Læs artiklen

Lasse blev skilt. Og så fik han rotter

Lasse blev skilt. Og så fik han rotter

ROTTER OG SKILSMISSE handler om dyr i oprustning og en mand i nedsmeltning. Journalisten Lasse Lavrsen kæmper gennem fem år med både rotter og skilsmisse-efterveer, og med videnskabelig grundighed og lidenskabelig væmmelse går han helt tæt på rottens biologi, kulturhistorie og personlighed.

Rotte-Charles er navnet på rottefængeren, der skal hjælpe Lasse Lavrsen af med de rotter, der er flyttet ind i hans bolig. Rotte-Charles er »veltrænet, et sted midt i 40’erne, har skæg rundt om munden og et par pilot-solbriller i guld.« Og så står der »Rottefri by 2016« på hans T-shirt.

Det er Rotte-Charles, der med autoritet slår fast, at ”Livet er et hårdt job. Der er bare så ufatteligt få, der har nosser til at sige det op.”

Og så er der rotterne. De spiller en hovedrolle. Og ikke uden grund: »De udgør mere end 25 procent af klodens pattedyr og har indtaget alle kontinenter, men til trods for deres store succes anerkender vi dem dårligt nok som et dyr. De er ikke et stykke natur, de er et stykke civilisation. Hvis du ser en hjort eller en grævling, vil du kunne sige: ”Nej se, der er et stykke natur!”, men hvis du ser en rotte, ser du noget, civilisationen har kastet op – formentlig i gang med at fortære afføring, skrald eller ådsler. Rotten er det værste i os selv. Rotten er en dæmon.«
 
Gennem fem år kæmper hovedpersonen ikke bare med rotter, men i høj grad også med efterveerne af sin skilsmisse, de indbyrdes roller mellem ekskonen og ham selv, og skyldfølelsen over for sin søn.

Han forsøger at forstå skilsmissen ud fra overordnede kulturelle og sociologiske forklaringer og simpel statistik. 

Han begynder at dyrke pot. Og at løbe rundt om søerne i nye løbesko sammen med de andre, der enten lige er blevet skilt.

Eller er ved at blive det.

Find bogen her

Tilføj til ønskeliste

Rotter og skilsmisse

Lasse Lavrsen

Tænk, hvis du fik læst lidt mere.

Gør som over 85.000 andre: Modtag vores gratis mailmagasin og bliv holdt til læseilden.

Redaktionen anbefaler: