilfælde kun gode :), men det er nu kun forbeholdt de få lyksalige, men der er i hvert fald høj søgang, opmærksomhed, en form for feedback, som man måske har længtes efter, mens man skrev, de første læseroplevelser tikker ind, man bliver interviewet til avisen etc. 

Det stopper ret brat, og selvom jeg er sikker på at du også bliver ved med at få respons fra dine læsere længe efter en bog er udkommet, nok i virkeligheden rimelig konstant, så er det alligevel en særegen form for feedback. Man er ikke i en arbejdssammenhæng, hvor man kan klaske hinandens hænder i fryd over succesfuldt samarbejde, og man er heller ikke en arkitekt, der kan stå og beundre det hus, man har tegnet, eller en musiker der giver koncert og får en øjeblikkelig applaus og feedback fra publikum. Man sniger sig ligesom hjem i folks stuer og soveværelser, og nogen er søde til at skrive, men de fleste gør det ikke, og så har man anmeldelserne, og forhåbentlig er de gode, men selv hvis de er, og selv hvis man tager dem ud og læser dem i begyndelsen, er det ikke noget man kan få effekt af ret længe, og aldrig så snart er man blevet færdig med en roman og den er udkommet, så truer ensomheden og det ukendte mørke igen, og man skal på en eller anden måde finde modet til at gå ind i det igen. Den ensomhed som er, synes jeg, en af de barske realiteter ved at være forfatter, men også helt utrolig vigtig. 

Og hvordan finder man så det mod? Jo, her er det faktisk vi kommer til den del af det at vinde en pris, som kan bruges konstruktivt. 

Priserne. DR’s romanpris, Læserens bogpris, Den Gyldne kødøkse, De gyldne laurbær, Weekend Avisens debutantpris, Politikens litteraturpris osv osv. Først håber man på, man er nomineret, og er man så er det, så håber man, at man måske vinder, men tænker, at det gør man nok ikke. Og hvis man så vinder, så oplever man den der fuldkommen eksplosive crescendo af anerkendelse. At vinde. Der findes ikke noget bedre i øjeblikket. Der findes ikke noget større! 

Men selv det er noget forbigående. Det er et øjebliksbillede. Man kan selvfølgelig skrive det på Wikipedia, eller på klappen på den næste roman, men i virkeligheden er det noget forbigående for en forfatter, og det skal det også være. At vinde en pris er ikke det afgørende, det afgørende er at turde gå ind i og være i den usikkerhed enhver bog kræver, fordi man igen - og i Jespers tilfælde endda voldsomt ofte, fordi han skriver en bog cirka en gang om året - må derud hvor man ikke ved, hvor det ender, ikke ved om man bliver halshugget eller hyldet ved udgivelse, ikke ved om man bliver nomineret til, endsige vinder, en pris. Og lige præcis her ser jeg faktisk det eneste konkrete sted, hvor en litteraturpris gør en reel forskel for en forfatter andet end at være et dejligt øjebliksbillede. En pris kan give et skulderklap, en pris kan være den lille trædesten der gør skridtet tilbage til usikkerheden og mørket lidt nemmere at tage, fordi man, lige meget hvor meget man når at få talt sig selv ned, har sort på hvidt i form af en pris, at man på et tidspunkt har været værdig til den form for anerkendelse. 

Jeg håber ikke, det bliver opfattet som om jeg siger, at det er noget negativt at vinde en pris. Forstå mig ret, det er vidunderligt at vinde en pris, og vidunderligt og fortjent at Jesper har vundet, vidunderligt at vi fejrer ham i aften, og om 2 måneder, når du sidder usikker, svedende og bange i forfatterens vakuum, i dit mørke, så skal og kan du selvfølgelig tænke tilbage på denne fine aften, og når du så har gjort det, så har du en forbandet pligt til igen at læne dig tilbage og gøre absolut ingenting, andet end at turde blive i mørket og skrive uden tanke på, om du nogensinde vinder en pris igen. Det tror jeg er alfa og omega for en dirrende, tilstedeværende, værdig roman. 

Og hvorfor siger jeg egentlig alt dette? Jeg tror ikke du, Jesper, af alle mennesker nogensinde kommer til at hvile på laurbærrene, hø hø – sorry, den lå til højrebenet. Det er du alt for beskeden og nede på jorden og endda fra Århus til nogensinde at gøre. 

Så jeg siger det også som en lille velment tanke til dit forlag, til maskineriet omkring den succesfulde forfatter, der vinder priser. Lad ham forblive forfatteren i det smertefulde, grødefulde mørke, bare lidt, lad være med at kald ham krimikonge, både for hans og vor andres skyld, spark lidt til ham, snup laurbærerne og gem dem højt oppe på et skab, for det er i den uro i Jespers forfatterskab, i den sitrende, tøvende, længselsfulde uro og usikkerhed, at jeg ser det helt store lys. 

Så kære Jesper, det glæder mig så usigeligt at se dig med laurbærrene i dag, ingen har fortjent dem mere end dig, men om to måneder er du tilbage i dit skabende, skræmmende forfatterhul, okay? Det er et sted i hjertet, og jeg ved, du forstår hvad jeg mener. Litteraturpriser er en vidunderlig ting, men de er øjebliksbilleder. At skrive, og at skrive vedkommende, varer kun hele livet, hvis man tør usikkerheden.«

                                                                                    

Jesper Stein, journalist og forfatter, modtog De Gyldne Laurbær 2015 for kriminalromanen AISHA - den fjerde bog i rækken om vicepolitikommisær Axel Steen.

Sissel-Jo Gazan, biolog og forfatter, har skrevet bl. a. kriminalromanerne DINOSAURENS FJER og SVALENS GRAF. Hun blev hædret med Læsernes Bogpris 2014 for SVALENS GRAF.

Tilføj til ønskeliste

Dinosaurens fjer

Tilføj til ønskeliste

Svalens graf

Tilføj til ønskeliste

Vigtigt at vide om Ludmilla

Tilføj til ønskeliste

Dinosaurens fjer

Tilføj til ønskeliste

Dinosaurens fjer

Redaktionen anbefaler: